Sæt politisk magt og lobbyisme ind i regnskabet
Lobbyisme, public affairs eller politisk interessevaretagelse – kært barn har mange navne – har i efterhånden mange årtier været en både udbredt og til dels accepteret praksis i Danmark. Den tid er forbi, hvor det kunne forarge nogle, at en dansk virksomhed havde ansat en chef og ansvarlig for deres lobbyisme eller public affairs, og endnu mindre kontroversielt er det, at virksomheder vil gøre alt for at sikre positive, politiske rammebetingelser – selvom det medfører, at de ansætter en hær af lobbyister.
Det er også mange år siden de første bøger om lobbyisme på dansk så dagens lys, og jeg udgav selv mine første bøger om emnet for 15 år siden (Lobbyisme i praksis (2006) & Lobbyisme i organisationer (2011)). I årene siden da er debatten om lobbyisme blevet både mere nuanceret og velfunderet. Hvor lobbyisme i de tidligere år var voldsomt omdiskuteret og kontroversielt, kan alle efterhånden forstå, hvorfor danske virksomheder, brancheforeninger og interesseorganisationer selvfølgelig skal udøve en effektiv og professionel lobbyisme over for deres politiske omgivelser. Ja, det er vel nærmest fyringsgrund, hvis en ansvarlig CEO ikke har styr på sin public affairs-strategi – hvad enten de selv har ansatte lobbyister eller bruger et bureau.
På trods af at lobbyisme er blevet afmystificeret, er det i den danske litteratur småt med bøger og studier, der går i dybden med et væsentligt og grundlæggende spørgsmål, som andre modne fag og discipliner forholder sig til, nemlig spørgsmålene om, hvorvidt lobbyisme virker, og hvis ja, hvordan man så kan måle effekten af lobbyisme.
100 værktøjer sætter politisk magt på formel
Det spørgsmål forsøger jeg at rejse, og forhåbentligt svare på, i min nyeste bog om lobbyisme, hvilken har fået titlen Den Politiske Bundlinje – Lobbyisme i værktøjskassen: et grundrids af 100 konkrete public affairs-redskaber.
Grundtesen er, at politisk indflydelse grundlæggende kan forstås og læses som et regnskab.
Inspirationen kommer fra teorien om ”den tredobbelte bundlinje” (på engelsk ”Triple Bottom Line”), som blev opfundet og lanceret af praktikeren og teoretikeren John Elkington i 1994. Han udviklede ideen om, at en virksomhed har tre bundlinjer, der kan måles og aflæses på en og samme måde, nemlig people, planet og profit.
John Elkingtons figur om den tredobbelte bundlinje.
Den politiske bundlinje er grundlæggende en fjerde bundlinje. Hvor planet og profit henviser til den miljø- og sociale påvirkning, en virksomhed har på sin omverden, ser vi her på, hvilken politisk påvirkning en virksomhed kan have på sine omgivelser. Har en virksomhed sorte tal på sin politiske bundlinje, betyder det helt enkelt, at virksomheden har massiv politisk indflydelse og står stærkt i forhold til sit politiske miljø og kontekst.
For at kunne måle den politiske indflydelse opstiller jeg i bogen 100 konkrete værktøjer til måling af en politisk indflydelse – som f.eks. værktøj 30, der handler om, hvorvidt man har en klar definition og forståelse af sine politiske stakeholders. Kan virksomheden svare entydigt positivt herpå, fås karakteren 10, og er svaret modsat negativt, gives karakteren 0. En virksomhed kan derefter gå systematisk til værks og give sig selv en karakter for hvert af de 100 gennemgåede værktøjer. Maksimalt kan der altså opnås 1.000 point (10 point for hvert af de 100 værktøjer), og hvor høje karakterer giver sorte tal, giver lave karakterer røde tal. Røde tal illustrerer, at man som virksomhed står ekstremt dårligt ift. alle parametre, som er vigtige for en politisk indflydelse, f.eks. ringe relationer, ingen intelligence, manglende analyse, strategi og handlingsplan i forhold til kommende politiske udfordringer.
De 100 værktøjer kan downloades her, og så kan man jo selv prøve.
Mål den politiske magt over tid
Anvendes metoden, får enhver virksomhed, der arbejder med public affairs, her et værktøj til ikke bare at måle, om man har røde tal og ingen politisk indflydelse eller sorte tal og stor politisk indflydelse, men også et redskab til at se, om ens politiske indflydelse er vokset eller faldet over tid.
Den politiske bundlinje er sidste bog i min trilogi om lobbyisme. Denne bog har et udpræget værktøjsfokus, men forsøger samtidigt også at sætte lobbyisme ind i en samfundsteori og fortællingen om, hvorfor det er for unuanceret at tro, at en virksomhed kun skal forholde sig til de økonomiske nøgletal.
For de virksomheder, der forstår implikationerne heraf og vælger at handle proaktivt, vil der være store gevinster og kommercielle fordele at hente. Omvendt risikerer de virksomheder, der ignorerer disse forandrede vilkår, at blive efterladt på perronen uden viden om, hvorfor og hvornår politisk regulering, som f.eks. dyre afgifter og forbud på deres produkter, rammer dem som en tyv om natten.
