Må du hvile i fred, Uffe.
Uffe var kontrasternes mester

Uffe Ellemann-Jensen sov ind natten til søndag den 19. juni 2022. Han var far, bedstefar, partileder, udenrigsminister, kommentator og kontrasternes mester. Foto: Lars Krabbe/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix

Skrevet af

Rune Kier
Taleskriver
Selvstændig

16 artikler

3 indlæg

Natten til søndag sov Uffe Ellemann-Jensen ind. Han blev 80 år gammel og nåede at sætte sit indtryk på dansk politik. Han vil huskes for sin karriere som partileder, udenrigsminister, kommentator og skarpe oneliners, der satte overskrifter. Far, bedstefar og toneskabende. Må han hvile i fred.
Det er svært at forestille sig dansk politik uden Uffe Ellemann-Jensen. Med EU-begejstrede sokker, høj cigarføring og provokerende oneliners, der satte overskrifter, var han aktiv folketingspolitiker siden før, jeg blev født, og han spillede en stigende rolle i dansk politik som partileder, udenrigsminister og kommentator så længe tilbage, jeg kan huske. 
 
 


Store ord, men ikke stor taler 

Ved nyheden om hans død genlæser jeg forordet på Taler der forandrede verden. Her skriver han, at ord kan flytte bjerge, for hvis der er en tanke bag ordene, så kan de gribe fat, men ord kan også bruges til at ødelægge verden. Og han kendte sine ord, og han kunne noget med ord.  

 

"Ord kan flytte bjerge, for hvis der er en tanke bag ordene, så kan de gribe fat, men ord kan også bruges til at ødelægge verden"


Jeg kan ikke komme i tanke om en enkeltstående tale fra ham. Jeg husker ham for tankerne, ordene og resultaterne efter Murens fald (hans rolle i selvstændigheden for de baltiske lande) og får nuancerne som EU-begejstret udenrigsminister i en tid med danske forbehold. Det har ikke været nemt. Men det har været værdsat og handlekraftigt. Man fornemmer tydeligt det store diplomatiske arbejde bag scenen.  


Han var belæst og kunne sine taler. Hans forord til Taler der forandrede verden er gennemsyret af klassisk dannelse. Og når jeg genlæser hans tale til Venstres landsmøde i 1991 – mindre end et år før Maastricht og Europamesterskabet i fodbold og næsten to år efter Berlinmurens fald – så starter den med Jakob Knudsens salmer, Churchills tale om jerntæppet fra 1946 og Alexis de Tocquevilles Demokrati i Amerika.  


Hans styrke lå et andet sted end på talerstolen. Det var, som om hans viden var for stor, for uformelig. Den overtog og brusede frem. Der blev for mange detaljer og nuancer, for meget historik og for lidt kondenseret budskab. Det var svært at følge med, når han bredte sig ud. Han delte gavmildt ud, men det blev let belærende. Det blev opfattet som arrogant. Selvom det kondenserede budskab i sloganform var hans store styrke.  

 

Uffes dualitet 

Det var Uffes dualitet. Han vandt og tabte som kontrasterne i de oneliners, han var en mester i at bruge. Med sit lune og sin journalistiske baggrund fik man indtryk af, at han kunne diktere overskrifterne i morgendagens aviser. Og det kunne han sikkert. Men bordet fangede også, og hans store styrke i de skarpe modsætninger skabte også modsætninger omkring ham. Hvordan finder man et kompromis med blå EU-sokker? Hvordan forhandler man med en skarpskåret overskrift? 
 

Udfoldet godt var hans nuancer befriende. Under Muhammedkrisen var ytringsfriheden ikke absolut pligt, men en nuanceret mulighed under hensyn til andre. Andre kulturer var ikke en trussel, men en kendsgerning, vi skulle åbne os mod. Friheden for de baltiske lande var ikke gratis for os, men havde en pris, der var værd at betale. Han brillierede som belæst og erfaren udenrigspolitisk kommentator.  


Uffe mindes for det, han aldrig blev – statsminister – og sine ord: ”Den er hjemme” – som han aldrig sagde

 

 

Uffe huskes for sine blå EU-sokker og det tabte EU-valg. Uffe huskes for mindeværdige ord, som da Danmark stemte nej til Maastricht-traktaten, men vandt EM i fodbold samme år: ”If you can’t join them, beat them”.  

 

 

Og han vil blive husket for kontrasten mellem det fintfølende diplomatiske arbejde bag scenen, hvor han bød de baltiske lande indenfor, og for de skarpe kontraster i overskrifterne, der splittede vælgerne. Tilsammen definerede det hans karriere.  

 

Må du hvile i fred, Uffe – og må din fred også gælde for os andre. 

Relaterede artikler

Formand, farmand, Ellemann - Jakob Ellemann-Jensen stiller op som formand i Venstre. Noget af det, der tegner Ellemann og har gjort ham til formandse...
Henrik Dahls kampskrift mod krænkelseskulturen - Henrik Dahl viser i sin nye bog, at identitetspolitik fylder mere og mere. Men argumentationen halter, når han skal bevi...
De andres frihed - ”Her siger vi: I må ikke stå her. Ingen skal være bange for at gå på gaden i Danmark – I får ikke lov at tage vores frih...
Ingers implicitte illusion - Støjbergs manøvrer i sagen om den ulovlige instruks har typisk skullet få folk til at tro noget ad indirekte vej. Det er...

Kommentarer

Få nyhedsbrev

50 JOB

Presse- og kommunikationskonsulent

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.