En SV-regering? Drømmen om et fatamorgana
Er det en fugl? Er det et fly? Nej, det er en SV-regering. Den har altid eksisteret. Som en skygge og en drøm i baglandene. Og som et delirium blandt politiske teoretikere en sen nattetime på Bo-Bi Bar. Arbejder-bonde-regeringen, som et regeringssamarbejde mellem Socialdemokratiet og Venstre også sigende bliver kaldt, blev allerede i valgkampens første uge fremlagt som en mulighed. Og skudt ned igen.
af Henrik Kjerrumgaard
Stemmer i baglandet støttede ideen, ligesom flere borgmestre også syntes, det lød interessant. Og det er rigtigt, de to partier i forvejen arbejder sammen om stort og småt. Politisk. Gennem de sidste otte år har de med meget få undtagelser stemt sammen i Folketingssalen. Men man kan godt være politisk enige og alligevel ikke kunne arbejde sammen.
Løkke er den eneste VU-formand, der er kommet til ved et kup, og den eneste formand, der har siddet i tre år. Med andre ord, hvad Løkke og Frederiksen kan finde på en sen nattetime på Bo-Bi Bar, er svært at spå om, men når det kommer til magt, er politikere de allermest kreative.
Og det er netop udfordringen for Løkke og Frederiksen. De ligner hinanden med få undtagelser, men er stadig hinandens modpoler. Især personlige forhold, slet og ret dårlig stemning, påvirker mulighederne for et samarbejde mellem de to partier.
På Danmarks Radio svarede Løkke omgivet af Uffe Elbæk og Peter Kofod: ”Der er da nogle pointer i det.” Han fik undervejs både rost Elbæk og understreget samarbejdet med Kofods parti.
Løkke fra dengang en SV-regering var meget, meget langt væk. Foto: Scanpix.
Og det skal han jo svare. Flere fremfører, at Løkke kan være drevet af udsigten til stemmespild og en hær af småpartier som parlamentarisk grundlag, og nogle hævder ligefrem, at det er Løkkes ønske at forme en SV-regering.
Tænk på SRSF-regeringen. De havde ligget i krig i oppositionsårene, og deres regering led af posttraumatisk stress. S og V er hinandens arvefjender gennem årtier. Ellemann mod Nyrup. Fogh mod Lykketoft. Løkke mod Thorning. En SV-regering kan til nød enes om politik, men resten – personerne og den sande magt. Glem det.
Både Frederiksen og Løkke slog også ideen effektivt ned sidst på dagen. Efter især Løkke havde lydt flirtende.
Men det siger noget om, at de to partier ikke er så ideologisk bårne, som de tidligere har været. De har nærmet sig hinanden.
Hvorfor taler vi så overhovedet om det midt i en valgkamp? Hvis alt det bare er et fatamorgana.
Desperate times call for desperate measures
Oven på Tamil-sagen tilbød Schlüter Marianne Jelved at overtage statsministerposten. Løkke er den eneste VU-formand, der er kommet til ved et kup, og den eneste formand, der har siddet i tre år. Med andre ord, hvad Løkke og Frederiksen kan finde på en sen nattetime på Bo-Bi Bar, er svært at spå om, men når det kommer til magt, er politikere de allermest kreative.
Men det løser ikke grundudfordringen ved en arbejder-bonde-regering: Der skal være en dronning eller en hersker, og den får Løkke og Frederiksen svært ved at løse. De politiske uenigheder er småting ved siden af den rå magt.
I dag åbnede Løkke så flirten igen i sin nye bog Befrielsens øjeblik med ordene: ”Personligt tror jeg, at det kommer til at ske en dag; men der skal nok være en udløsende mekanisme for at sætte processen i gang.” Med andre ord: Fatamorganaet om en SV-regering bliver også et tema i valgkampen i de kommende uger.
