“Normalt deler jeg kun faglige ting her på LinkedIn…”
Har du lagt mærke til den nye følsomhed på LinkedIn? Pludselig er det ikke længere kun faglige opslag, vi ser i feedet, men også følsomme og sårbare opdateringer om sygdom, fyringer, bryllupper og store livskriser. En genre, vi tidligere så en del af på Facebook. Hvad er der sket? Og har du tænkt over, hvorfor du indimellem selv liker et af disse opslag?
af Mette Willert, Katrine Thielke
Sårbarhed er det nye autenticitet
De sidste fem til seks år har vi talt om vigtigheden af, at indholdet på de sociale medier skal være autentisk for at resonere med ens målgruppe, uanset om der er tale om et brand, en blogger eller en person.#REKLAMEPLADS#
Behovet er opstået i kølvandet på de til tider ensidige fortællinger om det perfekte liv, hvilke er blevet fortalt på tværs af kanalerne. Midt i det kuraterede liv er der opstået en modbølge og et behov for at skille sig ud fra mængden og bare være sig selv – uden et perfekt filter.
Lige nu oplever vi en tendens, hvor scenetæppet bliver åbnet endnu mere på LinkedIn, og vi kommer endnu længere med backstage gennem folks personlige og sammensatte beretninger. Tidligere skjulte fortællinger, som kun blev fortalt til den nærmeste vennekreds, bliver pludselig til offentlige fortællinger – nogle gange ledsaget med barske eller følsomme billeder.
Og lige nu vinder de sårbare fortællinger frem på LinkedIn, som i dette opslag af Jeanette Marie Grøn Nielsen, der skriver om sin kræftsygdom:
Jeanette fortæller her både om at skrive åbent og sårbart på intranettet – og nu også på LinkedIn. Historien er positiv og optimistisk, men det er langt fra tilfældet i alle de opslag, vi har set på.
Andre LinkedIn-brugere skriver om at være blevet fyret og deprimerede og beder om hjælp til at komme videre. Andre fortæller om deres livs nedture (som de nu er igennem) og om at have det svært mentalt midt i coronakrisen.
Hvorfor får de så mange reaktioner?
De modige personer, der tør vise sårbarhed, er i 2020 hverdagens helte på LinkedIn.
De vælger at fortælle om ADHD, kræft, at mangle en organdonor til et barn. Deres åbenhed i opslagene bliver kvitteret med en positiv respons, fordi omverdenen har stor respekt for, at folk tør indrømme og fortælle om deres sårbarhed.
Deres sårbarhed bliver vendt til deres styrke, da de deler så meget af sig selv.
Det åbner samtidig for en mulighed for, at folk kan dømme dem i form af en negativ kommentar, og det ser vi også ved nogle af de udvalgte opslag, som vi har valgt at lade indgå i denne artikel. Skismaet mellem det professionelle og private LinkedIn er højst sandsynlig årsagen til, hvorfor netop disse sårbare opslag i øjeblikket oplever en høj popularitet på LinkedIn. På godt og ondt.
Ønsker LinkedIn mere personligt indhold?
Det er, som altid, svært at vide, hvad de store platforme ønsker, men noget kan tyde på, at LinkedIn gerne vil have, at vi også bruger deres feed til at fortælle mere end #jobnyt.
Sidste år introducerede LinkedIn en udvidelse af deres reaction-emojis til at omfatte “like”, “fejre”, “indsigtsfuld”, “hjerte” og “nysgerrig” – stærkt inspireret af Facebook.
Under pandemien kom endnu en reaction-emoji, “støt”, i rækken af reaktioner, du kan foretage dig i forhold til at tilkendegive din holdning til et givent opslag. Styrken ved de forskellige reactions er, at de er en endnu mere sigende måde at kommunikere på end blot at tilkendegive et opslag med et like.
Og brugen af netop disse reactions passer sjovt nok bedst til mere følsomt og emotionelt indhold.
LinkedIn-politiet er på overarbejde
De fleste platforme, der har været nicheplatforme engang, har en kerne af brugere, der gerne vil se nicheplatformen bestå. De ønsker, måske ubevidst, at der ikke kommer for mange nye brugere, der ikke forholder sig til de uskrevne regler for indhold og opførsel. Det gælder også LinkedIn.
Samtidig sker der en professionalisering i brugen af LinkedIn, og alle andre sociale medier for den sags skyld. Man kan komme på kursus i at lave godt indhold og i, hvordan man arbejder professionelt med sin egen profil, herunder at bruge personlige virkemidler.
Det fører til, at flere eksperimenterer med former og formater – til glæde og ærgrelse fra andre brugere. Når en gruppe bliver stor – måske for stor – er det ikke sært, at den deles i subkulturer. Og således også på LinkedIn.
I sit opslag herover giver Tobias Egmose til kende, at han gerne ser en masse personlig variation, og at man ikke skal undskylde for det. Men i tråden under opslaget er det tydeligt, at alle ikke er enige med ham.
To LinkedIn-kulturer er opstået: De, der er for eller neutrale over for den nye følsomhed, og de, der gerne vil have et “rent” LinkedIn, hvor man kan dyrke det faglige i fred.
LinkedIn er blevet mainstream
Udviklingen skyldes også, at LinkedIn ikke længere er et nichemedie for CV’er, jobs og faglige opdateringer, men et bredt socialt medie, hvor mange forskellige typer opslag vil være normalt.
Det er ikke unormalt for sociale netværksmedier at gennemgå sådan en forandring.
De lægger stærkt fra land som tydelige nicheplatforme for en bestemt målgruppe, får en stor udbredelse under stor hype, og under den hype får de en masse nye brugere, der signer op. Ikke på grund af platformens smalle fokus, men fordi “alle andre er der” – og man vil jo gerne være med i klubben.
Det sjove er, at en platform godt kan være mainstream i et land eller i en region og være nichemedie andetsteds. Twitter er et godt eksempel. I USA er det en mainstreamplatform med stor udbredelse i mange typer målgrupper. I Danmark bliver Twitter stadig kaldt for Christiansborgs intranet og har en lille skare faktiske brugere, der står for det meste af aktiviteten.
