Det blå tryllestøv

LinkedIn har vokseværk. Det vokser, fordi vi vokser hver gang, vi kigger ind. Det er blevet vores magiske sted og støtte, når den sure grimme virkelighed bider. Stedet, hvor alting er en rejse, og alle kan varme sig i det evige blå lys af anerkendelse. What’s not to like?
Reglen er ganske simpel. Står du i valget LinkedIn vs. virkeligheden – vælg altid LinkedIn. Din karriere fortjener det blå boost. Foto: Getty Images.
Reglen er ganske simpel. Står du i valget LinkedIn vs. virkeligheden – vælg altid LinkedIn. Din karriere fortjener det blå boost. Foto: Getty Images.
LinkedIn er stedet, hvor alle sejre tæller, ingen er fyret, og alle får mindst 47 likes for deres røvsyge møde-selfier og jobhops, ingen går op i uden for den blå firkant.#REKLAMEPLADS#
 
Men hvordan får du fortalt om din rejse og talt dit jobhop op? Eller sagt med det blå logo i bagtankerne: Hvordan bliver du LinkedIn plus thought leader employee advocacy-influencer, som igen-igen gør den cirkulære lean disruption-workshop så meget mere værdiskabende?
 
 
 

LinkedIn: corporate strategy aligned exciting happy coworker group selfie vs. virkeligheden: Du er til strategimøde på dit arbejde

 
Pænt kedelig strategi. Pænt kedeligt gruppearbejde med pænt kedelige kollegaer. Gå på LinkedIn, og giv din virkelighed lidt blåt tryllestøv. Alle elsker kollega-gruppeselfie. Tag et gruppebillede i spændende hvidt mødelokale med post-its og hæve-sænke-borde, og skriv anerkendende om dine kollegaer og dit arbejde. Hold kameraet, så du kun selv er halvt med – for at være underspillet kollegial. Du er jo blot budbringeren af det blå boost.
 
Start dit post med: “Jeg er superbegejstret for, at vi endelig kan få talt om…”. Sæt trumf på med noget strugglebragging om jeres kamp og “rejser” med shout-outs til @ navngivne kollegaer og din chef. #forthewin #lovemyjob #beststrategyever #bedstejob #bedstestrategi #dinchef.
 
 
 
Billede
Via. @StateOfLinkedIn på Twitter
 

LinkedIn: selvstændig med succes! vs. virkeligheden: jobsøgende 24-7
 

Du er sprunget ud som selvstændig efter mange, lange, bange overvejelser. Men efter din fratrædelsesordning udløber nogle måneder senere, og du har brugt alle pengene på endeløse kaffemøder, ved du allerede nu, at du er klar til at arbejde for hvem som helst. Faktisk er du så desperat, at du udvider søgningen i et tempo, der har omdannet jobcirklen fra en lille fyldig amerikansk pandekage med sirup til en gigantisk tyndt smurt fransk pandekage med citron – på no time.
 
Start dit post med: “Den røde tråd i mit arbejdsliv”, hvor du gør din konsulentydelse til din PASSION. Link til tidens hotte trends som f.eks. SDG (Sustainable Development Goals, red.), og namedrop kunder og store firmaer, du potentielt har arbejdet for. Tal dine få kundeopgaver op, gerne med et billede af dig som speaker. Hvis du ikke har nogen kunder, har du nogle kompetencer, du kan fortælle om.
 
Husk selfie, hvor du kigger ud i luften ligesom Joey fra Friends. Pointen er ikke, du søger opgaver. Du løser opgaver, som flere ville efterspørge, hvis de kunne læse om det på LinkedIn.
 
 
 
 
Du er i job og ikke officielt jobsøgende, men alligevel finder du tid midt på dagen til at finpudse din titel og poste dine resultater. Eller andres resultater. Eller titlen på et projekt, du ikke selv står bag, men har hørt om i kantinen.
 
Start dit post med at tage æren for et projekt, der har noget bæredygtigt over sig. Om det så bare er de papkrus, I drikker kaffe af, og som kan spises efterfølgende, så poster du det med noget bla-bla, der slutter med “go green” eller “we only have one planet”. Efterfulgt af en bedende hænder-emoji, et grønt blad af ubestemmelig art og en kaffe-emoji efterfulgt af et spørgsmålstegn.
 
Humblebragging – igen – er også altid en vinder på LinkedIn. Når du praler, kan vi andre prale med, at vi kender dig, og på den måde får vi alle sammen lidt forskønnende blåt tryllestøv over os.
 

The definition of a humblebrag by Merriam Webster is: “To make a seemingly modest, self-critical, or casual statement or reference that is meant to draw attention to one's admirable or impressive qualities or achievements.”
 

LinkedIn: ansat med fancy titel og vildt vigtig! vs. virkeligheden: Neutral mellemleder mellem to afdelinger, hvor du har fået en avatar-blå titel, der camouflerer din vildrede.

 
Du har fået et nyt umuligt job med en umulig jobtitel. Du ved sikkert ikke engang selv, hvad du har sagt ja til, men tør øjnene, for det står ikke i vejen for et opslag på LinkedIn om de vanvittigt spændende opgaver, du med stor ydmyghed vil kaste dig over.
 
Start dit post med det obligatoriske amen: #JOBNYT efterfulgt af et par taknemmelige ord om, at du som ny Sales Business Manager, Area Director & Solution Delivering Expert er klar til at drikke kaffe med alle, der kan slå den titel.
 
 
 

LinkedIn: Overskudstype, der altid har tid til en kop netværkskaffe vs. virkeligheden: Du er fanget i noget roderi, der gør kaffe med fremmede til et attraktivt alternativ til dit arbejde.

 
Succes på LinkedIn er lig med svimlende mange kaffeaftaler, som du enten selv inviterer andre på eller bliver inviteret til, fordi du arbejder for en virksomhed med høj brandværdi. Kaffe er flydende guld – et paradis for LinkedIn-brugere. Er du ikke kaffedrikker? Så, get used to it. Det er ligesom med den første cigaret; det skal bare overstås.
 
Start dit post med noget andet. Folk har efterhånden luret kaffeaftale-tricket. Så, for at det ikke virker for desperat, inviterer du på kaffe i bunden af din post. Hvor du igen har fokus på, hvad du er fagligt optaget af. Hvad er det for en ting, du kan tilbyde dem, du drikker kaffe med – inden du krydsforhører dem om ledige stillinger på deres arbejdsplads.
 
 

LinkedIn: Ironisk type, der ikke har brug for andres komplimenter vs. virkeligheden: Misundelig på andres succes og alle dem, som mestrer at kaste med blåt tryllestøv

 
Du kan godt kan lide at gøre grin med andre, fordi det styrker din følelse af overlegenhed, og her ligger LinkedIn lige til højrebenet. You never know when a decision can change your life, vel?
 
@pashagrozdov

you wouldn’t believe who interviewed me 😭🙌 #linkedin #comedy creds: @milligram96 ❤️

♬ original sound - Pavel Grozdov
 
Start dit post med at slette din LinkedIn-bashing, og post så lidt ironi som muligt. Det er jo bare hyggeligt, at man kan anerkende hinanden. Ingen tager rigtigt skade af lidt blåt tryllestøv. Hvem gider overhovedet leve i virkeligheden længere?
 
 
Mere LinkedIn spas
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også