Er dit LinkedIn-CV hullet som en si?

LinkedIn bliver mere og mere woke dag for dag. Missionen er at gå i krig mod sociale tabuer. For kort tid siden indførte de frit valg af kønspronominer, She/Her, He/Him, They/Them. Ja, med mulighed for at tilføje sit helt eget køn. Nu er tiden kommet til de frygtede og tabubelagte CV-huller, som har plaget mange. De irriterende, uforklarede perioder, som stritter og larmer, når man er til jobsamtale. Tabu for mange på trods af, at mere end halvdelen af os får dem i løbet af vores karriere. Sådan skal det heldigvis ikke være længere. LinkedIn har derfor udviklet et lille redskab til at forklare dine CV-huller bedre. Resultatet er et mere ærligt CV fyldt med karrierebrud med alt fra fjumreår til arbejdsløshed og personal life goal-realisering. Præmissen er, at det gamle CV er blevet en rigid spændetrøje. Grundene er mange, men vigtigst er nok, at arbejdsmarkedet er i opbrud, og vi er blevet mere ærlige, mere modige og mere følsomme omkring vores knap så perfekte arbejdsliv. Hvad der blot er godt – så se at få udfyldt dine huller.
Mange har i flere år kæmpet med at forklare mystiske huller i deres LinkedIn-CV. Men hjælpen er nu nær. LinkedIn har udviklet en række nye muligheder for at beskrive de tabubelagte CV-huller. Kilde: Getty Images.
Mange har i flere år kæmpet med at forklare mystiske huller i deres LinkedIn-CV. Men hjælpen er nu nær. LinkedIn har udviklet en række nye muligheder for at beskrive de tabubelagte CV-huller. Kilde: Getty Images.
Som noget nyt kan du nu tilføje karriere-break på dit LinkedIn-CV. Prøv selv. Du er ikke alene, for over halvdelen af os oplever det i løbet af vores karriere. Kilde: LinkedIn.
 

Her er de nye muligheder, når du skal udfylde dine CV-huller. Kilde: LinkedIn.

Det gode spørgsmål er så, hvad man skal vælge af karriere-break-mulighederne, udover de livssituationsbestemte klassikere som barsel, sorg og sygdom. LinkedIn skal her have point for at give mulighed for at skrive “barsel på fuld tid”. Det bliver ikke mindre kompliceret af, at mange huller kan beskrives med flere af kategorierne på en og samme tid. Mulighederne er i mediets ånd meget amerikanske, såsom “personal goal pursuit”.
 
Sympatisk nok er mulighederne alle værdige og respektfulde, såsom pensionering, afskedigelse og mere taktfulde omskrivninger, såsom “karrieretransition” eller blot sundhed. Reglen må være, som i andre af livets forhold, at ærlighed varer længst. Altså, man bør vælge den mulighed, som er tættest på virkeligheden, hvis man skal bruge sit CV til at få et job. 
 
Ærlighed er så i denne sammenhæng den beskrivelse, som bedst og mest ærligt beskriver det berømte og frygtede hul. Det er vigtigt at udfylde hullet, ikke blot for ens egen dårlige samvittighed, men fordi de mere og mere udbredte automatiske CV-scanninger automatisk frasorterer alle med uforklarlige huller. Så er dit LinkedIn-CV hullet som en si? Forklar hvorfor og hvordan. Det er woke og det er fremtiden. Det perfekte CV er blevet canceled.
 
Hvorfor kan og vil vi forklare CV-hullerne nu?
 
Det nye woke LinkedIn-CV har sine grunde og sin berettigelse. For det første har det været et kæmpe problem, at det klassiske LinkedIn-CV har været så stift og corporate. Det har i sin form simpelthen bevæget sig for langt væk fra virkelighedens arbejdsliv med projektansættelser, startupsansættelser og robuste barselsordninger, hvor flere og flere har fået mystiske CV-huller eller en uærlig kronologi i deres CV, fordi deres arbejdsliv ikke længere passede ind i skabelonen. Helt absurd har nogle i desperation valgt en uændret, uopdateret kronologi, hvor deres faste ansættelse for 20 år siden står og lyser op på trods af, de har lavet alt muligt andet.
 
Fra huller er tabu, til huller er værd at tale om og vise frem som livslæring
 
I det klassiske LinkedIn-CV var et karriere-break et tabu, som man skulle skamme sig over, usynliggøre eller camouflere. Det virker forkert i dag, og mange har længe ønsket, de kunne melde mere klart og ærligt ud om deres arbejdsliv.
 
Medarbejderne er blevet mere modige, jo mere efterspurgt de er blevet
 
At tabuet er blevet mindre, hænger også sammen med, at manglen på arbejdskraft har medført, at magtforholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager er i arbejdernes favør nu. Behovet for det nye inkluderende CV har altså været der længe, men først nu har mange fundet modet til at fortælle sandheden, fordi de nu står stærkt og er så efterspurgte.
 
Arbejdskulturskift bag det nye CV

Arbejdslivet post-corona har samtidig ændret sig, hvor flere og flere står af ræset og vælger alternative, hybride arbejdslivsformer. Det vil de naturligvis gerne kunne vise på CV’et. Det vil LinkedIn gerne vise, de kan vise på deres platform, for at virke WOKE og lige på tidsånden. Nu er det ikke længere en skam at skippe jobbet og få sig et hul. COVID har nemlig fået os til at genbesøge det at have et job og har fået mange til at sige op. Det er altså kulturelt og statistisk blevet mere okay og mere udbredt at sige op og sige fra. Det er netop denne kalibrering, som LinkedIns nye mulighed så fornemt indfanger og udtrykker.  Det er dog ikke en COVID only-effekt.
 
Også de sociale medier og den aktuelle Ukraine-krig har medskabt en ny menneskelig følsomhed, hvor LinkedIn-posts om sygdom, død og krig fylder godt op og bliver mere og mere acceptable. Det har skabt en ramme og et rum for et mere ærligt CV. Et CV, hvor man ikke skammer sig over, man gik ned med stress, men stolt kan fortælle historien om, hvad man har lært af det.
 
Flere og flere er tilhængere af anti-CV’et
 

LinkedIns UX CV-justeringer er også kulminationen på det sidste årtis angreb på det klassiske CV. Et angreb fra dels diversity-bevægelsen, men også drevet af en almen menneskelig kvalme over det klassiske LinkedIn-CV’s selvfedme og løgne. Her har specielt det satiriske fænomen anti-CV gjort en kulturel forskel. Her begyndte flere og flere at tage ejerskab og sætte fokus på deres huller, fejl og alt for korte ansættelser. Sjovt og satirisk, men i humoren gemte sig en kamp for det virkelige, mere ærlige arbejdsliv. Her er et illustrativt eksempel på de såkaldte anti-CV’er. Et interessant eksempel er Penn University, som har lavet projektet Anti-Resume, hvor gamle studerende har skrevet ærlige anti-resumeer fulde af fejl. Her et godt eksempel. Flere kan findes her.

Hvad er dine største fejl og fuckups? Skriv dem på en tidslinje. Hokuspokus, her er dit anti-CV, fuld af dyrekøbte erfaringer. Se flere her. Kilde : Penn University, Anti-Resume.

Læs mere her

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også