I vores speciale har vi med Foucault som teoretisk fundament undersøgt tidens ligestillingsinitiativer og de diskursive betingelser, der giver dem mening. Det er nemlig kun gennem en forståelse for kommunikationens rationaler og diskursive betingelser, at vi kan få øje på den forudindtagethed, som ellers fejlagtigt kan videreformidles som selvfølgelige sandheder. 

 

I dette speciale har vi under overskriften "Hvad taler vi om, når vi taler om ligestilling?" undersøgt de grundlæggende elementer i tidens ligestillingsdiskurs, der skaber og fastholder helt særlige betingelser for, hvordan vi genkender ligestilling og ikke mindst ligestillede individer. For det første har vi fundet ud af, at kommunikation om ligestilling betjener sig af et særligt begrebsnetværk, der knytter sig til erhvervslivets sprog og argumentation. Det betyder, at kommunikationen i udpræget grad interesserer sig for, hvorvidt ligestillingen er en god forretning, eller om ligestillingssubjektet udvikler sig mod højere løn eller mere ledelsesansvar. Vi har også fremanalyseret, at ligestillingsdiskursen har tendens til at koble mænd og det maskuline med stærke lederegenskaber, mens kvinden og det feminine kobles med omsorg og samarbejde. Og allervigtigst har vi fundet ud af, at mødet mellem de to ovenstående elementer danner grundlag for en kommunikativ cirkelslutning, hvor det kun kan være manden, der er leder, og lederen der er ligestillet. Det betyder kort sagt, at kommunikationen om ligestillingen kun tilbyder os at forstå det ligestillede subjekt som den maskuline subjektposition. Fælles for kommunikationen i ligestillingsinitiativerne er altså, at slutmålet med ligestillingen gøres til et spørgsmål om, at flere individer skal indtræde i de subjektpositioner, vi allerede genkender som ligestillede.

 

Specialet er skrevet af Anna Buch Klausen og Bashar Al-Saoudi i Politisk Kommunikation og Ledelse ved Copenhagen Business School og blev bedømt til karakteren 12.

 

Læs hele specialet her.