Tips til toplederen på SoMe

Rådgiveren: Per, du bruger sociale medier som LinkedIn, Facebook og Twitter i dit daglige arbejde og er meget kommunikerende over for dine målgrupper. Hvad får du ud af det?

Direktøren: For mig er kommunikation en central del af ledelsesopgaven i sundhedsvæsenet, hvor jeg arbejder, og det gælder også mange andre steder i det offentlige. Uanset om du er daglig leder af et team eller er topleder, så skal du tage din kommunikation seriøst og hele tiden arbejde med nye muligheder for at kunne styrke dit lederskab og dine budskaber. Jeg oplever, at der er flere og flere ledelsesopgaver, der ikke ville blive udført lige så godt, hvis jeg ikke brugte sociale medier.#REKLAMEPLADS#

Rådgiveren: Når man er topdirektør, som du er, så har man jo en hel stab af kommunikationsfolk til rådighed, og man har adgang til organisationens officielle kanaler. Hvad er det, dine personlige kommunikationskanaler kan, som du ikke får andre steder?

Direktøren: De officielle kanaler kan mange ting og netop komme med de officielle udmeldinger, der er formuleret i et neutralt sprog. Men for det første har jeg brug for at kunne tale med min egen stemme og komme med mine egne ledelsesbudskaber, der er formuleret af mig selv. For det andet er det også min oplevelse, at officielle konti på fx Twitter og LinkedIn har svært ved at trænge igennem på samme måde, som hvis det er en person af kød og blod, der er afsender af budskabet.

Ledelseskommunikation skal skabe tillid

Rådgiveren: Man kan jo så meget på sociale medier, og ofte handler det for ledere om at fokusere deres indsats – også, fordi det tager tid at kommunikere tydeligt i sociale medier. Hvad er de vigtigste formål for dig?

Direktøren: Som leder har jeg et klart ønske om at stå i spidsen for en god og stærk virksomhed, og det skal fortælles til både medarbejdere og omverdenen. Fortællingen er vigtig for at fastholde den interne stolthed og for at være et attraktivt sted for nye medarbejdere at søge mod. Så min kommunikation handler både om at vise virksomheden frem, anerkende de mange dygtige medarbejdere, der slider hver dag, men også om at vise organisationen frem for potentielle medarbejdere som en del af den vigtige employer branding.

81 medarbejdere fra adm funktioner i @regionsjaelland har tilbudt at hjælpe kollegerne på sygehusene med #Covid19 42 er allerede i gang. Nogle gør det i den normale arbejdstid, andre som merarbejde i fritiden! Sammen skal vi nok komme igennem🦠 - det var bare det! #sundpol
— Per Bennetsen (@Per_Bennetsen) January 15, 2021

Rådgiveren: De fleste topledere, der kommunikerer på sociale medier, føler, at de kommer tættere på deres medarbejdere og får større føling med, hvad der sker i organisationen. Er det også sådan for dig, eller er det andre ting, der driver dig?

Direktøren: Jeg forsøger at lægge en strategi for, hvad jeg gerne vil kommunikere om. Cirka en gang hvert halve år vælger jeg to-tre temaer, som jeg forsøger at kommunikere gennemgående. Det lykkes ikke altid, men det er et forsøg på at holde en linje og komme omkring forskellige sider af organisationens strategi.

Det er vigtigt, at vores strategier og værdier er kendte, forstået og accepteret af medarbejderne og til dels også af omverdenen. Det sker gennem de officielle kanaler, og altså også gennem mine sociale mediekanaler, hvor jeg har mulighed for at være mere nærværende, svare på spørgsmål og være en tydelig del af organisationen. Det oplever jeg, skaber tillid hos medarbejderne, og at det virker tillidsskabende over for de borgere og institutioner, som vi er sat i verden til at hjælpe.

Skab dig et klart manøvrerum

Rådgiveren: Noget af det sværeste for mange ledere – ikke mindst i det offentlige – er at vide, hvor langt man kan gå med sin personlige kommunikation som embedsmand. Nogle frygter simpelthen at komme i klemme i det politiske system eller at blive opfattet som selvpromoverende. Hvad har du gjort dig af tanker om det?

Direktøren: Som direktør eller leder i en offentlig organisation er det en helt oplagt bekymring. Det handler om, at man skal have en klar ramme for, hvad man kan kommunikere om, og hvad man skal holde sig fra. Jeg har selv afstemt med de politisk ansvarlige, jeg har arbejdet under, og de ved, hvilke emner jeg kommunikerer om. Jeg kommer aldrig til at overskygge deres politiske budskaber, men har ansvaret for, at organisationen står så stærkt som muligt, så det er den banehalvdel, jeg spiller på.

Jeg drøfter løbende med min politiske chef, hvor grænserne går. Tilsvarende drøfter jeg også med andre chefer i min organisation, hvis der er opslag, jeg synes, udfordrer det at være leder i en politisk ledet organisation. Det er en nødvendig dialog, der skaber tryghed for alle parter.

Vælg den rigtige platform, og gentag dig selv

Rådgiveren: Du er på både LinkedIn, Twitter, Facebook og bruger sågar indimellem Instagram i din ledelseskommunikation. Hvad bruger du de enkelte platforme til?

Direktøren: Uanset om du tænker i ekstern eller intern kommunikation, er målgruppen bred. Internt har vi alt fra professorer, som er vant til at læse meget svært tilgængelige tekster, til medarbejdere, som hellere vil arbejde med hænderne end at læse alenlange tekster. Eksternt kommunikerer jeg til alt fra erhvervsledere til journalister og politikere. Det stiller også krav til, at min ledelseskommunikation kan foregå i forskellige formater.

På Facebook laver jeg indimellem små videoer, der fortæller om regionens arbejde eller anerkender medarbejdere for deres gode indsats. På LinkedIn kan jeg både kommunikere til nogle medarbejdergrupper, men også til beslutningstagere, samarbejdspartnere og andre, som det er relevant at gå i dialog med. På Twitter er det særligt journalister og politikere, der er min målgruppe.

Indimellem tænker jeg, at jeg siger det samme igen og igen i de forskellige sociale mediekanaler. Men det er faktisk min erfaring, at man skal gentage sig selv så mange gange, at man selv er ved at få kvalme, fordi det tager tid at vise, hvad man står for som organisation og som topleder. Derfor er det ikke altid målet at sige noget nyt, men at sige det samme på en ny måde til et nyt publikum.

Lær af dine fejl og af dine succeser

Rådgiveren: Jeg ser ofte, at ledere starter med højt humør og gåpåmod, når det handler om at kommunikere på sociale medier, og så glider det stille og roligt ud i sandet, når der er travlhed, eller hvis man ikke oplever markante resultater til at starte med. Hvordan holder du dig selv til ilden i forhold til at bruge energi på sociale medier?

Direktøren: Det er klart, at det kræver vilje og et blik fast rettet mod målet at holde kadencen i den personlige kommunikation på de sociale medier, man vælger. Jeg tror, det kræver både tilvænning, tålmodighed og så at se det som en ledelsesopgave på linje med andre opgaver at vise organisationen frem på sociale medier. Man skal ikke nødvendigvis forvente succes fra første opslag, men derimod se den personlige kommunikation som en langsigtet investering i at skabe et troværdigt blik på den organisation, man arbejder for.

Rådgiveren: Hvordan finder du ud af, hvilken type indhold du skal lave, og hvad der ikke virker?

Direktøren: Noget af det gode ved sociale medier er, at man ret hurtigt kan se, hvad der interesserer målgrupperne, og hvad der ikke gør. Eksempelvis fortalte jeg engang på Facebook om en økonomiaftale, der var indgået mellem Danske Regioner og regeringen, og det ramte ikke mange følgere, så det var måske den forkerte platform eller et budskab, der ikke egnede sig til mine sociale medier.

Til gengæld har jeg erfaring med, at opslag, hvor jeg har været i praktik på en afdeling i regionen, virkelig kan nå ud til mange, fordi medarbejdere og andre godt kan lide at se, at jeg interesserer mig for det daglige arbejde. Når alt kommer til alt, så handler det om at lære af, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer – og så have realistiske mål om, at man ikke nødvendigvis skal nå ud til mange, men ud til de rigtige mennesker.

Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af Per Bennetsen (@per_bennetsen)

Drukner man i kritik som leder på sociale medier?

Rådgiveren: Jeg ved fra mange ledere, at de frygter at blive skydeskive for kritik, hvis de starter med at kommunikere på sociale medier. Hvad gør du, når du møder kritik af dig eller af din organisation?

Direktøren: Det kan naturligvis være svært, når dine følgere bliver ekstremt kritiske og skriver negative kommentarer til dine opslag. Der er nogle sager, man af gode grunde ikke kan kommentere på, og der kan være kommentarer, som er så langt ude, at det ikke giver mening at svare.

Personligt har jeg et par følgere i form af tidligere medarbejdere, som konsekvent skriver om en gammel sag, når jeg slår noget op på Facebook. Jeg har forsøgt dialogen med dem, men det var de ikke med på. Derfor svarer jeg dem som udgangspunkt ikke. I enkelte tilfælde måtte jeg irettesætte debattører, der brugte en meget grov tone på min Facebook-side, ligesom jeg også har slettet en kommentar, der var decideret racistisk.

Men jeg synes generelt ikke, der kommer så mange kritiske kommentarer, og mit råd er, at man ikke skal lade sig slå ud af de få sure, men tage energien til sig fra de mange gode og konstruktive kommentarer, man får

Rådgiverens og direktørens 5 vigtigste råd til ledere på sociale medier

Hav et klart manøvrerum, så du er afklaret med din egen ledelse om, hvordan du bruger sociale medier.
Læg en strategi, planlæg og prioritér de vigtigste emner, du har som leder.
Kend din rolle, og fokusér på, hvordan du bedst kan understøtte organisationens budskaber, mission og vision.
Få hjælp fra dem i din organisation, som ved noget om sociale medier. Så har du nogle at sparre med, så du får vendt og drejet de muligheder, der er i forhold til taktikker og udfald på dit indhold.
Vær dig selv, og vær autentisk – det er din personlighed og dit personlige engagement, der giver dig gennemslagskraft.