Løkke med de indflydelsesrige løbere. Er Lars Løkkes løbeture med diverse forretningsfolk, politikere og mediefolk genial networking eller nepotistisk eliterygklapperi? Foto: Statsministeriet.
ANALYSE: Løkkes løbeture er blevet talk of the town for folk med indflydelse eller ambitioner om at få det. Men hvorfor falder erhvervsbosser, organisationsfolk, kulturpersonligheder og mediefolk i svime over fem en halv kilometers jogging i landskabet ved Marienborg? Er Løkkes løbeture stærk kommunikation og værdifuld networking, eller er det en gang indspist eliterygklapperi og veludført spin?
Han løber hurtigt op ad bakken, statsministeren. Det havde jeg allerede hørt rygter om, før jeg blev inviteret til mit første løb på Marienborg. Siden er det blevet til tre løb for mit vedkommende. Inviteret til at gøre Lars Løkke Rasmussen selskab til ”fem kilometer i roligt tempo rundt om Lyngby Sø”, som der står i mailen fra statsministerens personlige assistent.
Men er Løkkes løbeture networking eller eliterygklapperi? Det er langt mere det første end det sidste. Som statsminister ved Lars Løkke, at alt, hvad man gør, bliver diskuteret og udsat for kritik. Det er en del af jobbet, og det gælder også hans løbeture.
Men Løkke gør klogt i at holde fast. For sin egen skyld og for sit brands skyld. Han har med sine netværksløb udtænkt en nyskabelse, der ganske enkelt er guld værd for ham som statsminister.
Statsministeren i topform - og i spidsen for de politiske spidser. Polfoto/ Bax Lindhardt.
Et klart koncept
Konceptet er enkelt. Og det er godt tænkt.
Om mandagen, når kalenderen tillader det, inviterer statsministeren en kreds på seks-10 personer til en løbetur og efterfølgende samtale over morgenmaden. Både løb, spisning og dialog iført løbetøj. En gang om året samles så alle, der har været med i sæsonerne til et ”gensyn med vennerne”-arrangement, hvor der bliver løbet og netværket.
Man kan tydeligt se på antallet af topfolk i de forskellige brancher, at når statsministeren inviterer til løb, så kommer man. Hvis man da er i rimelig god løbeform.
Lars Løkke selv kan løbe og tale samtidig. Så god form er det ikke alle, der er i, og det er også o.k. Men konceptet har det indbyggede krav, at du skal være frisk på udfordringen.
Og se den her lille lavpraktiske genialitet: Efter løbet får deltagerne tilsendt et foto fra seancen, hvor de kan mindes den dag, de blev inviteret til at løbe med statsministeren. Disse billeder har det med at dukke op på de sociale medier, og således spredes ringene i vandet. Dermed bliver statsministerens fortælling og vedligeholdelse af eget brand elegant formidlet af en gruppe stærke meningsdannere. Det er godt tænkt, og det virker.
Løkke stiller gerne op til selfier ved et officielt løbearrangement. Her fra "Run with Pride" på Marienborg. Polfoto/ Andreas Haubjerg.
Giver strategisk værdi
Al god networking har et win-win perspektiv. Vi gi’r til hinanden. Sådan er det også her. Løberne får unik adgang til statsministeren.
Løkke får input fra relevante mennesker. Og så får han meningsdannere, kommentatorer, forretningsfolk og organisationsmennesker til at stemple ind i sit brand. Det gælder både professionelt og personligt. De fleste ledere kan se en interesse i at fortælle historien om at have løbet på Marienborg. Og samtidig er der knyttet personlige relationer, som i heldigste fald kan vare længe.
I de kommende sammenhænge, hvor man står på tv-skærmen og er uenig i regeringens prioriteringer, vil man måske huske den personlige relation til statsministeren. Ikke at man så nødvendigvis er enig. Men man kender lidt mere til den måde, landets statsminister tænker på, og som et mobilselskab engang sagde: Samtale fremmer forståelsen.
Så naturligvis giver løbeturene både strategisk og konkret indholdsmæssig værdi til Lars Løkke Rasmussen. Men hvis deltagerne er forberedte, er der også oplagte gevinster at hente for dem.
Jokes i luften
For tag ikke fejl. Selv om der er masser af jokes i luften, ikke mindst fra den hurtigttænkende Lars Løkke selv, får de deltagende løbere nemlig mulighed for en ægte og også temmelig indgående dialog med landets statsminister om netop det emne, de er sat i verden for at fremme. Den form for dialog vil det være naivt at undervurdere.
Da jeg som direktør for KVINFO blev inviteret første gang, talte vi i 30 minutter over morgenmaden om ligestilling. Vi drøftede både danske og internationale udfordringer, og det var en indholdsdiskussion, som var ekstremt brugbar i vores arbejde. Dels fik vi i organisationen indsigt i statsministerens syn på en række væsentlige aspekter, dels fik jeg muligheden for at bibringe ham vores pointer og ny viden.
En sådan samtale med statsministeren ville en organisation som KVINFO under normale omstændigheder skulle knokle længe for at opnå. Nu kom den i løbetøj over morgenmaden, hvor paraderne var nede, og hvor smalltalken hurtigt blev afløst af en samtale om indhold.
Det klæder en statsminister at svede for en sag. Her 'Run with Pride'. Scanpix/Mads Claus Rasmussen.
Ikke kun vennerne
En af løbeturenes styrker ligger i, at det ikke kun er de politiske venner, der er inviteret. Her er folk fra de fleste brancher, og det er nærmere reglen end undtagelsen, at op til flere af deltagerne har forfattet endog meget kritiske indlæg mod dagens vært. Løkke ved, at kun en svag leder kun omgås ja-sigere. Og så ved han tydeligvis, at det signalerer styrke at vise, at man tør omgås folk, man er uenig med.
Derfor ligner det nærmest en strategi, når deltagerinvitationerne skal sendes ud: Der skal være mindst én kvinde med (gerne flere), og der skal også helst være en deltager, der normalt bidrager i den offentlige debat med kritiske holdninger til regeringen.
Den trafik går også den anden vej. Den gamle sandhed om, at der ikke findes nogen gratis frokost, gælder også, når det sker i løbetøj.
Det har en del meningsdannere måttet erfare efter at have deltaget i Løkkes løbeture. Flere af dem, der kommer fra organisationer, der gør en dyd ud af at holde en kritisk distance til magthaverne, har nemlig oplevet at få på puklen fra baglandet over netop et foto på Facebook af dem selv i løbetøj ved siden af Lars Løkke Rasmussen.
"Run, Forrest. Run!"
Jeg tænker altid på Forrest Gump, når jeg tænker på løb. Der er nemlig noget uskyldigt, ja nærmest enfoldigt ved at løbe. Det signalerer en simpel tilgang til livet, som er grundlæggende sympatisk.
Samtidig er folk, der løber, handlekraftige. Der er noget power over at løbe. Derfor er en mand eller kvinde, der løber, et helt grundlæggende billede i Hollywood-udgaven af en sand helt.
Hvis man plusser alle de scener sammen, hvor Tom Cruise løber i sine blockbusterfilm, så når man op på 18 minutters ren heltespurt hen over lærredet. Det har humoristiske filmfreaks redigeret sammen til dette mesterværk:
Og hvem kan glemme Dustin Hoffman i den legendariske rolle som Marathonmanden, der ene mand kæmpede sig gennem New Yorks sump af kriminalitet?
Eller tag alle tiders mest ikoniske filmløb, Sylvester Stallones løb gennem Philadelphias industrikvarterer og hovedgader i Rocky-filmene, der har givet navn til trapperne op til byens museum, som nu kort og godt hedder ”The Rocky Steps”:
Så ikke noget under, at også moderne ledere tyr til løbet som brandingværdi.
At det netop sker på Marienborg ligner ligeledes en bevidst strategi for Lars Løkke Rasmussen. Mange af vores største statsministre faldt aldrig til i embedsboligen, men Løkke synes fast besluttet på at bruge Marienborg fuldt og helt. Derfor fik han ændret reglerne for beskatning af statsministerens brug af embedsboligen, således at han eller hun fremover
slipper for at betale skat af at overnatte der.
En klog disposition, og sjældent har Marienborg fyldt så meget i en regeringschefs hverdag som nu. Det gælder både formelle møder og konferencer og mere uformelle netværksarrangementer.
Pudser den autentiske lederstil af
De fleste ledere kender det: Man har så travlt med hverdagsdrift, at man sjældent får løftet snuden, kigget ud og suget ind. Når først man endelig har fået overbevist medarbejderne, mellemlederne, bestyrelsen og shareholderne om den brændende platform, går al tiden med at få ilden slukket igen.
Det er en begynderfejl. Som leder har man brug for den inspiration, der ligger i mødet med andre og anderledes tænkende. Det er her, man løfter sig.
Men det kræver organisering af netværket. Og det kræver, at man for alvor tør træde mentalt ind i det rum, som ledelse udgør. Ved netop at møde op i løbetøj, have jokes parat og samtidig en oprigtig interesse for sine gæsters pointer tilfører Lars Løkke sin rolle som statsminister nogle facetter, som kun kan falde ud på plussiden. Han bruger af sine personlige styrker som jovialitet, ja - godt selskab.
Det kræver naturligvis, at han er veloplagt og frisk på disse morgenløbeture. Ligesom det ville blive opfattet som et krisetegn, hvis han pludselig holdt op med dem. Bordet fanger. Men så længe statsministeren viser sig som en åben og autentisk leder, der hviler i sig selv og giver af sig selv, er det et ubetinget plus.
Hvem kan ikke lide en leder, som er i overskud og har ressourcer nok i baghånden, hvis der skulle blive behov for at spurte lidt længere. Og han gør det for det helt rigtige publikum. Et publikum, der er således placeret, at de bærer historien om Løkke i løbesko og god grundform med sig ud i verden.
Og dermed er vi tilbage ved løbeturene. De er godt set af Lars Løkke.
De vinder ikke valget for ham. Men de er med til at vinde historiefortællingen om en statsminister, der i kraft af sin lange erfaring har et netværk i særklasse, og som plejer det med snørede løbesko. Måske der endda er stemmer i den fortælling alligevel.