Læs hvorfor, og hvad du kan gøre
Derfor orker du ikke flere videosamtaler

Videosamtaler er belastende. Her er, hvorfor vi ikke orker flere af dem. Billede: Getty.

Videosamtaler er monolog på monolog, uanset hvor meget vi forsøger at kompensere for det. Læs her om, hvorfor videosamtaler er udmattende, og hvad du kan gøre ved det.
Ifølge den russiske sprogforsker Bakhtin bliver mennesker til i dialogen med hinanden. Det er i spændingsfeltet mellem det, vi siger, og andres reaktion, at ny mening bliver til. I monologen kommer bare mere af det samme.
 
Videosamtaler kræver mere fokus 
Når man ikke kropsligt kan fornemme hinanden, skal man bruge enormt meget energi på at tolke signaler som ansigtsudtryk, tone, stemmeleje og kropssprog. Vi er fx ekstremt følsomme over for ansigtsudtryk.
 
Vi udtrykker følelser gennem en kompliceret række af små muskelsammentrækninger, især omkring øjne og mund. Vi gør det ofte ubevidst, men det er helt essentielt for vores forståelse af hinanden.
 
Hvad har det med videosamtaler at gøre? Sammentrækningerne forsvinder på video, og det er derfor meget mere krævende at forstå sine samtalepartnere.
 
Manglen på kontakt gør, at vi anstrenger os helt enormt for at aflæse vores samtalepartner.
 
Manglen på ansigtsudtryk har også betydning for vores evne til at spejle os i hinanden. Uden at vide det spejler vi os nemlig normalt i den, vi taler med.
 
For at genkende følelser er vi nødt til at legemliggøre dem, hvilket gør spejling væsentlig for, at vi oplever at være i kontakt. Videosamtalerne fjerner kontakten, og fjerner derfor også følelserne.
 
Yderligere skaber stilhed normalt en naturlig rytme i en samtale. I en videosamtale gør stilhed snarere, at vi bliver usikre på, om teknologien virker – kan de andre høre mig? De små forsinkelser på bare et sekund gør, at vi kan opleve, at den, vi taler med, er mindre imødekommende, da de små kropslige udtryk og minimale responser som et ”mmm” er væk.
 
Manglen på kontakt gør altså, at vi anstrenger os helt enormt for at aflæse vores samtalepartner. Det er uvant og derfor udmattende at bruge mental energi på at aflæse den, der siger noget, i stedet for blot at lytte til, hvad der bliver sagt.
 
Det er trættende at ”være på”
Kameraet gør, at man hele tiden kan se sig selv. Det gør én opmærksomhed på, at man konstant bliver set af andre.
 
Man kan føle sig objektiviseret som en, andre ser på, snarere end en, der deltager. Særligt i større videokonferencer kan det føles, som om "jeg ser tv og tv ser mig" eller ”jeg stirrer på de andre, og de andre stirrer på mig”. Der er altså ikke en følelse af fællesskab eller dialog.
 
Hvis du ikke orker at se på dig selv, er der en løsning. Læs her.
 
Man er ”på” hele tiden – og helt ærligt, det er svært ikke at se på sit eget ansigt, når det er på skærmen. Man bliver alt for optaget af, hvordan man opfører sig foran kameraet.
 
Samtidig kan det føles skræmmende at være på helt alene. Det er lidt som at være til jobsamtale, hvor alles øjne er rettet mod en – ”giver det, jeg siger, mening?” 
 
Faktisk kan det være meget lettere at tale i telefon, hvor vi har vænnet os til, at der slet ikke er mimik, vi kan tolke, og hvor de andre med minimal respons alligevel kan fortælle, at de lytter og er interesserede.
 
Kort sagt, fordi man hele tiden kan se sig selv, bliver man smertefuldt selvbevidst. Det tager fokus fra samtalens indhold, hvis man bruger energi på at rette (det uklippede) hår eller vende hovedet, så ens gode side er i fokus.
 
Det er nu, jeg skal præstere
Hvem har ikke gjort sig lystig over pseudo-arbejderen, som ikke redder COVID-19-patienter, slukker brande eller passer vores børn?
 
Alle os, der arbejder med at producere viden og kommunikation og nu har al tid i verden til at koncentrere os om dét. Vi fortæller os selv og hinanden, at der er grundlag for toppræstationer samtidig med, at vi i små lukkede fora betror hinanden, at dagene smuldrer; motivationen og koncentrationen er svær at fastholde.
 
At arbejde hjemmefra kan være et pres af indlysende grunde, som hjemmeskoling af børn, og at det tager tid at omlægge kurser, møder, coaching osv. til onlinekommunikation.
 
Vi har ikke sprog for, hvad det manglende fysiske nærvær gør ved os. Derfor bliver det nemt noget, vi skubber væk.
 
Men det kan også være et pres at mærke, at det er NU, du har tid til at skrive Bogen eller i hvert fald Artiklen eller i det mindste Kommentaren, som du drømmer om, men som plejer at blive skubbet væk af mere presserende opgaver. Nu er der ingen undskyldninger, og du får alligevel ikke skrevet.
 
I Team-samtalen kan man nemt få indtryk af, at det kører for kollegerne. De kan åbenbart jonglere med det hele. Der er ikke plads til de individuelle samtaler på vej til og fra møder eller ved kaffemaskinen, hvor man får fortalt hinanden, at det her altså er svært.
 
Savnet af fysisk nærvær og bevægelse bliver konkret
Videoopkaldet minder os om, at vi ikke kan mødes med kollegaer, venner, familie osv.
 
Samtidig møder vi alle ind på samme måde. Normalt går vi på arbejde og møder vores kollegaer, tager på familiebesøg hos vores forældre og går på café med vores venner.
 
I øjeblikket bevæger vi os ikke fysisk rundt. Vi møder alle på samme flade skærm. Der er ikke variation. Det bliver hele tiden mere af det samme, nemlig interaktion gennem et computervindue.
 
Ovenikøbet et vindue, hvor vi inviterer andre hjem i vores stue. Er jeg den eneste, der er blevet distraheret af at opdage, at min leder har en lysekrone, og mine kollegaer sværger til IKEA-reoler?
 
Vi kommer helt ind i hinandens stuer, og samtidig holder vi vores kroppe på afstand af hinanden. Vores krop registrerer normalt kroppene omkring os længe før, vi tænker eller vurderer, og vi beriges af at være fysisk sammen med andre – hvorfor ellers betale 100 kr. for en biografbillet, når vi har et enormt filmudbud hjemme i sofaen?
 
Vi har ikke sprog for, hvad det manglende fysiske nærvær gør ved os. Derfor bliver det nemt noget, vi skubber væk. I stedet fokuserer vi fx på mulige sygdomssymptomer, når kroppen gør opmærksom på sig selv.
 
Flad fredagsbar
I disse dage afholdes der både virtuelle fredagsbarer og bryllupper. Det kan bestemt være hyggeligt, men vi er stadig kun synlige som pixelerede flader frem for kropsligt nærværende.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Det er måske hyggeligt de første par gange. Men i længden kan en fredagsbar over Zoom kun blive flad.
 
Vi kan ikke tale sammen eller i munden på hinanden, afbryde, gå ind og ud af mindre samtalegrupper, hvor det ikke er så vigtigt, hvad vi siger, men at vi gennem vores fælles tilstedeværelse viser, at vi vil hinanden.
 
Selv de hyggeligste mennesker kan i den virtuelle kontakt komme til at føles som ”mere arbejde”, fordi vi allerede har siddet længe foran skærmen og normalt bruger de sociale platforme i arbejdssammenhæng.
 
Videosamtaler kan sammenlignes med forarbejdede fødevarer. Dét at være sammen i en videosamtale i forhold til ”real life” svarer til at sætte tænderne i en cellofanindpakket substans med form som en muffin, men fuld af kunstige smagsforstærkere og konserveringsmidler, når det, vi drømmer om, er farmors hjemmebagte hindbærmuffins.
 
Kort sagt kan selv det mest avancerede digitale kommunikationsværktøj ikke give os den kontakt eller det nærvær, som virkelige, fysiske mennesker med vores forskellige lugte, lyde, bevægelser og mimik plejer at berige os med.
 
Hvad kan mindske Team-træthed?
Sørg for, at teknikken virker, uanset hvilken platform du bliver inviteret ind på, så tjek lyd og billede. Det tager kun to minutter, og det er fedt, når de første 5 minutter ikke skal gå med at få alle med.
 
Begræns videosamtaler til dem, der er nødvendige. Man behøver jo ikke at tænde for kameraet. Og måske behøver man slet ikke at holde så mange møder? Det kan være, at en mail eller delte filer kan erstatte et møde. Det kan også være, at en god mødeleder kan sikre et kort møde, så der bliver tid til at gå en tur, brygge en kop kaffe…
 
Vær på, når du er på, og undlad lige at tjekke mails, Twitter og andre sociale medier samtidig. Bed hellere om et kort møde end et møde, hvor alle er mere eller mindre åndsfraværende.
 
Støt hinanden i at få struktur på arbejdsdagen. I den forskningsgruppe, jeg er tilknyttet, mødes vi to gange om ugen til ”Writing-retreats”, hvor vi sidder hver for sig, men taler sammen 2 & 2 et par gange i løbet af dagen. Fokus er på, hvad vi vil arbejde med de kommende to timer, og hvordan det er gået. Når klokken er 16, siger vi farvel og holder fri med god samvittighed. Tydelig struktur på dagen og samtale med en kollega er en stærk støtte.
 
Vær tydelig omkring rammen for mødet, så alle deltagere er med på, hvad der skal ske på mødet. En venlig og tydelig mødeleder er altid godt, men til videosamtaler er det helt afgørende. Desuden er det min erfaring, at jo færre personer der er til stede i mødet, jo lettere er det at opleve (måske skabe?) kontakt. Som mødeleder vil du opdage, at vekslen mellem mindre grupper og plenum giver langt mere engagement end møder, som forbliver i plenum.
 
Opbyg overgangsperioder mellem videosamtaler. Normalt går vi fra et sted til et andet. Det skal vi blive ved med. En studerende fortalte, at hun fortsat cykler til arbejde, dvs. hun tager 10 km på cykel, før hun sætter sig ved sin pc derhjemme.
 
Flyt din skærm, så du får siden til. Det kan hjælpe på koncentrationen i større møder. Følelsen kan være, at man får mere privat rum. Samtidig kan du jo vælge en skærmbaggrund, som gør, at dine samtalepartnere ikke inviteres med ind i dit soveværelse, hvis det er dér, du har fred til at holde møde. Du kan også flytte dig forskellige steder hen alt efter, om det er arbejde eller venner, du har på skærmen. Arbejde ved arbejdsbordet, venner i sofaen, i haven eller på altanen.
 
Skriv et brev. Det kan sendes pr. mail, men tænk i at kontakte en ven i form af et brev. Måske er det kun folk, der er over 50, som ved, at et brev er noget helt andet end en mail. Skriv et par sider, hvor du reflekterer over dit liv og din relation til vennen og verden. Det kan være langt mere givende for jer begge end endnu et møde på Teams.
 
Vil du se et virtuelt møde gennemført i et konferencelokale, hvor deltagerne er fysisk tilstede, så se med her 
 
Ovenstående bygger på egne erfaringer og er inspireret af følgende artikler: 
 
 
 
 
 

Relaterede artikler

Kan du høre mig? Ja, kan du høre mig? - I disse uger er det med ét blevet mainstream at holde onlinemøder. En af de mest populære tjenester til netop det er Zoo...
ZOOM – fremtidens mødelokale? - Trods corona træller vi videre i vores hjemmekontorer – helt angstmarinerede for den uundgåelige næste nedskæringsrunde....
Zoom ind på din baggrund - Corona har sendt os hjem, og alle sidder nu til videomøder dagen lang. Det sker med Zoom, der på få uger er blevet hele ...
Zooms mørke side - Onlinevideomødetjenesten Zoom, der på et par uger er blevet alles darling, får massiv kritik. Sikkerheden er ikke i orde...
Når bestyrelsesmøder går online - En praktisk baseret værktøjsartikel til dig, der skal i gang med virtuelle bestyrelsesmøder.
Takt og tone til videomødet - Emma Gad skrev i 1918: “Gør Arbejdet til Deres bedste og pålideligste Ven”. I disse dage skal mange blive venner med vid...
Refleksion: sociale medier i en coronatid - Jesper Tække, lektor i medievidenskab ved Aarhus Universitet, reflekterer her over brugen af Facebook før, under og efte...
Nyt ord til dating-ordbogen: zumping - Dating har indtaget det digitale rum, og videomøder er blevet en legitim kilde til kærlighed. Men hvis der er knas i kær...
Zoom Fatigue – Hudsult på overarbejde - Da jeg voksede op, havde vi Danmarks Radio som eneste kanal og fik kun lov til at se fjernsyn om aftenen. Nu sidder mang...
Coronarcissisme - “Hvad kan vi lære af pandemien?” er et retorisk spørgsmål, som vi hurtigst muligt skal lade være med at bruge. Det afspe...
COVID-19: Bogreolen er det nye powersuit - Vores private gemakker er under COVID-19 blevet mødelokale for hele verden. Pludselig er det blevet afgørende, at vi kan...
Ellemanns SoMe-handicap - Med over 80.000 nye følgere er statsminister Mette Frederiksen under corona-lockdown stormet frem på Facebook. Med 212.0...
Kommunikér med kroppen - Sådan holder du et godt oplæg. Kroppen kommunikerer konstant. Og ofte kommunikerer den også noget, vi ikke ønsker, den s...
Huawei er op ad bakke i modvind! - Efter to år som redaktør på Børneavisen har Tommy Zwicky valgt at sige op og takke ja til en ny tilværelse i kommunikati...

Giv din stemme

30 stemmer
4,6/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

42 JOB

Studentermedhjælper

Se alle job Indryk job

Kursus

Styrk jeres leder- og linjekommunikation

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Job

Direktør

Frist: 22. september

Studentermedhjælper

Frist: 21. september

Social media manager

Frist: 23. september
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.