Corydons kanon krisestyring

Der er god læring i Bjarne Corydons håndtering af Børsens svindel med coronakompensationen. Whistlebloweren blev taget alvorligt, og kommunikationen og konsekvenserne blev eksekveret hurtigt og klart.
Bjarne Corydon tog serveretten, handlede og kommunikerede hurtigt og klart, da en whistleblower tændte det røde lys. Foto: Scanpix
Bjarne Corydon tog serveretten, handlede og kommunikerede hurtigt og klart, da en whistleblower tændte det røde lys. Foto: Scanpix
af Jens Langergaard
Den første til at fortælle, at Dagbladet Børsen muligvis havde fået udbetalt for meget coronastøtte, var Dagbladet Børsen. I en artikel og en pressemeddelelse berettede adm. direktør og ansvarshavende redaktør Bjarne Corydon om mistanken, de havde, og hvad de havde sat i værk for at undersøge sagen.#REKLAMEPLADS#
 
Sådan handler en ansvarlig virksomhed. Corydon tog ”tippet” og en række e-mails fra en whistleblower, der kunne indikere snyd med kompensationsordningerne, alvorligt og handlede. Corydon satte et advokatfirma til at lave en uvildig undersøgelse af materialet fra whistlebloweren og de kompensationer, Børsen havde modtaget. Børsen orienterede også den relevante myndighed, Slots- og Ejendomsstyrelsen, og stillede sig til rådighed.
 
En måned senere kom status. Der var fiflet med ordningen. Børsen har uberettiget modtaget knap 51.000 kr. i støtte. Tre medarbejdere i annonceafdelingen og den kommercielle direktør har forladt deres stillinger på Børsen. 
 
Børsen er også politianmeldt. Det slipper Børsen naturligvis ikke for, uanset at virksomheden handlede proaktivt, da de fik mistanke om snyd, hvilken skulle undersøges.
 

En sag som denne er en sag for den adm. direktør

Men der har hverken rejst sig læserstorm eller uvejr fra andre af Børsens stakeholders, og andre medier har heller ikke i den måned, undersøgelsen stod på, kastet sig over ”sagen”. Den udvikling kan tilskrives Bjarne Corydons hurtige, ansvarlige og konsekvente håndtering.
 
Børsen lever af troværdighed, når avisen selv borer sandheden frem, hvis virksomheder fifler med regnskaber, statens eller investorernes penge, og valgte en klog tilgang, da der kom oplysninger om, at der måske hos dem selv var personer, der fiflede med betroede midler.
 
Bjarne Corydon tog serveretten ved selv at fortælle, at der var en berettiget mistanke, der nu blev undersøgt af et advokatfirma, fremfor at mistanken om for meget udbetalt støtte blev ”afsløret” og ”breaket” af andre. Det var ikke en underdirektør eller en fra kommunikationsafdelingen, der førte ordet. Og i en sag om betroede midler og troværdighed er det også helt rigtigt, at det er den adm. direktør, der går på banen. Det understreger alvoren såvel over for medarbejderne som læserne og andre interessenter, herunder de myndigheder, der havde bevilget støtten.
 
At man selv meddeler det hurtigt og proaktivt, har flere fordele. Man kontrollerer selv timingen og får formuleringsforspringet, og når Ritzau har fået pressemeddelelsen, bliver det en fælleshistorie for alle.
 
Corydon understreger i pressemeddelelsen, at det er ”uforeneligt med Børsens værdigrundlag, hvis den offentlige støtte er baseret på ukorrekte oplysninger”, og lover øjeblikkelig tilbagebetaling, hvis undersøgelsen viser, at avisen har fået mere kompensation end berettiget.
 
”Børsen insisterer som medie på høj troværdighed og vi stiller dagligt erhvervsliv og beslutningstagere til ansvar for deres ageren. Vi skal selvfølgelig selv leve op til vores ansvar,” fastslår Corydon.
 

Var der et alternativ? Spørg i Danske Bank

Hvad kunne Corydon ellers have gjort. Ja, en vej at gå, og som nogle gør, er at negligere tips fra en whistleblower. Lade den røde lampe lyse, gøre ingenting og lade som ingenting. Det kan ikke anbefales, men det sker. Tager man ikke en whistleblower alvorligt og lader sagen undersøge – gerne af eksterne – så har man samtidigt taget splitten ud af et helt batteri af håndgranater. Man ved bare ikke, hvornår de detonerer. Men at de gør det på et tidspunkt, er meget sandsynligt.
 
Spørg bare Danske Bank om det. Havde banken reageret, da whistlebloweren Howard Wilkinson allerede i 2014 orienterede bankens ledelse om mulig hvidvask i den baltiske afdeling, havde Danske Banks vej gennem ”hvidvasksagen” været noget lettere og havde givet banken langt færre skrammer.
 

Hellere overreagere end det modsatte 

Et andet alternativ var at undlade at informere om mistanken og undersøgelsen, indtil det står klart, om der var modtaget for meget i støtte. Den strategi indebærer en risiko for, at Børsen mister serveretten, og kan også blive tolket, som om ledelsen ikke tager sagen alvorligt fra start.
 
Desuden risikerer man læk og rygter, når et advokathus undersøger regnskaber i en virksomhed i tre-fire uger sideløbende med, at Slots- og Ejendomsstyrelsen måske gør det samme, uanset at advokater og styrelser arbejder fortroligt.
 
Corydon valgte i stedet at informere om de oplysninger, de havde, og lade et advokathus undersøge sagen. Da konklusionen lå klar, var der allerede handlet i overensstemmelse med den alvor, Corydon fra start havde varslet. Fire medarbejdere havde forladt avisen. Politisagen og den sandsynlige bøde for det forhold, undersøgelsen afdækkede, slipper avisen ikke for. Men den stod igennem med – min påstand – intakt troværdighed, fordi håndgranaterne ikke detonerede om ørene på avisen ved, at andre gravede sagen frem.
 

Sagen er ikke helt forbi

En politianmeldelse og en eventuel efterfølgende bøde/straf er aldrig rar for en virksomhed. Men det er ude af Corydons kontrol, hvordan den falder ud. Hvad der til gengæld er inden for hans kontrol, er, at noget lignende ikke sker igen. Og hans ageren og alvor i sagen tyder på, at der er sat gang i et eftersyn af processer for at se, om der er nogle uhensigtsmæssige processer, der kan friste medarbejdere til at snyde på vægten. Det er i hvert fald klogt at tage det eftersyn.
 
Jeg kender ikke Børsens aflønningssystem, men annoncesælgere er som regel delvist provisions-/bonusaflønnede. Og har man haft nogle, der fiflede med statens midler, for eksempel for at holde sit budget, bonus eller beholde kunden, kan der, uanset at man er overbevist om, det var en enlig svale, være god grund til at se processer og incitamentsstrukturer efter. Hvis proces og strukturer kunne friste til at snyde med statens midler, kan de også friste nogle til at fifle med Børsens eller annoncørernes midler.
 
If you don't manage issues, issues will manage you.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også