LEGO udsender bæredygtige klodser
Grøn, grønnere, LEGO?

LEGO har fået den glimrende idé at blive grøn. Efter Shellgate, der afstedkom en global shitstorm anført af Greenpeace, har LEGO brug for et autentisk produktløft. Her Tim Brooks, Vice President, Environmental Responsibility i LEGO Group med en klassiker i LEGOs sortiment. Foto: LEGO.

Skrevet af

Jens Prebensen

CSR LINK

1 artikler

0 indlæg

I disse dage, hvor medierne flyder over med nyheden om, at LEGOs regnskab ikke lever op til forventningen om evig fremgang, kan det ligne et forsøg på ”bury the bad news”, at selvsamme virksomhed for nylig lancerede et nybrud, som skal revolutionere måden, vi producerer, bruger og tænker plast på verden rundt. Den grønne klods er født.
I begyndelsen af marts lancerede LEGO en række nye bæredygtige legodele. De kommer i handlen i løbet af 2018 og er baserede på sukkerrør. Indtil videre er det kun en række specifikke dele baserede på botaniske elementer som træer og buske, der bliver produceret af bæredygtige materialer.
 
Lego har altid kunnet fås i grøn. Nu bliver det også bæredygtigt. Foto: LEGO.
 
Tim Brooks, Vice President, Environmental Responsibility i LEGO Group, sagde ved lanceringen blot 5 dage inden, regnskabet blev offentliggjort:
At the LEGO Group we want to make a positive impact on the world around us, and are working hard to make great play products for children using sustainable materials. We are proud that the first LEGO elements made from sustainably sourced plastic are in production and will be in LEGO boxes this year. This is a great first step in our ambitious commitment of making all LEGO bricks using sustainable materials”.
 
Så lad os slå det fast: De to ting hænger nøje sammen. Og så er det vel også nærliggende at spekulere i, om de er nøje koordinerede.
 
LEGOs bodsgang
Som gigant på verdensplan har LEGO været igennem mediernes karussel, og ikke mindst samarbejdet med Shell tilbage i 2014 gav skrammer på imaget og rystelser i organisationens topledelse, som dengang må have spurgt sig selv: ”Kan vi ikke lege med Shell, hvem kan vi så lege med?” Der kan ikke have været meget selvtillid tilbage i bestyrelsen efter den tur i olien.
 
Greenpeace-video fra 2014 som reaktion på LEGOs samarbejde med Shell.
 
Det kunne derfor tyde på bodsgang, da koncernen i sommeren 2015 meddelte, at den ville investere 1 milliard kroner og ansætte flere end 100 medarbejdere i intensiv forskning, udvikling og implementering af nye, bæredygtige materialer frem mod 2030.
 
Og man må da i hvert fald sige, at timingen var god. For senere samme år, i september, tiltrådte de 193 FN-medlemslande Verdensmålene for en bæredygtig udvikling, hvilke netop står til opfyldelse pr. 2030.
 
I en verden, der er ved at gå til i menneskeskabte belastninger, er alle fyrtårne og frontløbere, der lyser op og viser vejen, velkomne. Så længe det sker seriøst og med viljen til forandring.
 
Det er der mange grunde til at mene, LEGO gør, for at dømme ud fra forhistorien og det materiale, man kan finde, er det en nøje og grundig tilrettelagt strategi for at skabe nyt og bedre.
 
Med alle de erfaringer, LEGO fik, da de gled i olien, har de ikke råd til endnu et arktisk eventyr. Det ved bestyrelsen, ejerkredsen og direktørgangen for ikke at glemme alle medarbejderne godt. Men endnu mere fylder det, at koncernen som markedsleder er nødt til at finde nye veje, hvis den skal overleve mere end 5, 10, 20 år. Virksomheder som LEGO optager så meget materiel kapital, at den ikke har råd til at fortsætte ad samme vej i sourcingen af sine råvare. De må og skal forbruge og producere mere bæredygtigt for at blive på markedet.
 
LEGOs grønne lanceringsvideo (2018).
 
Et spørgsmål om overlevelse
Derudover er der en vægtig grund mere: LEGO inkarnerer fremtid i sine produkter. Den lille klods har alle dage trods sin simpelhed været et teknologisk vidunder, og der er ikke meget legetøj, der fra så spinkel en platform har kunnet spire og gro ud over sin lidenhed. Gennem højteknologisk produktion og futuriske communities har LEGO formået at fastholde sin konkurrence med kapitalstærke giganter som Mattel og Hasbro og nå ud i stort set alle verdenshjørner med et efter dansk målestok stort kapitalafkast.
 
Millioner af forældre kloden rundt ser plastikklodsen som god opdragelse og dannelsesværktøj og køber den som en investering i udviklingen af deres børns evner, uddannelse og karriere. Det har været grundideen fra klodsen så dagens lys til i dag, hvor avancerede nyskabelser som computerspil og robotteknologi indgår i universet.
 
Den nye bio-klods er helt afgørende for koncernen, for at den kan vaske olien af sig, rette op på den vigende indtjening og komme foran sine peers på hylderne og ned i indkøbsvognene verden over.
 
Modsat, hvad mange tror, og mange vil have os til at tro, er FN’s verdensmål ikke varm luft. Det er, uden sammenligning med LEGOs bio-klods i øvrigt, også en gigantisk investering i overlevelse. Med mål om at afskaffe fattigdom og stoppe sult er målene et alle tiders prestigeprojekt, men også et ”alt eller intet” for den eneste fredsbevarende verdensorganisation af nationer, vi har.
 
Også i monetære dimensioner er verdensmålene en kæmpe satsning. Op mod 5-7 billioner US-dollars om året anslår UNDP, det vil kræve i investeringer frem til 2030 for at nå målene. Det er investeringer af en størrelsesorden som, igen med UNDP’s ord, ”vil være lig med rige forretningsmuligheder for innovative og visionære virksomheder, der formår at omsætte de 17 verdensmål til nye samarbejder på nye markeder.”
 
Er legetøj nødvendigt?
Det kan godt være, at LEGO har tænkt en bid af den kage ind i sin forretningsstrategi, men det har nok mere været i forhold til risici end potentialer. For lige som FN sætter sin prestige på spil i kampen mod Trump, Farage, Le Pen, Putin og andre, for hvem fremskridt og globalisering er en trussel, løber – igen, målestokken er en anden, men begge har livet som indsats – firstmovere for bæredygtighed en kæmpe risiko.
 
Skeptikerne står i kø med køller for at slå ned på det mindste fejltrin, og produktions- og distributionsmæssigt kan meget meget vel gå galt for ikke at tale om, hvad der kan ske ude i børneværelserne under de håbe- og forventningsfulde forældres opsyn.
 
Desuden er der de evindelige, uhåndterlige dilemmaer. Klodens befolkning fremskrives til 10 mia. i 2050, og klimaforandringer og andre afledte effekter af menneskets succes kræver stadig mere jord til at dyrke afgrøder og stadig flere ressourcer under stadig mindre fodaftryk. Her er bare ét: Børns leg er nødvendig, men behøver de legetøj, og hvor meget behøver de? Børneværelset af i dag er et veritabelt overflødighedshorn i forhold til den gode gamle pind og sten.
 
At dømme ud fra pressemeddelelsen og anden tilgængelig information ser det ud til, at LEGO har gjort sit forarbejde. Ambitionen er bæredygtighed, men bevægelsen er forsigtig, et skridt ad gangen. Isen skal jo kunne bære. Kvaliteten og sikkerheden skal være på plads 360 grader rundt, og projektudviklingen er sket i tæt samarbejde – man formoder under supervision – med nye venner af den bedre familie, nemlig WWF og deres Bioplastic Feedstock Alliance.
 
LEGO-figurerne på sukkerrørsklatring. Plantebaseret plastik kunne blive fremtidens legetøjsmateriale.
 
Dansk stolthed
Derfor er denne forfatter ikke i tvivl om, at LEGOs gode intentioner er gode nok, og at satsningen er rigtig, ikke kun for koncernen, men for verden. Der skulle altså denne gang være en god chance for, at vi med vanlig dansk stolthed kan kippe med flaget for, at en af vores virksomheder har rejst sig, taget skridtet og lagt sig i front. Selvtilstrækkelighed og selvfedme er vel en nationalsport.
 
Inden vi helt svømmer væk i egen juice, så lad os dog løfte synet og se lidt længere ud i den brede horisont. For LEGO kan ikke gøre det alene, og de må aldrig forledes til at tro, at det ene skridt er hele vejen.
 
Legetøjsindustrien er ikke en børnehave, men en storindustri med en massiv omsætning på omkring 20 billioner US-dollars og en tilsvarende stor miljø- og menneskebelastning. Legetøjsplastik svømmer ikke bare rundt i børneværelserne, men i verdenshavene, og menneskerettigheder er kun sjældent en del af branchens gode historier.
 
LEGOs lille bio-klods er et kapløb mod toppen af markedet med Mattel, Hasbro og utallige kinesiske legetøjsproducenter i feltet. En lille klods gør ikke en hel mur, men den giver et håb om, at andre produkter vil give den kamp til stregen på bæredygtighed. Jeg ved, det er et forfængeligt håb, men jeg vil alligevel bevare det, for der står så uendeligt meget på spil. For kan legetøjsbranchen, kan alle brancher.

Relaterede artikler

LEGO’s Shell-hell - Hvad skal LEGO gøre, når deres uskyldige klodser kædes sammen med Shells olieboringer i Arktis og en million mennesker p...
Derfor tabte LEGO til Greenpeace - Ved LEGO, hvorfor de tabte til Greenpeace? Ikke hvis man ser på LEGO’s overraskende gammelmands-kommunikation. Sagen gi...
Dans som en legoklods - Stammedans og disco-moves til præsentation af årsregnskabet. Tilføj så en mand i et jakkesæt og en milliardforretning i ...
LEGO har det bedste image, punktum - Berlingske Business Guld Image er business-toppens årlige skønhedskonkurrence, hvor virksomhederne bliver vurderet ud fr...
Stem LEGO-logisk i dag - Er du også ved at miste overblikket? Stem LEGO-logisk. Glem ikke: Danmark er LEGO-land. Vi leger godt. Til landets bedst...
Ai, Ai, Ai LEGO! - Ikke alt er ”awesome” hos LEGO for tiden. Legetøjskoncernen er kommet under intens offentlig beskydning, efter at den ki...
Win-win for Weiwei - Den kinesiske kunstner og provokatør Ai Weiwei er kommunikator i en klasse for sig. Det er ikke kun gennem kunsten, at h...
Når klodserne ikke passer - LEGO brandet bliver sjældent nævnt i en negativ kontekst, og derfor fangede det folks opmærksomhed da en video på YouTub...
Gæt remsen: Lego, Lego, Lego, Novo. - Blygrå skyer hænger tungt, ulvene hyler og lyset svinder. Det er livet for nogle selskaber i det danske omdømmelandskab....
Fordansket danskhed overalt - Carlsberg gør det. DONG Energy, som nu hedder Ørsted, gør det. Arla har gjort det længe. En butiksmedarbejder fra Irma g...
Danmarksmesteren i presse er .... - PR Barometer Business måler hvert år, hvilke danske virksomheder der er bedst til pressearbejde. I år er analyse- og råd...
Alle skal se, at du skrotter plastikken - Efter årtier med endeløs brug af plastik er verden ved at få øjnene op for konsekvenserne af det ubæredygtige forbrug. S...
Klima er nederen - Mange er kørt klimatrætte og har hørt alt for meget om påpasselighed og ansvar på den kedelige måde. Modstand er sjovt. ...
Mærsk med rettidig impact - Få ekspertens bud på, hvad du skal undgå, og hvorfor Mærsk rammer rigtigt.
Designet, som vækkede en hel verden - FN’s 17 verdensmål er en kommunikativ succes uden lige. Overalt på kloden er de blevet symbolet på, at noget må og skal ...
Fra skolestrejker til dommedagsprofet - Da Greta Thunberg mandag den 23. september talte ved åbningen af FN’s klimatopmøde i New York, markerede det et foreløbi...
Psst. Har du hørt om greenhushing? - Er din virksomhed også bange for at blive anklaget for greenwashing? Så er I måske i gang med greenhushing - og det er f...

Kommentarer

Få nyhedsbrev

48 JOB

Praktikant

Se alle job Indryk job

Job

Praktikant

Frist: Hurtigst muligt

Presserådgiver

Frist: 10. april

Kommunikationsrådgivere

Frist: 21. april
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.