Så lad os slå det fast: De to ting hænger nøje sammen. Og så er det vel også nærliggende at spekulere i, om de er nøje koordinerede.
Greenpeace-video fra 2014 som reaktion på LEGOs samarbejde med Shell.
Det kunne derfor tyde på bodsgang, da
koncernen i sommeren 2015 meddelte, at den ville investere 1 milliard kroner og ansætte flere end 100 medarbejdere i intensiv forskning, udvikling og implementering af nye, bæredygtige materialer frem mod 2030.
Og man må da i hvert fald sige, at timingen var god. For senere samme år, i september, tiltrådte de 193 FN-medlemslande Verdensmålene for en bæredygtig udvikling, hvilke netop står til opfyldelse pr. 2030.
I en verden, der er ved at gå til i menneskeskabte belastninger, er alle fyrtårne og frontløbere, der lyser op og viser vejen, velkomne. Så længe det sker seriøst og med viljen til forandring.
Det er der mange grunde til at mene, LEGO gør, for at dømme ud fra forhistorien og det materiale, man kan finde, er det en nøje og grundig tilrettelagt strategi for at skabe nyt og bedre.
Med alle de erfaringer, LEGO fik, da de gled i olien, har de ikke råd til endnu et arktisk eventyr. Det ved bestyrelsen, ejerkredsen og direktørgangen for ikke at glemme alle medarbejderne godt. Men endnu mere fylder det, at koncernen som markedsleder er nødt til at finde nye veje, hvis den skal overleve mere end 5, 10, 20 år. Virksomheder som LEGO optager så meget materiel kapital, at den ikke har råd til at fortsætte ad samme vej i sourcingen af sine råvare. De må og skal forbruge og producere mere bæredygtigt for at blive på markedet.
LEGOs grønne lanceringsvideo (2018).
Et spørgsmål om overlevelse
Derudover er der en vægtig grund mere: LEGO inkarnerer fremtid i sine produkter. Den lille klods har alle dage trods sin simpelhed været et teknologisk vidunder, og der er ikke meget legetøj, der fra så spinkel en platform har kunnet spire og gro ud over sin lidenhed. Gennem højteknologisk produktion og futuriske communities har LEGO formået at fastholde sin konkurrence med kapitalstærke giganter som Mattel og Hasbro og nå ud i stort set alle verdenshjørner med et efter dansk målestok stort kapitalafkast.
Millioner af forældre kloden rundt ser plastikklodsen som god opdragelse og dannelsesværktøj og køber den som en investering i udviklingen af deres børns evner, uddannelse og karriere. Det har været grundideen fra klodsen så dagens lys til i dag, hvor avancerede nyskabelser som computerspil og robotteknologi indgår i universet.
Den nye bio-klods er helt afgørende for koncernen, for at den kan vaske olien af sig, rette op på den vigende indtjening og komme foran sine peers på hylderne og ned i indkøbsvognene verden over.
Modsat, hvad mange tror, og mange vil have os til at tro, er FN’s verdensmål ikke varm luft. Det er, uden sammenligning med LEGOs bio-klods i øvrigt, også en gigantisk investering i overlevelse. Med mål om at afskaffe fattigdom og stoppe sult er målene et alle tiders prestigeprojekt, men også et ”alt eller intet” for den eneste fredsbevarende verdensorganisation af nationer, vi har.
Også i monetære dimensioner er verdensmålene en kæmpe satsning. Op mod 5-7 billioner US-dollars om året anslår UNDP, det vil kræve i investeringer frem til 2030 for at nå målene. Det er investeringer af en størrelsesorden som, igen med UNDP’s ord, ”vil være lig med rige forretningsmuligheder for innovative og visionære virksomheder, der formår at omsætte de 17 verdensmål til nye samarbejder på nye markeder.”
Er legetøj nødvendigt?
Det kan godt være, at LEGO har tænkt en bid af den kage ind i sin forretningsstrategi, men det har nok mere været i forhold til risici end potentialer. For lige som FN sætter sin prestige på spil i kampen mod Trump, Farage, Le Pen, Putin og andre, for hvem fremskridt og globalisering er en trussel, løber – igen, målestokken er en anden, men begge har livet som indsats – firstmovere for bæredygtighed en kæmpe risiko.
Skeptikerne står i kø med køller for at slå ned på det mindste fejltrin, og produktions- og distributionsmæssigt kan meget meget vel gå galt for ikke at tale om, hvad der kan ske ude i børneværelserne under de håbe- og forventningsfulde forældres opsyn.
Desuden er der de evindelige, uhåndterlige dilemmaer. Klodens befolkning fremskrives til 10 mia. i 2050, og klimaforandringer og andre afledte effekter af menneskets succes kræver stadig mere jord til at dyrke afgrøder og stadig flere ressourcer under stadig mindre fodaftryk. Her er bare ét: Børns leg er nødvendig, men behøver de legetøj, og hvor meget behøver de? Børneværelset af i dag er et veritabelt overflødighedshorn i forhold til den gode gamle pind og sten.
At dømme ud fra pressemeddelelsen og anden tilgængelig information ser det ud til, at LEGO har gjort sit forarbejde. Ambitionen er bæredygtighed, men bevægelsen er forsigtig, et skridt ad gangen. Isen skal jo kunne bære. Kvaliteten og sikkerheden skal være på plads 360 grader rundt, og projektudviklingen er sket i tæt samarbejde – man formoder under supervision – med nye venner af den bedre familie, nemlig WWF og deres Bioplastic Feedstock Alliance.
LEGO-figurerne på sukkerrørsklatring. Plantebaseret plastik kunne blive fremtidens legetøjsmateriale.
Dansk stolthed
Derfor er denne forfatter ikke i tvivl om, at LEGOs gode intentioner er gode nok, og at satsningen er rigtig, ikke kun for koncernen, men for verden. Der skulle altså denne gang være en god chance for, at vi med vanlig dansk stolthed kan kippe med flaget for, at en af vores virksomheder har rejst sig, taget skridtet og lagt sig i front. Selvtilstrækkelighed og selvfedme er vel en nationalsport.
Inden vi helt svømmer væk i egen juice, så lad os dog løfte synet og se lidt længere ud i den brede horisont. For LEGO kan ikke gøre det alene, og de må aldrig forledes til at tro, at det ene skridt er hele vejen.
LEGOs lille bio-klods er et kapløb mod toppen af markedet med Mattel, Hasbro og utallige kinesiske legetøjsproducenter i feltet. En lille klods gør ikke en hel mur, men den giver et håb om, at andre produkter vil give den kamp til stregen på bæredygtighed. Jeg ved, det er et forfængeligt håb, men jeg vil alligevel bevare det, for der står så uendeligt meget på spil. For kan legetøjsbranchen, kan alle brancher.