Rådgivere kalder på opgør med spindoktor-rekruttering

SVM-regeringens særlige rådgivere er alt for ens. Det er et demokratisk problem, der kalder på nye måder at rekruttere dem på, mener tidligere særlig rådgiver og pressechef på Christiansborg.
”Som særlig rådgiver er man gatekeeper for, hvem der får adgang til ministeren," siger tidligere særlig rådgiver Anna Riis Hedegaard (foto), som i lighed med Anna Rørbæk mener, at det er et demokratisk problem, at SVM-regeringen indtil videre kun har udpeget fire kvinder i den rolle. Foto: PR
”Som særlig rådgiver er man gatekeeper for, hvem der får adgang til ministeren," siger tidligere særlig rådgiver Anna Riis Hedegaard (foto), som i lighed med Anna Rørbæk mener, at det er et demokratisk problem, at SVM-regeringen indtil videre kun har udpeget fire kvinder i den rolle. Foto: PR
Indtil videre er kun fire ud 28 af SVM-regeringens særlige rådgivere kvinder. Det svarer til cirka 14 pct.
 
I de senere dage har det afstedkommet kritiske artikler i flere medier, hvor tidligere særlige rådgivere som Line Aarslund, Tine Lund-Bretlau og Søs Marie Serup sætter ord på, hvad de mener årsagerne er, i Børsen.
 
De peger primært på, at særlige rådgivere rekrutteres ud fra politiske netværk på og uden for Christiansborg, hvilke fortsat er dominerede af mænd.
 

Rekruttér på mere end relationer

Derfor er en del af løsningen at genoverveje rekrutteringsprocessen for særlige rådgivere, mener Anna Rørbæk. Hun er blandt andet tidligere fungerende pressechef og kampagneansvarlig for Radikale Venstre. Derudover har hun arbejdet for Venstre og tilbragt i alt syv år på Christiansborg.
 
”Man bør se nærmere på, hvordan særlige rådgivere rekrutteres, for de har meget magt og hvisker ministeren direkte i øret. Derfor er det et problem for det danske demokrati, at de ikke repræsenterer en bredere del af befolkningen,” siger Anna Rørbæk og tilføjer:
 
”Måske er det på tide med regler, der sikrer, at særlige rådgivere ikke alene rekrutteres på relationer, men også på kvalifikationer.”
 
Helt lavpraktisk kunne det ske ved, at der for hver mandlig kandidat til en post som særlig rådgiver også skal være en kvindelig, mener Anna Rørbæk.  
 
Anna Rørbæk har tilbragt syv år på Christiansborg. Foto: PR

Indsats starter i partierne

Ideen om at regulere rekrutteringen så nøje er Anna Riis Hedegaard dog ikke vild med. Hun var senest særlig rådgiver for Rasmus Helveg, da han var klimaminister for de Radikale.
 
”Rollen som særlige rådgiver kræver en stor tillid i samarbejdet med ministeren. Det tager for lang tid at skabe den tillid gennem en formel ansættelsesproces, for ministeren skal være fuldt oppe at køre fra dag 1,” siger hun.
 
Derfor peger Anna Riis Hedegaard på, at indsatsen skal ske, længe før regeringen dannes, og ministrene på kort tid skal finde sig en eller flere særlige rådgivere.  
 
”Jeg synes, at partierne skulle tage en diskussion om, hvem man ansætter på Christiansborg, og hvem man har rådgivningsrelationer til for at sikre, at der er en diversitet, som gør, at man har forståelse for et bredt vælgersegment," siger hun og tilføjer:
 
"Når først man er i regeringen, er det for sent, fordi alt skal gå så stærkt.”
 

Teamet af rådgivere tæller

En yderligere løsning er at se nærmere på feltet af særlige rådgivere, frem for at de alene vælges af den individuelle minister, mener Anna Riis Hedegaard.
 
”Hvis den enkelte minister melder ind, hvem man gerne vil ansætte, vil der være mulighed for at få overblik over teamet af særlige rådgivere, som jo er vigtigt for den samlede regering,” siger hun.
 
Også Anna Rørbæk mener, at det giver mening med et samlet blik på regeringens særlige rådgivere.
 
”Ser man på dem som et team, bliver det tydeligt, at det er sværere for regeringen at tale til alle vælgergrupper, når der ikke alene er få kvinder, men også er få minoriteter og lav aldersspredning,” siger hun.
 
Det er udtryk for et ”lack of corporate focus”, mener Anna Rørbæk med henvisning til, at mange større virksomheder har indført forskellige tiltag for at øge diversiteten, særligt på ledende poster.
 
”Ser man på regeringens særlige rådgivere, er de ikke alene mænd, mange af dem er også hvide, mellem 40 og 50 år og med en baggrund inden for journalistik, kommunikation eller statskundskab.”
 

Enshed er demokratisk problem

Anna Riis Hedegaard er enig i kritikken af den manglende diversitet blandt SVM-regeringens særlige rådgivere.
 
”Som særlig rådgiver er man gatekeeper for, hvem der får adgang til ministeren. Derfor er det et demokratisk problem, hvis de, der har den rolle, ligner hinanden.”
 
Oplevede du, at det gjorde en forskel, at du var kvinde som særlig rådgiver?
 
”Det er svært at pege på en bestemt forskel, det gjorde. Men kvinder og mænd møder forskellige udfordringer i livet, og ingen kan sige sig fri for, at de udfordringer, man selv har mødt, opleves stærkere og mere væsentlige sammenlignet med dem, man ikke selv har erfaring med,” siger Anna Riis Hedegaard og tilføjer:
 
”Både ministre og særlig rådgivere lever i en boble, fordi de har sindssygt travlt. Det gør det svært at have fingeren på pulsen med samfundet. Derfor er det vigtigt, at man har forskellige baggrunde." 
 
Ud over at få kvinder er særlige rådgivere, har SVM-regeringen også mødt kritik for, at kun cirka en tredjedel af minstrene er kvinder, og at de overvejende sidder på de mindre tunge ministerier.  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også