Fredes fede feriefidus
Det er uforeneligt med kongehusets public service-kontrakt at drive luksus-Airbnb i udlandet. Det burde en vaks royal rådgiver have fortalt kronprinsparret.
af Mikkel Skov Petersen
Kronprins Frederik smed en mindre bombe til et pressemøde i sidste uge.
Pressemødet blev afholdt i forbindelse med, at kronprinsparret og deres fire børn de næste tre måneder skal bo i Schweiz.
Anledningen er, at børnene skal gå på en international skole i byen. Og så skal familien formentlig også stå en del på ski.
Det var i et interview med Billed-Bladet under pressemødet, at kronprins Frederik fortalte, at han og konen gennem ti år uden offentlighedens vidende har ejet et chalet – et 200 m2 træhus – i den fashionable alpelandsby Verbier i Schweiz. Købsprisen var ifølge sælger, en ven af kronprinsparret, der ikke vil røbe den eksakte pris, over 10 mio. kr.
Siden er det kommet frem, at kronprinsparret lejer feriehuset ud, når de ikke selv benytter det. Den angivelige ugentlige leje for den schweiziske herlighed varierer fra medie til medie. BT skriver mellem 41.200 og 65.400 kr. Ekstra Bladet skriver mellem 27.800 og 86.800 kr.
"Ejer kronprinsparret andre hemmelige ejendomme ude i verden? Måske på kronprinsesse Marys hjemø, Tasmanien? Eller en getaway-condo i London? Eller i New York? Bør de i så fald ikke oplyse offentligheden om det, og har de i så fald også lejeindtægter fra disse?"
Hvis vi bruger det omtrentlige middelbeløb som estimat, så giver en ugentligt leje på 50.000 kr., en månedlig indtægt på 200.000 kr. Denne potentielle indtægt skal lægges til kronprinsparrets årlige overførselsindkomst – den såkaldte apanage, der i 2020 er på godt 21 mio. kroner, eller godt 1.750.000 kr. om måneden.
Kronprinsparrets månedlige indtægt på lejen i Verbier skal lægges på deres årlige overførselsindkomst, svarende til 1.750.000 om måneden. Foto: Ritzau Scanpix.
Royal Airbnb
Se, hvis nu kronprinsparret var almindelige velhavere, så ville de jo kunne gøre, som de ville, og deres ejendomsportefølje og udlejningsvirksomhed ville være deres egen sag. Sagen er blot, at de er højst ualmindelige velhavere, i og med de er lønnet over finansloven af skattekroner indbetalt af folk, der lægger asfalt, skifter ble på ældre og sidder i kassen i Netto.
Se, hvis nu kronprinsparret var almindelige velhavere, så ville de jo kunne gøre, som de ville, og deres ejendomsportefølje og udlejningsvirksomhed ville være deres egen sag. Sagen er blot, at de er højst ualmindelige velhavere, i og med de er lønnet over finansloven af skattekroner indbetalt af folk, der lægger asfalt, skifter ble på ældre og sidder i kassen i Netto.
Afsløringerne af ejendomsbesiddelse og udlejningsvirksomhed rejser derfor en række relevante spørgsmål af såvel faktuel som økonomisk og principiel art.
Ejer kronprinsparret andre hemmelige ejendomme ude i verden? Måske på kronprinsesse Marys hjemø, Tasmanien? Eller en getaway-condo i London? Eller i New York? Bør de i så fald ikke oplyse offentligheden om det, og har de i så fald også lejeindtægter fra disse?
"I et demokratisk velfærdssamfund er kongehuset en besynderlig anomali, der hviler på en public service-kontrakt: Vi lader dem have absurde særrettigheder og betaler deres fyrstelige løn mod, at de til gengæld fremstår som magisk ophøjede, fejlfrie rollemodeller, der står til rådighed, når Zoo skal have nogle pandaer, Cityringen skal indvies, og danske virksomheder skal sælge grise og vindmøller ude i verden."
Hvad skal det betyde for den årlige apanage, at den tilsyneladende er så generøs, at den giver mulighed for opkøb af dyr ejendom i udlandet? De over 10 mio,. huset i Verbier som minimum har kostet, er jo en halv årsapanage. Hvis Frederik og Mary fremturer med at leje huset i Verbier ud, bør indtægten så ikke modregnes i apanagen?
Og hvis offentligheden accepterer kronprinsparrets schweiziske udlejningsforretning, hvorfor så egentlig stoppe der? Som Marcus Rubin bemærker hos Politiken, så er der »sikkert også værelser ledige på Marselisborg fra tid til anden«. Det samme gælder Amalienborg og Fredensborg, og Sorgenfri Slot står tomt hele året rundt og har gjort det i snart 25 år.
Der er altså basis for en omfattende gang royal Airbnb.
Royal public service-kontrakt
I forbindelse med kongehusets ansættelse af en presse- og informationschef i anledning af Frederik og Marys bryllup i 2004, stod der at læse her på Kforum, at i gamle dage var kongen konge af Guds nåde. I dag er han konge af mediernes nåde. Dronning Margrethes valgsprog kunne derfor i en 2020-udgave lyde: »Mediernes hjælp, folkets kærlighed, Danmarks styrke«.
I et demokratisk velfærdssamfund er kongehuset en besynderlig anomali, der hviler på en public service-kontrakt: Vi lader dem have absurde særrettigheder og betaler deres fyrstelige løn mod, at de til gengæld fremstår som magisk ophøjede, fejlfrie rollemodeller, der står til rådighed, når Zoo skal have nogle pandaer, Cityringen skal indvies, og danske virksomheder skal sælge grise og vindmøller ude i verden.
Samtidig skal de kongelige, for at undgå at virke arrogante og indifferente, løbe ture med folket, blive set til sportsbegivenheder, vinke fra balkonen og dele lidt af deres liv på Instagram.
Denne public service-kontraktens balancegang blev behandlet på Kforum, da prins Joachim skulle skilles fra Alexandra:
»Dilemmaet er, at kongehuset på den ene side leverer ikoner, der er mere ophøjede end dagens Tv-stjerner og hverdagshelte i Robinson. På den anden side skal afstanden ikke være så stor, at de bliver til karikaturer i karet, så vi ikke kan identificere os med menneskene bag facaden.«
En friktionsløs opfyldelse af public service-kontrakten er vejen til mediernes nåde og folkets kærlighed. Hemmelige, skatteyderbetalte ejendomsbesiddelser og liebhaverudlejningsvirksomhed i udlandet er det stik modsatte. At det således overhovedet kan finde sted, er ret vildt.
Er der en rådgiver til stede?
I sin Politiken-klumme skriver Marcus Rubin: »Er der slet ikke nogen fornuftige rådgivere inde på Amalienborg, der har en lille smule realitetssans og kan se, at det slet ikke går, at kongefamilien lejer deres boliger ud? Hvad i alverden laver alle hofmarskallerne og kammerherrerne og de andre med løjerlige titler og sjove uniformer, hvis de ikke kan se og forhindre det?«
I sin Politiken-klumme skriver Marcus Rubin: »Er der slet ikke nogen fornuftige rådgivere inde på Amalienborg, der har en lille smule realitetssans og kan se, at det slet ikke går, at kongefamilien lejer deres boliger ud? Hvad i alverden laver alle hofmarskallerne og kammerherrerne og de andre med løjerlige titler og sjove uniformer, hvis de ikke kan se og forhindre det?«
Hvor kronprinsparret trods en kongelig kommunikationsstab med kommunikationschef, rådgiver og tre kommunikationsmedarbejdere tilsyneladende mangler proaktiv rådgivning om issues management, så kunne noget tyde på, at de til gengæld har adgang til en vis kapacitet inden for brandslukning.
Det er i hvert fald meget belejligt, at det onsdag den 15. januar, midt i Verbier-affæren, kunne meddeles, at kronprinsen til maj deltager i det første Royal Run i Nuuk »i den grønlandske del af Rigsfællesskabet«.
