Forsvar for konstruktiviteten
Kritik af kritikken af konstruktiv journalistik

Tom Jensen udrullede sin kritik af den konstruktive journalistik i weekendens Berlingske. Er den "bidende, kritiske journalistik" under pres, som Jensen siger? Cathrine Gyldensted, journalist og ophavsperson til konstruktiv journalistisk metode siden 2010, forsøger at komme med et forsvar. Foto: Kforum

Skrevet af
Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, skrev i søndags en bandbulle mod konstruktiv journalistisk metode og dens trussel mod kvalitetsmediers kvalitetsjournalistik. Medier som Zetland og Mandag Morgen slår sig op på at ville levere journalistik, der anviser konstruktive løsninger frem for konflikt. Cathrine Gyldensted dechifrerer Jensens kritik og giver sit forsvar for den konstruktive journalistik.
Det må alligevel være forjættende at have sin helt egen avis, nå nej, medie!, at fylde sine indre tanker på. Lidt ligesom en dagbog, hvor man betror siderne sine inderste længsler og frygt.
 
Sådan havde jeg det, da jeg læste chefredaktør Tom Jensens bandbulle mod konstruktiv journalistisk metode, dens udøvere og truslen mod kvalitetsmediernes kvalitetsjournalistik, som åbentbart kun er det, som Jensen beskriver som den “bidende, kritiske journalistik.” Noget hans medie, Berlingske, udøver, må man forstå. Og det er også rigtigt. Berlingske har en beundringsværdig dygtig gravergruppe, som blandt andet har afdækket Danske Bank-skandalen, #MeToo-krænkelser i politiske partier og systematiske troldehære på Facebook.  

 

 

Et forsvar for den konstruktive journalistik

Men undersøgende kritisk journalistik er åbenbart ikke noget, de frafaldne kan finde ud af. De frafaldne kættere er alle os, som ser en værdi i at udvide banen for, hvad journalistikken kan bedrive og beskrive her i verden. Den konstruktive journalistiske metode, som egentlig er et paraplybegreb, under hvilket forskellig eksperimentering finder sted, alt sammen med det formål at beskrive eller rapportere mere retvisende fra verden, ved eventuelt at flytte en dækning videre fra en konflikt, afdække substantielle løsninger (hvis relevant) og udvidet interviewteknik, som arbejder med at mindske journalisters bias.
 
En bias, som alle journalister har bare ved at være dem, de er: en hovedsagligt hvid, vestlig, uddannet person. Men hvad er egentlig op og ned i Tom Jensens kritik? Tillad denne farisæer at prøve at udlægge, hvor Tom Jensen tager fejl, men også, hvor jeg mener, at han kan have ret.  
 
Først uretten:  
 
  1. Tom Jensen skriver, at konstruktive medier og journalister mener, at konflikten i en sag skal undgås og glosses over. Det passer simpelthen ikke, at det er tilgangen. Men metoden kan tværtimod være at afdække en konflikt, dens parter og fronter – og så flytte dækningen fremad, hvis det er relevant. Det faglige argument er, at den journalistiske dækning således afdækker en endnu større og retvisende del af verden end at blive kronisk fastlåst i konflikten.

    Sidste år skrev jeg en bog om en dansk udviklet debatform: frirumsdebatten. Metoden er baseret på konflikt som udgangspunkt. Konflikten og uenigheden skal findes og beskrives, for at debatten overhovedet fungerer. Men debatformen har så to runder efter konfliktrunden, hvor de deltagende parter udspørges fremad til henholdsvis reflektion og initiativ og ideer, som kommer fra publikum. Så konflikten er ikke bandlyst. Den håndteres bare anderledes.

    Og interessant nok melder danskerne, som lytter til sådan en debat, at de finder det forfriskende, modigt og troværdigt, når politikere flytter sig fra kronisk konflikteri, og de deltagende meningsdannere og magthavere meldte over en kam, at det var satans mere udfordrende at skulle reflektere og forholde sig til konkrete initiativer end bare at kunne holde sig til sit vanlige message track.  
 
  1. “Nogle konstruktive medier har ikke har nogen særlig ambition om at afdække eksempelvis magtfuldkommenhed ved hjælp af bidende, kritisk journalistik”, skriver Tom Jensen. Så må jeg spørge: Hvilke medier tænkes der på?

    eg begyndte selv arbejdet med at udvikle konstruktiv journalistisk metode i 2010 med en baggrund som nyheds- og undersøgende journalist (21 Søndag og TV Avisen) og har i mit arbejde med at uddanne kolleger aldrig mødt nogen, som ønsker at droppe bidende kritisk journalistik. Eksempler på respekterede medier, som både mestrer kritisk og konstruktiv journalistik, er bla. DR, TV 2 Fyn, Jysk Fynske Medier, og udenlands er der The Guardian, tyske Correctiv (prisvindende undersøgende redaktion) og Sveriges Radio.

    Tom Jensen nævner Zetland i sin udmelding, og hvis det er dette medie, der tænkes på i ovenstående citat, så har jeg da hørt kollegerne, der tales om, at de ønsker (er igang med) at udvikle deres eget bud på, hvordan undersøgende journalistik ser ud på zetlandsk. Og det er innovation i journalistikken, som jeg synes, vi skal hylde. Vi skal i hvert fald ikke hyle, før vi kan blive konkrete på, hvem de formastelige er. 
     
Hvordan dælen er ordet konstruktiv blevet det samme som samarbejdende?
 
  1. Tom Jensen optegner situationen, som om journalistik ikke både kan være kritisk og konstruktiv. Tjamen, her kunne jeg have skrevet en masse, men vil i stedet pege på to kolleger, Erik Rasmussen og Ulrik Haagerup, som allerede har reageret og uddyber den falske modsætning, som chefredaktøren opstiller.

    Men ja, indrømmet: Jeg har også hørt andre kolleger tale om det problematiske i dette. Og så bør en forstandig person jo spørge sig selv om, hvad er det, som kollegerne peger på, og prøve at forstå! Måske handler det om den enkeltes opfattelse af, hvad ordet “kritisk” egentlig dækker over. Dækker det over barsk ordvalg og vedholdende spørgsmål, dvs. kritisk attitude, eller betyder “kritisk” i virkeligheden “kritisk granskning”, som er en tålmodig og grundig granskning af et sagskompleks, hvor nuancer kan få plads? Tak til Frederik Wiedemann, som gjorde mig opmærksom på denne forskel.

    Samme kan siges om ordet “konstruktiv”. Hvis man lægger i ordet, at det betyder at samarbejde med magthavere, jamen, så er det alvorligt og skal skyes med alle midler, som Tom Jensen lægger op til. Det kan vi ikke være uenige om. Men, hvordan dælen er ordet konstruktiv blevet det samme som samarbejdende? Måske kan det skyldes den enkeltes oplevelse af, hvordan ordet er blevet brugt forud. Har man hørt sin mor eller pædagogen i institutionen bede en om “at nu skal du altså være konstruktiv ”, som i gør, som jeg siger. Samarbejd! Jamen, så kan jeg godt se, hvordan miseren kan opstå.

    Men hvis “konstruktiv” i stedet betyder nysgerrig på noget muligt opbyggende, fremadskuende eller inspirerende, jamen, så interesserer konstruktiv journalistisk metode dem, som mener, at journalistikken også skal afdække disse dimensioner. Så måske er det på tide at gøre sig klart, hvad ens associationer er, og hvordan de farver ens udsyn på området og dens udøvere.  
 

Bliver konstruktiv journalistik farvet af mediestøtte?

Og nu til det sted i Tom Jensens bandbulle, hvor han har ret:  
 
  1. Han udtrykker frygt for, at medier som eksperimenterer med konstruktiv journalistik, vil blive omfavnet af politikere og magthavere og belønnet i klingende mønt og flere bevillinger, samtidig med at klassiske kvalitetsmedier som Tom Jensens eget, Berlingske, vil lide afsavn og ligefrem miste mediestøtte. Det er ikke meningen, at nogen medier, som ønsker at kalde sig journalistiske, skal omfavnes af nogen politikere, magthavere eller pengemænd – undskyld, pengepersoner. Det er klart.  

    Der skal være fuldstændig journalistisk uafhængighed og armslængdeprincip, hvilket altid har været gældende i fri og uafhængig pressevirksomhed herhjemme. At det så også kan problematiseres, om medier egentlig kan kaldes frie og uafhængige, når vi er afhængige af mediestøtte, ja, det er en anden sag. En sag og en gyldig refleksion, som Mads Brügger og Frihedsbrevet har været skarpe udlæggere af. Men tilbage til pointen: Ja, det vil være uacceptabelt, hvis der sker en omfavnelse fra magthavere af medier, sådan at der sker censurering eller decideret PR-virksomhed forklædt som journalistik.  
 
Jeg mangler bare at se konkrete eksempler på, at det er sket. 
 

Konstruktivt og kritisk

Men hvad var det egentlig, Tom Jensens salve i Berlingeren i virkeligheden handlede om? Var det en reel frygt for kvalitetsjournalistikkens kritiske undergang, så magthaverne får fri boltren uden at blive mødt med knusende kritiske spørgsmål, som holder dem på dydens smalle sti? Eller stikker noget andet under?  
 
Jeg læste Jensens kommentar endnu engang, nu gennem de briller, som skal vise, om du har journalistisk DNA på optagelsesprøverne: Find den rigtige historie i et langt referat.  Find historien i denne pressemeddelelse – eller dette interview.
 

Find krogen

Da jeg gjorde det med Jensens indlæg, jamen, så er det jo helt evident, hvad sagens kerne er. Og det er egentlig så kedeligt som at læse Statstidende. Det handler naturligvis om penge. Chefredaktøren frygter, at magthaverne håndplukker medier, som har et konstruktivt sigte (læs: samarbejde med magten), og fravælger medier som Jensens eget, nemlig det “klassiske, bidende og kritiske”. 
  
Det håber jeg i sandhed ikke. Min agtelse for Berlingskes gravergruppe er for stor, de udfører vigtigt arbejde og skal blive ved med det. Men kunne vi ikke gå tilbage til arbejdet på redaktionerne og hver især løfte vores respektive medier uden at svine andre til? Tilmed uden konkret dokumentation, men bare fordomme og bange anelser.  
 
Det ville være konstruktivt og kritisk. 

Relaterede artikler

Make journalism great again - Tilliden til medierne har nået et historisk nulpunkt, og en af forklaringerne er, at medierne konsekvent er ensidigt neg...
"De sidste 15 år har vi set meget lidt innovation" - At medierne er i krise, er efterhånden et udbredt og almenkendt faktum. Vi har sat Clement Kjersgaard, Ulrik Haagerup og...
Skulle man ikke blive klogere af at læse avis? - Når medierne ophæver spekulationer og påstande til bærende vinkler, undergraver de både deres egen og folkestyrets trovæ...

Giv din stemme

12 stemmer
4,8/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

43 JOB

Studentermedhjælper

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.