Kristian Hegaards MeToo-sag
De Radikales effektive krænkelses-ABC

”Ved at gå selv sikrer Kristian Hegaard, at der ikke kommer fokus på Sofie Carsten Nielsens håndtering – god eller dårlig. Han har været en yderst loyal partikammerat – som man gerne ser tilbage.”. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Et år efter Sofie Lindes tale. To uger efter Kristian Hegaards exit. Læren er tydelig: De Radikales læringskurve har været stejl siden fadæsen med Morten Østergaard.

Det står klart for enhver iagttager af dansk politik, at Kristian Hegaards exit fra De Radikale er betydelig bedre eksekveret end så mange andre, der er blevet ramt af krænkelseskritik, herunder ikke mindst hans egen tidligere partiformand.

 

De Radikale har lært uhyre meget, siden Morten Østergaard i efteråret 2020 forsøgte at lægge et tåget sprogligt røgslør ud over den række fortidige sager, der senere førte til hans fald.

 

Forandringen er total og vidner om en meget stejl læringskurve internt i partiet, både politisk og administrativt.

 

Det er lige før, at Kristian Hegaard og De Radikale denne gang har formået at opnå sympati for forløbet samlet – selvom sagerne målt på substansen ikke fremstår tydeligt forskellige for offentligheden.

 

Hvad er forskellen på en hånd på et lår og det at udvise ”grænseoverskridende adfærd”? På den ene side: Der behøver ikke være en forskel – rent fysisk. På den anden side: Forskellen er enorm rent politisk.

 

Hvor en detroniseret Morten Østergaard fremstod venne- og partiløs efter sit kamikazeforløb om ”hånden på låret”, der beklager og begræder Kristian Hegaards politiske kolleger ligefrem hans afgang og ønsker ham tilbage i politik efter hans frivillige retræte, som han proklamerede på Facebook den 12. august 2021:

 

”Jeg er netop blevet bibragt den information, at jeg ved festlig lejlighed i byen for nylig i en meget fuld tilstand, som jeg desværre intet husker fra, har udvist grænseoverskridende adfærd,” skriver han indledningsvist.


 
 

Beslutningen udløser blandt andet denne reaktion fra en politisk kollega i Fredensborg Kommunes byråd:

 

”Da jeg ikke kan forestille mig, at det skulle være i den alvorlige ende, så synes jeg, det virker som en overreaktion. Men det er jo hans valg. Jeg kan bare håbe, han på et senere tidspunkt melder sig i politik igen.”

 

Med denne uddybende forklaring: 

 

”Vælgerne har ikke valgt ham, fordi de er gået rundt og har troet, han skulle være et overmenneske, der er hundrede procent fejlfri. Det er ingen, og det ville være et stort tab af talent, hvis ikke han kommer tilbage til politik igen.”

 

Det er opsigtsvækkende udtalelser.

 

Hvis vi et kort øjeblik forestiller os, hvad reaktionen ville have været, hvis nogen havde hæftet lignende ord på Morten Østergaard efter hans exit, har man også en forståelse af, hvad effektiv kommunikation kan.

 

For hvad sagde for eksempel den nuværende partileder Sofie Carsten Nielsen, da Morten Østergaard forsvandt fra den radikale horisont? Så tæt som muligt på absolut ingenting.

 

”Morten Østergaard har valgt at sygemelde sig. Jeg vil tage stilling til hans situation, når han er tilbage fra sygemelding,” lød det.

 

Kristian Hegaard og De Radikale har med andre ord udviklet en optimeret krise-ABC for håndtering af grænseoverskridende adfærd baseret på fortidens ydmygende fejltagelser, der var ved at slette partiet fra troværdighedens landkort. 

 

Det er gjort på under et år og er kommunikativt ganske imponerende – men forløbet viser også, at pressens nysgerrighed næsten døde ud, da pressen fik sit bodsoffer.

 

Det er den enkle lære:


Da Kristian Hegaard uden at skulle jages af pladsen gik, slap partiet og ikke mindst dets ledelse for at blive kanøflet endnu engang. Og blandt andet derfor er han velkommen tilbage.

 

Kristian Hegaard trak sig fra en højprofileret position i Folketinget og fra byrådet i Fredensborg Kommune, fordi han med egne ord havde ”udvist grænseoverskridende adfærd”. Det skete præcis, som der var kommet fart på den unge og ambitiøse politikers karriere.

 

Lad os indledningsvist kridte banen op ved at se på Mortens Østergaards forløb, der er baggrundstæppet for Kristian Hegaards exit, og den strategi Hegaard og det radikale bagland lagde for at lande sagen. Altinget har lavet et fint overblik her:

 

Vi er tilbage i sensommeren 2020, præcis for et år siden. Den 26. august 2020 stiller tv-værten Sofie Linde sig op på scenen til Zulu Comedy Galla og gøder jorden for opgøret med krænkelseskulturen. På det tidspunkt har #MeToo-bevægelsen ganske vist været i gang i cirka tre år, men tv-værten afleverer en monolog, der kickstarter bevægelsen fuldstændigt.

 

Tre uger senere skriver Lotte Rod, medlem af Folketinget for De Radikale, på Facebook: "Jeg er blevet taget på både i Radikal Ungdom og i Radikale Venstre."

 

Og sidst i september afleverer 322 kvinder, alle nuværende eller tidligere medlem af et politisk parti, deres underskrift og 79 vidnesbyrd om overgreb i dansk politik. Det sker under overskriften ”En blandt os” i Politiken.

 

Det er i dette moment, Morten Østergaard som leder af De Radikale vælger den strategi, der koster ham den politiske førlighed. Den 5. oktober proklamerer han ganske vist på Facebook, at partiet vil sætte gang i en undersøgelse af omfanget af sexisme i partiet. Han skriver om Lotte Rod, at hun: ”... åbent har fortalt om hændelser, som aldrig må gentage sig i vores fællesskab,” som han formulerer det. Men allerede her undertrykker han central information om sin egen rolle.

 

Dagen efter understreger Morten Østergaard, at Lotte Rods krænker har fået en påtale.

 

Det ligner altså et radikalt parti, der effektivt bedriver ærlig selvransagelse i forlængelse af partiets markante linje i krænkelsesspørgsmålet. Det er det, vi skal tro. Men vi er i stedet vidner til et radikalt arrangement. Det er et teaterstykke, dele af den radikale gruppe med Østergaard i spidsen opfører. Og læser man artiklen i B.T. med den viden, vi har i dag, bliver den næsten et monument over alt det, man ikke skal gøre i moderne politisk krisestyring.

 

“Jeg har håndteret den her sag på den måde og i tråd med min bedste overbevisning at håndtere den på,” lød det fra Morten Østergaard.

 

Det paradoksale forløb slutter ikke der. I et videointerview spørger Brian Weichardt, journalist på Ekstra-Bladet, Morten Østergaard om, en person med Lotte Rods sag kan blive minister. De Radikales leder fastslår, at sagen ikke vil få konsekvens for bagmandens ministerambitioner.

 

Med andre ord: Sagen er håndteret. De Radikale skal videre.

 

Men den næste dag vælter det radikale korthus, og nu begynder et langt pinagtigt forløb i pressen, hvor journalisterne forsøger at udrede, hvornår partiets nye leder, Sofie Carsten Nielsen, præcist vidste hvad.

 

Præcis i disse smertelige minutter drager De Radikale den lektie, der skal forme strategien bag Kristian Hegaards exit. Det er ikke gerningen i sig selv, der fælder dig. Det er forsøget på at dække over den.

 

Lotte Rod skriver det selv på Twitter med disse ord: ”Det er ikke længere det, der skete, der er problemet, det er håndteringen.”

 

Tilbage stod et fuldstændigt afpillet radikalt parti – måske bedst udtrykt gennem disse afskedsord fra Morten Østergaard: ”Jeg kan ikke forklare for mig selv eller andre, hvordan det kunne komme dertil.  Jeg har fejlet på så mange planer.”

 

Da røgen har lagt sig, konkluderer Sofie Carsten Nielsen i en pressemeddelelse, at manglen på regler i partiet har svækket håndteringen, hvorfor de såkaldte samværsregler skal opdateres.

 

Det er ud af den situation, at De Radikale opbygger et internt system for håndtering af krænkelser, hvor det centrale forum, der består af fire mennesker, får et navn med næsten østeuropæisk og solid bureaukratisk klang: ”Radikale Venstres uafhængige kontaktinstans”. To af de fire er aktive medlemmer i Radikale Venstre, og to er hverken medlemmer eller aktive. 

 

Fortidens fejl skal ikke gentages: ”Vi efterstræber, at alle, der henvender sig, skal opleve, at de bliver hørt og taget alvorligt,” hedder det. Det er også præciseret i detaljen, hvordan en given sag formelt håndteres alt efter dens alvor og hvor i partiet, den finder sted.

 

Vi ved, at Sofie Carsten Nielsen som partiets leder blev inddraget i det første eksempel, kontrolinstansen behandlede, og at hun og Hegaard havde en samtale.

 

Det fremgår af Kristian Hegaards opslag på Facebook: Han skriver, at han for nogle måneder siden ”havde en samtale med Sofie Carsten Nielsen, fordi hun af Radikale Venstres kontaktinstans var blevet gjort opmærksom på, at jeg i radikal sammenhæng til en fest havde overtrådt en grænse hos en radikal med en berøring.”

 

Det indikerer, at kontrolinstansen mener, den første sag er så alvorlig, at den ikke vil nøjes med at give en påtale selv, føre den til protokol og følge op et år senere. Det lyder i reglerne:

  1. ”Ved alvorlige brud på samværspolitikken kontakter den uafhængige kontaktinstans det pågældende medlems kredsformand med henblik på en samtale om fortsat opstilling.”

    Og videre:
     

  2. ”Ligeledes kontakter den uafhængige kontaktinstans gruppeledelsen med henblik på en samtale om den pågældendes opgaver i gruppen og i grovere tilfælde eventuelt en anmodning om at træde ud af den radikale gruppe.”

 

Samværspolitikken kan læses her.

 

Der skal kort sagt falde en anden og mere alvorlig sanktion end en påtale fra kontaktinstansen.

 

Kristian Hegaard har i DR-programmet Slotsholmen forklaret, at kontaktinstansen mente, der var brug for, at Sofie Carsten Nielsen gennemførte en såkaldt adfærdsregulerende samtale, hvilket på godt dansk vil sige en advarsel. Den håndtering betyder samlet, at der ikke opstår offentlighed omkring hændelsen.

 

Og da der opstår en ny sag, sanktionerer Kristian Hegaard angiveligt sig selv:

 

”Jeg har overtrådt de værdier, jeg selv står for. Derfor mener jeg ikke, jeg med troværdighed kan fortsætte i politik for nu og takker derfor af. Det har jeg netop meddelt den radikale folketingsgruppe.”

 

Det er dette forløb, der betyder, at De Radikale sværtes mindst muligt til i forløbet. Ikke mindst, fordi det fremstår, som om Sofie Carsten Nielsen ikke har behøvet at udøve magt. Hegaard har selv taget konsekvensen. Det er god krisestyring.

 

Hvad mener Sofie Carsten Nielsen om sagerne? Det ved vi ikke i dag. Det tætteste, vi kommer, er denne passage fra TV 2, hvor hun udtaler:

 

”Det er Kristian, der har truffet beslutningen. Han har helt alene truffet beslutningen om, at han vil trække sig, så det har jeg selvfølgelig respekt for.”

 

Hun vil ikke svare på, om hun havde truffet beslutningen for ham, hvis han ikke havde taget konsekvensen selv: “Det er ikke relevant. Han traf beslutningen.”


I stedet for, at partilederen i offentligheden skal kritisere Kristian Hegaard og dermed trække partiet gennem sølet endnu engang, kan hun nu i stedet kridte banen op for hans politiske fremtid.

 

”Vi er triste over Kristians beslutning, men efter at have hørt hans begrundelser er vi enige i hans beslutning og tager den til efterretning. Vi håber at se Kristian i politik igen på et tidspunkt,” lyder det i en pressemeddelelse

 

Det budskab understøtter partiets politiske ordfører, Andreas Steenberg, tilmed på vej ind til et gruppemøde:


”Det håber jeg også, at han gør en dag,” sagde han.

 

Det spørgsmål, det er lykkedes De Radikale at undlade at svare på, lyder:

Har de krænkelser, Kristian Hegaard har gennemført, en karakter, der gør, at de burde sanktioneres, jævnfør partiets egne regler?

Det er stadig et interessant spørgsmål. Men endnu mere interessant er det, at den sublime håndtering af pressen gør, at presset ikke bliver større for at få svaret på det spørgsmål.

 

Med Kristian Hegaards frivillige exit har pressen fået sit bodsoffer. Logikken er enkel: Hans afgang er i sig selv i momentet en større historie end ledelsens håndtering af sagen.

 

Og da pressen i sin natur er flygtig, bliver der ikke efterfølgende holdt vedvarende fast i den interne proces i partiet før Kristian Hegaards exit.

 

Med andre ord: Ved at gå selv sikrer Kristian Hegaard, at der ikke kommer fokus på Sofie Carsten Nielsens håndtering – god eller dårlig. Han har været en yderst loyal partikammerat – som man gerne ser tilbage.

 

Den effektive radikale ABC for håndtering af krænkelser har bestået sin tryktest. Et forløb, der kunne have udviklet sig langt værre, slutter i nærmest fordragelighed på Kristian Hegaards Facebook-profil, og i et interview med DR, hvor han i en video undskylder for sine handlinger og lover at søge hjælp. Til det afsluttende spørgsmål, om vi ser ham i politik igen, svarer han: 

"Lige nu ved jeg, at jeg skal hjem og vande mine chiliplanter. Og hvad fremtiden ellers bringer, ved jeg ikke."

 

De Radikale har ikke kommentarer til artiklen. Kristian Hegaard har ikke svaret på henvendelsen.

Relaterede artikler

JesToo - Så blev Jes Dorph fyret fra TV 2. En udrensning som konsekvens af TV 2’s interne advokatundersøgelse. En MeToo-oprydning...
Lille Dorph mod store stygge TV2 - Mette Bluhme Rieck gør sit arbejde som journalist. Hun gik kritisk til den nu tidligere tv-vært Jes Dorph under et inter...
Tør TV 2 ikke være habile? - Efter et MeToo-efterår i 2020, to fyringer og en Facebookstøttegruppe med 45.000 medlemmer, må TV 2’s troværdighed tage ...
Er det dig, der bestemmer om Mads Aagaard må få et nyt job? - “Vi står midt i en brydningstid, hvor den største kulturændring siden 1960’erne er i færd med at holde sit indtog, og vi...
Gates-gate - Bill Gates er kommet ud i en gigantisk shitstorm efter sin skilsmisse. Mange års velfriseret image som tech-iværksætter,...
Ugens Krise: Bitz' kopisag - Ugens Krise: Hver uge gennemgår Anna og Lasse ugens k-krise. I denne uge handler den om Christian Bitz' kopisag, hvor kr...
Den bagkloge blondines betragtninger - Hep på Helles hold, fordi hun med sin nye bog, Blondinens Betragtninger om feminisme, køn og #MeToo, leverer et modigt –...

Giv din stemme

8 stemmer
4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

86 JOB

Kommunikationsspecialist

Se alle job Indryk job

Job

Communication Officer

Frist: 19. december

Director for Public Relations

Frist: 8. november

Studentermedhjælper

Frist: 12. november
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.