Saudi-Arabiens kongespin
1. Myrd journalisten, og klæd en anden ud som ham. Du sender 15 mand til Tyrkiet med bl.a. en knoglesav for at klare opgaven: Slå ham ihjel, og partér ham, når han er så dum at besøge dit lands konsulat for at ordne papirerne til et ægteskab. Efter at have myrdet og parteret journalisten sender du en mand ud af konsulatets indgang iklædt journalistens tøj, skæg og briller. Det skal nok overbevise omverdenen om, at du ikke har krummet et hår på mandens hoved.
2. Spil helt uskyldig. Du giver et interview, hvori du forsikrer omverdenen om, at den regimekritiske journalist forlod konsulatet efter kort tid. Du inviterer de tyrkiske myndigheder ind i konsulatet, for du har intet at skjule, siger du. Da de påpeger, at du har malet og gjort hovedrent siden journalistens besøg, kalder du det en længe planlagt renovering.
3. Du vil undersøge sagen. Da det står klart, at journalisten ikke dukker op nogen steder, lover du at undersøge sagen. Grundigt endda. Så kan man da vist ikke forlange mere. At starte undersøgelser er i et krisekommunikationsperspektiv den bedste måde at købe sig lidt tid til at finde på nye løgne.
4. Benægt. Tyrkiet hævder, at journalisten blev dræbt på konsulatet. Du kalder beskyldningerne for grundløse. Påstande florerer i medierne om, at der har været ordrer til at dræbe journalisten. Det affejer du ligeledes som løgne og grundløse beskyldninger. Samtidig kommer det frem i tyrkiske medier, at journalisten blev dræbt og parteret i konsulatet. Din konsul i Tyrkiet rejser hastigt hjem uden nogen forklaring eller advarsel.
5. Salisbury-finten. Nu drypper der mere frem fra tyrkiske medier, nemlig billeder af de påståede mordere. Du får dine medier til at påstå, at morderne i virkeligheden bare var turister. Ligesom de russiske turister i Salisbury, der tilfældigvis var i samme by, da en russisk eks-agent blev forgiftet. Når den er god nok til Putin, er den god nok til dig.
6. Sig undskyld til sønnen. Du henter journalistens søn, som du i øvrigt har forhindret i at rejse i lang tid, ind og giver ham for rullende kameraer en undskyldning og et håndtryk. Det er dog som om, de vestlige medier – og sønnen – ikke helt er overbeviste.
7. Kald det et slagsmål. Du fortæller omverdenen, at journalisten døde i et slagsmål. Og det er jo faktisk ikke engang løgn, for det kan jo ende i håndgemæng, når nogen vil slå en anden ihjel. Måske kan man ende med at sige, at de var lige gode om det, journalisten og hans overfaldsmænd – som du selvfølgelig ikke havde noget at gøre med.
8. Tør den af på andre. Du nedsætter et udvalg til at undersøge journalistens ”fortrydelige og smertefulde død” og tilbageholder 18 folk fra dit rige. Du sværger, at forbryderne vil blive straffet, og du håber inderligt på, at nogen skulle være overbevist om, at du ikke bare skaffer dig af med dine håndlangere, som er blevet en belastning, fordi de var for dygtige til deres arbejde. Man skulle jo nødig tro den slags om dit pæne regime, som normalt foretrækker at myrde folk uden rettergang derhjemme og ikke ude på konsulater.
9. Bortførelse. Få en unavngiven embedsmand til at fortælle, at det i virkeligheden var meningen, at journalisten blot skulle bortføres og overtales til at vende tilbage til dit land. En ekspert havde til opgave at rydde konsulatet for spor, så journalisten ikke kunne dokumentere sine anklager om bortførelse. Hvorfor eksperten så havde en knoglesav med, melder historien ikke noget om.
10. Læn dig tilbage. Det kan godt være, du skal ud med flere løgne, hvis Tyrkiet afslører endnu mere og gør dig endnu mere til grin, men grundlæggende skal du nok klare den. Det her skal nok gå i sig selv igen, når bare Iran eller Assad laver ballade næste gang. Vesten har jo brug for dig, du er jo reformatoren. Og Donald Trump og Naser Khader elsker dig, så hvad vil de andre gøre?
