Krisekommunikation i coronas tid
'Vi skal stå sammen ved at holde afstand'

De europæiske statsledere har bestået den første test. Og endda med flyvende farver. Men den store kommunikative test for de europæiske statsledere er foran dem.

Skrevet af

Anton Lykketoft

27 artikler

0 indlæg

Aldrig har så mange statsleder sagt det samme til så mange mennesker på så kort tid. I tale efter tale, i nation efter nation har de europæiske regeringschefer konfronteret coronakrisen. ‘Vi skal stå sammen ved at holde afstand’, lyder parolen. Men hvordan har man mobiliseret de europæiske befolkninger? Hvordan har de forskellige statsministre, præsidenter og forbundskanslere adresseret krisen? Her er Kforums analyse af krisekommunikation i coronas tid.
“Vi skal samle os som land ved at holde os fra hinanden”. “Den eneste måde at vise omsorg på er gennem afstand”. “Bliv hjemme for at redde liv”. Vores go-to coronakampråb. Vores fælles paroler i en svær tid. Sådan har det været lige siden, statsministeren for første gang lod ordene forlade sine læber.
 
Nej, ikke den statsminister. Ikke Mette Frederiksen. Jeg taler selvfølgelig om den irske statsminister, Leo Varadkar. Eller den britiske premierminister, Boris Johnson, og den tyske forbundskansler, Angela Merkel. Det er deres og, lige nu, alle andre europæiske statslederes ord.
 
 “Den eneste måde at vise omsorg på er gennem afstand,” lød det fra Merkel i en tale til nationen. Getty.
 
Overalt på vores kontinent har de forskellige statsministre, præsidenter og forbundskanslere adresseret krisen lige på og hårdt. De har sat sig i en stol eller stillet sig bag et podium og set deres landsfæller direkte i øjnene for at forklare coronakrisens alvor.
 
Man kan kun bekæmpe en pandemi ved at bryde smittekæden. Regeringschefernes hovedopgave har derfor været at mobilisere befolkningerne til at følge anvisningerne. Samtlige statsoverhoveder har skullet lykkes med den samme mission: at få folk til at blive hjemme. Spørgsmålet er bare: Hvordan har de gjort det?
 
Lighederne er tydelige
De europæiske regeringschefer har overordnet grebet opgaven an på samme måde: Store taler til befolkningen, hvor de har berørt de samme emner og brugt de samme vendinger. ‘Vi skal stå sammen ved at holde afstand’.
 
Ser man nærmere på talerne, er der især tre ting, der går igen. Først understreger de den enorme historiske skala af udfordringerne. Dernæst det gigantiske kollektive ansvar, der hviler på alle individers skuldre. Og til sidst, hvordan befolkningen i lige præcis det specifikke land har en unik evne til at overkomme alverdens hårde tider.
 
Coronakortet
I nedenstående interaktive grafik kan man se størstedelen af de europæiske statslederes respons på coronakrisen. Tryk på cirklerne som vist i GIF’en for at se talerne.
 
 
 
Skalaen af udfordringerne
Vi har efterhånden alle sammen set Mette Frederiksens tale den 11. marts: “Det jeg vil sige i aften kommer til at få store konsekvenser for alle danskere,” lød det. Senere i talen understregede hun den historiske skala af udfordringerne: “Vi står på ubetrådt land”, “en helt ekstraordinær situation.”
 
Det er aldrig rart, når ens statsminister fortæller præcist, hvor slemt det står til. Det indikerer, at hele skidtet er ved at brænde på. Ser man ud over Danmarks lukkede grænser, hører man dog ikke andet end regeringschefer, der bruger det samme sprog som den danske statsminister.
 
Norges statsminister, Erna Solberg, sagde fx: “Ingen i min generation har oplevet, at landet har haft så store udfordringer, som vi sammen har nu.” I en anden tale, i en anden nation proklamerede Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, at coronavirussen “er en af de største sundhedskriser i Frankrig nogensinde”. Og i Storbritannien fortalte Boris Johnson, at “coronavirussen er den største trussel mod vores land i flere årtier”.
 
"Befolkningen i dette land vil komme ud på den anden side stærkere end nogensinde," lød det opmuntrende fra Boris Johnson, der senere selv er blevet testet positiv for COVID-19. Getty.
 
Selv Angela Merkel, der er kendt for sin cool krisehåndtering, fortalte tyskerne, at coronakrisen er den største test af tysk solidaritet “siden anden verdenskrig”.
 
I Holland og Grækenland fortalte statsministrene, at situationens alvor krævede handling “uden sidestykke i fredstid”.
 
Kort sagt, samtlige europæiske ledere har forsøgt at mobilisere befolkningen ved at sætte coronakrisen i et historisk perspektiv. Fremtidige generationer vil se tilbage på, hvad vi gør nu, og de vil enten dømme eller bifalde os.
 
‘Heroisme indebærer også at vaske sine hænder’
Kampen mod corona er summen af alle individers individuelle isolation. Man kan ligefrem sige, at det kollektive ansvar individualiseres. Hvis du ikke vasker dine hænder, kan det gå ud over hele din opgang og alle deres bedsteforældre. Dit individuelle valg kan gå ud over alle i hele samfundet.
 
Det er nok også derfor, at regeringschefer fra Madrid til Dublin har appelleret til vores indre samfundsborger. Til vores solidaritet. De ved, at hvis man skal mobilisere en hel befolkning, kræver det et formål, der er større end dem selv.
 
“Vi har et personligt ansvar”, lød det fra Pedro Sánchez, den spanske premierminister, i en tale til nationen. “Lad mig fortælle jer noget,” fortsatte han, “en sejr afhænger af os, i vores hjem, i vores familie, i vores nabolag”. Han fortsatte: “Heroisme indebærer også at vaske sine hænder, at blive hjemme og beskytte sig selv, så vi kan beskytte resten af landets borgere.”
 
Pedro Sánchez lukker Spanien ned. Getty. 
 
I Stockholm kiggede Stefan Löfven svenskerne i øjnene med et lignende budskab: “Nu har vi alle et stort personligt ansvar,” sagde han. “Der vil være et par afgørende øjeblikke i livet, hvor du skal ofre, ikke kun for din egen skyld, men også for at tage ansvar for dine omgivelser, for dit folk og for vores land.”
 
I Irland trak statsminister Leo Varadkar sin tale op på et churchillsk niveau: “Det her er stilheden før stormen. Før bølgen.” Han konstaterede: “Aldrig har så mange bedt om så meget af så få.” 
 
Intet folk som vores folk
“Vi har givet afkald på de vaner, vi holder allermest af, og vi har gjort det, fordi vi elsker Italien,” lød det forleden fra Giuseppe Conte, Italiens premierminister. “Men vi giver ikke op på vores mod eller på vores håb for fremtiden.”
 
Giuseppe Conte leder det hårdest ramte land i Europa  Italien. Han har talt til italienerne mange gange og givet sit folk mange trøstende ord. Getty. 
 
Conte appellerer her til alle italieneres kærlighed til landet. Et generelt tema blandt Europas statsledere. De har alle fremhævet styrken af lige præcis deres befolkning. Faktisk er der ikke et eneste land i Europa, hvis borgere ikke har bestået alverdens prøvelser. I samtlige regeringschefers ord “så klarer vi også denne prøvelse.”
 
Som Boris Johnson sagde det: “Jeg ved, at befolkningen i dette land, som den har gjort det så mange gange før, vil tage udfordringen op og komme ud på den anden side stærkere end nogensinde.”
 
Eller som Emmanuel Macron stilfærdigt pointerede: “Jeg regner med jer, hver og en af jer, til at stå sammen som land, til at bevise, hvad Frankrig er kendt for, til at bevise, hvor gavmilde vi kan være. Det er denne indre natur, der tidligere har gjort det muligt for Frankrig at overkomme de største udfordringer.”
 
Emmanuel Macrons coronatale var en halv time lang. Det var altså en af de længste coronataler i Europa. Getty. 
 
I Norge var Erna Solberg ikke i tvivl om nordmændenes viljestyrke: “Norge er kommet gennem vanskelige tider før. Vi skal også klare det denne gang”. I Grækenland sluttede statsministeren, Kyriakos Mitsotakis, af på en positiv note: “Grækerne vil sejre endnu engang”. Og i Tyskland var Merkel stålfast: “Det er en historisk udfordring, og den kan kun overkommes, hvis vi gør det sammen. Og jeg er absolut ikke i tvivl om, at vi overkommer denne krise.”
 
Hjemme i Danmark, i Spejlsalen i Statsministeriet, sagde Mette Frederiksen således: “Lad os nu vise, hvad vi kan, når det gælder. Danskerne er i gang. Vi udviser samfundssind. Det er det, der fungerer.”
 
Kriser er altid politiske 
Så hvordan har statslederne i Europa mobiliseret deres befolkninger til at blive hjemme og vaske deres hænder?
 
De fleste har haft den samme tilgang. De har understreget den historiske skala af samfundets udfordringer samt det enorme ansvar, der hviler på alle individers skuldre over for den kollektive sundhed. Og til sidst har de toppet deres taler af med nationalromantiske slagord.
 
En standardiseret udgave af samtlige europæsiske statslederes taler ville kunne koges ned til:
 
‘Aldrig før i vores nations historie har vi set så store udfordringer i øjnene, som vi gør nu. Du skal blive hjemme for at redde liv. Samfundssind og solidaritet er kuren mod corona. Men fortvivl ej. Ingen kan udvise samfundssind som os, her i vores stærke og gavmilde land. Husk, vi skal stå sammen ved at holde afstand’.
 
Selvfølgelig har statsledernes tilgang ikke kun været ens. Langt fra alle har erklæret krig mod virussen, som fx Macron og Mitsotakis har. Og de færreste har holdt sig udelukkende til pressemøder, hvor sundhedseksperter også får ordet, som fx Mette Frederiksen og Sebastian Kurz.
 
Selvom Mette Frederiksen konsekvent taler mest, står hun sjældent alene, når hun adresserer befolkningen om corona. For det meste er hun omgivet af faglige eksperter. (Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix).
 
De fleste statsledere har i stedet holdt enetaler i den bedste sendetid. For coronakrisen er ikke kun en menneskelig katastrofe. Det er også en politisk mulighed. Som Rahm Emanuel, en af Obamas toprådgivere, engang sagde: “Aldrig lad en krise gå til spilde.”
 
Stilhed før stormen, før bølgen
De europæiske statsledere har bestået den første test. Og endda med flyvende farver. Fx i Storbritannien, hvor Boris Johnsons popularitet er steget med 12 %-point. Eller i Danmark hvor regeringen har fået topkarakterer af befolkningen. Eller i Tyskland hvor hele 89 % mener, at regeringen har håndteret coronakrisen godt, og Merkels parti, CDU, er steget med 7 %-point i meningsmålingerne. 
 
Uanset, hvordan de forskellige ledere har handlet, har befolkningen i grove træk godkendt. Det vigtige i den først fase har nemlig ikke været, hvad man gjorde, men blot at man gjorde noget.
 
Den store kommunikative test for de europæiske statsledere er foran dem. Coronakrisen kommer til at blive værre i de næste par uger. Og i takt med, at smittetallet stiger, og hospitalerne bliver overfyldte, kommer befolkningerne til at gøre, hvad man altid gør i pressede situationer. Vi kommer til at pege fingre. Af hvem ved vi ikke endnu. Men statslederne er altid de første, der står for skud.

Relaterede artikler

Modstå din indre hamstrer - Kan det betale sig at hamstre? Hvad nu, hvis alle andre gør det? Selv for den dydigste samfundsborger prikker billederne...
Smittespredning er også et samfundsvidenskabeligt spørgsmål - Den måde, som COVID-19 har spredt sig på, viser, at smittefarlighed ikke kun er et biomedicinsk spørgsmål. Sociokulturel...
Coronakurven - Coronakurven er historien om, hvordan en kurve kunne sende en hel befolkning frivilligt i lockdown. Det grønne scenarie ...
Hvad kan identitetspolitik lære os om coronakrisen? - Identitetspolitik og forsøgene på at mindske smitten handler begge om at ændre andres adfærd til det fælles bedste. Meg...
Virusvisualisering - Coronakrisen fylder alt i disse dage, og det kan virke overvældende. Forskellige budskaber flyver om ørerne på os. Det k...
Hvordan går det i Italien? - Findes der et Italien uden kindkys, råb i gaden og og lyden af en espressomaskine? For en måned siden syntes dette som e...
Disse 5 ting afgør, hvordan din virksomhed klarer krisen - Den aktuelle coronapandemi er et tragisk og uvelkomment eksempel på, at ingen er immune over for kriser. Desværre er alt...
Kampen om coronafortællingen er begyndt - De sidste uger har budt på adfærdsændrende krisekommunikation fra regeringen. Men i mandags tippede vægtskålen: Mette Fr...
Adfærdserkendelser i lyset af corona - ”Hver eneste af os med vores opførsel og adfærd er med til at afgøre, hvornår vi kan åbne Danmark op.” Sådan sagde stats...
5 spørgsmålsregler, Mette Frederiksen har brudt - Jeg havde ikke regnet med at bruge min aften på at transskribere statsministerens pressemøde. Men jeg havde heller ikke ...
Fra samhørighed til forvirring på et enkelt pressemøde - Regering og myndigheder startede coronakrisen med et fast greb om kommunikationen. Statsminister Mette Frederiksen blev ...
Syv erfaringer om coronakrisehåndtering - Sådan håndterede Codan vidt forskellige regler og myndighedstiltag for +4.000 medarbejdere på tværs af Sverige, Norge og...
Partilederdebat: Stemningen var simpelthen lidt for hyggelig - Gårsdagens partilederdebat skulle have klargjort linjen. I stedet kørte Mette Frederiksen de andre rundt i manegen, i hv...
Mette får et stort 12-tal - Det er nu et år siden, Danmark fik en ny regering. Ergo tid til en kommunikativ årskarakter. Det bliver en fin karakter,...

Giv din stemme

10 stemmer
4,2/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

44 JOB

kommunikationsrådgiver

Se alle job Indryk job

Kursus

Styrk jeres leder- og linjekommunikation

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Job

Presserådgiver

Frist: 18. august

kommunikationsrådgiver

Frist: 26. august

kommunikationsmedarbejder

Frist: 20. august
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.