Fluernes Herlufsholm

I marts måned i år, knap to måneder før TV 2’s dokumentar blev vist i den bedste sendetid, publicerede Herlufsholm en ny historie under menupunktet “Nyheder” på deres hjemmeside. Overskriften var “Trivsel på Herlufsholm”.

Der er dog påfaldende lidt formel nyhed over teksten, der tværtimod pointerer, hvad Herlufsholm angiveligt har gjort for elevernes trivsel i mange år.

Fast forward til tirsdag den 3. maj. To dage før visningen af dokumentaren Herlufsholms hemmeligheder bliver menupunktet “Nyheder” atter opdateret. Nu med en netop udsendt pressemeddelelse, der desuden er sendt som brev til tidligere elever.

I pressemeddelelsen varsles den kommende TV 2-dokumentar, og hovedbudskabet er, at TV 2’s vinkling og påstande er usandfærdige og misvisende: Det generelle billede af trivslen på skolen er godt, og skolens ledelse fortier, skjuler og billigere ikke de krænkelser, TV 2 vil afsløre.

Fraset ikke-nyheden fra marts, så er det første gang, skolen forholder sig offentligt til Herlufsholms hemmeligheder. Ifølge Kforums oplysninger har skolen allerede på dette tidspunkt aktiveret ekstern kommunikationsrådgivning ved en kendt rådgiver.

Krisestrategien i pressemeddelelsen er at så tvivl om, at TV 2 overhovedet har en historie. Kort sagt en etosappel med henvisning til skolens angivelige trivselsindsats, der angriber kritikerens etos. Skolen påpeger, hvor meget man gør, så der er ikke noget at komme efter, og kritikken er dermed uhæderlig.

Denne strategi holder dog kun et døgn. Allerede dagen efter, og dagen før dokumentaren vises i tv, skifter skolen strategi, og hjemmesidens nyheder bliver opdateret igen. Nu er der muligvis alligevel noget at komme efter, og det vil skolen have undersøgt gennem en uvildig advokatundersøgelse. Annonceringen er underskrevet af både rektor Mikkel Kjellberg og bestyrelsesformanden, Torben von Lowzow.

Nu har strategien flyttet sig fra ren benægtelse til at signalere korrigering af problemet gennem uvildig advokatundersøgelse af anklagerne, som man dog behørigt fortsat afviser.

D-dag (D for dokumentar)

Vi er nu fremme ved torsdag den 5. maj. Dokumentaren er allerede tilgængelig på streaming og vises på flow kl. 20. Allerede om eftermiddagen reagerer Kongehuset. Der går allerede en prins på skolen, og til næste skoleår får han selskab af sin prinsessesøster.

“Som forældre forventer vi, at skolen effektivt sikrer en kultur, hvor alle er trygge og en del af fællesskabet, og vi vil i den kommende tid følge de ændringer, som er åbenlyst nødvendige,” skriver kronprinsparret bl.a. på Instagram og Facebook.

Kronprinsparret melder ud på Instagram og Facebook.

For Kongehuset isoleret set åbner deres meningstilkendegivelse en flanke for kritik: Kronprinsesse Mary, der har et barn på skolen, står i spidsen for Mary Fonden, der er sat i verden for at bekæmpe mobning. Pludselig er det blevet betændt, at Kongehuset blåstempler Herlufsholm ved at have et barn gående der, hvilket kan tolkes som Kongehusets implicitte accept af skolens værdier.

Politisk kommentator og radiovært Lars Trier Mogensen påpeger, at kronprinsesse Mary, der sammen med gemalen er rystet over TV 2’s afsløringer, står i spidsen for Mary Fonden, der bekæmper mobning.

I dokumentaren er der adskillige interviewsekvenser med rektor Mikkel Kjellberg, der forelagt dokumentarens substans benytter sig af flere forskellige forsvarsstrategier: Først og fremmest perspektivering (appel om at se sagen i et større billede som den ustyrlige ungdom) samt et pseudoformalistisk greb, hvor han afviser at kommentere på “enkeltsager”. Altsammen garneret med lidt ansvarsfraskrivelse.

Grundlæggende handler det i dokumentaren om at placere ansvaret på enkelte amoralske aktører/elever og flytte det fra skolens strukturelle og moralsk institutionelle ansvar. Den sociale mobning er i skolens forsvar en individuel handling, som bygger på individuelle motiver, som skulle stå i modstrid med skolens værdisæt og ikke er sanktioneret eller legitimeret af skolens traditioner.

Teknikken er at flytte frame til enkelte sager, men samtidig at nægte at tale om disse enkeltsager. Desuden minimeres den amoralske adfærd ved at gøre det til et aldersbetinget generelt fænomen blandt unge mennesker på alle typer af skoler: “...når mange unge er samlet”.

Samtidig formidles i dokumentaren, hvordan ledelsen har sat ind over for amoraliteten, men samtidig fralægger sig et ansvar “ved ikke at kunne være alle steder hele tiden”.

Efter interviews med rektor, kom som forventet artige sager frem. Særligt voldsomt var den dokumentation, der viste, at forældrene til nogle bortviste drenge, argumenterede for, at drengene skulle have lov til at vende tilbage, fordi deres krænkelser blot afspejlede kulturen. Drengene havde bare gjort, hvad alle andre gjorde.

Skolen forsøg på at frame problemsagerne som udtryk for brodne kar/bad actors mislykkes fordi de bortviste børns forældre slår igen og giver kulturen skylden. Forældrenes argumentation viser desuden, at rektoren og skolens ledelse har at gøre med en stridbar gruppe af stakeholder, som også ser sig som ofre for netop en kultur.

Den samlede dokumentation, sagernes antal og kildernes billede af systematik udfordrede mildest talt samtidig rektorens påstand om, at eksemplerne er enkeltstående tilfælde og drengestreger. Endelig er der Kongehusets udmelding om, at der skal ske en kulturændring. Det er en opbakning til ledelsens aktuelle tiltag, men samtidig en markant signal om, at det for kongehuset opfattes som et strukturelt kulturelt problem, som institutionen Herlufsholm har et ansvar for.

Rektor Mikkel Kjellbergs forsvarsargumenter fra dokumentarens interviews. Kilde: professor Morten Sodemann på Twitter.

Da dokumentaren er blevet vist, og dens afsløringer er ude, bryder SoMe i brand med forargelse, bestyrtelse og selvfølgelig kaskader af hot takes.

Reaktionernes voldsomhed skyldes dels de faktiske afsløringer, men sagen spiller også ind i oplevelsen af overklassen som amoralske mennesker og en antagelse om, at privilegier, rigdom og status medfører amoralsk og asocial adfærd. At disse overgreb har kunnet ske, uden myndighederne har grebet ind, ses som et bevis på, at højstatusgrupper og -institutioner hverken skal leve efter eller straffes for ikke at efterleve samfundets sociale normer. Dette vækker naturligvis vrede og et ønske om at sige fra over for dette.

I den sammenhæng er Herlufsholm et ikonisk symbol på klassesamfundet, og dermed en symbolsk kampplads, som klasseaktører kan benytte til at fremvise og afvise værdier.

Dokumentarens sociale energi næres af, at den kan bruges til at forhandle og udtrykke, hvilke værdier der skal gælde i samfund og skole. Skolens traditionsbundne, konservative værdigrundlag og hierarkiske samfundssyn, hvor 1.g behandles som tyende, støder her sammen med det moderne danske samfunds lighed og ubetingede anerkendelse af alle.

Forfatter Anne Lise Marstrand-Jørgensen kommenterer på Facebook.

Kampen mod indgreb

Fredag morgen aktiverer Herlufsholm tredje trin i deres krisestyringsraket: rektor Mikkel Kjellberg vil nu afskaffe eller ændre “usunde” traditioner på skolen. Altså de usunde traditioner, der ikke fandtes og/eller var et problem tre dage forinden.

Det er nok klogt, for undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil vil indkalde Folketingets partier for at drøfte, hvad man skal stille op med Herlufsholms volds- og krænkelseskultur, som blotlagt i dokumentaren.

Også statsministeren giver på Facebook sit syn på dagens absolutte tophistorie. Det er utilgiveligt, hvad der er foregået, skriver Mette Frederiksen. Statsministerens eksplicitte og markante afstandtagen og kravet om handling er en for Herlufsholms ledelse voldsom udvikling, da hun har en række muligheder for at påvirke den forestående proces.

“Jeg er dybt påvirket af de forskellige vidnesbyrd. Skolen må tage ansvar og få sat en stopper for den bagvedliggende kultur. Og Folketinget skal sammen med regeringen stå vagt om, at børn og unge - også på Herlufsholm - får den tryghed, som intet barn eller ung i Danmark skal undvære”, skriver Mette Frederiksen.

Nu er Herlufsholm i den lidet attraktive situation, at de på tre dage er gået fra relativ ubemærkethed, fraset en nylig voldtægtssag, der endte med domfældelse, til, at både kronprinspar og statsminister har givet udtryk for deres bestyrtelse, og at skolen er blevet en brandvarm politisk sag.

Nu skal Herlufsholm kæmpe for at slippe med selvregulering samt deres egen advokatundersøgelse for at undgå, at Folketinget og myndighederne griber ind og regulerer for dem. En ekspert slår fx til lyd for simpelthen at lukke skolen, indtil de har fået styr på deres butik. En budskab, der desuden ivrigt fremføres af lægmænd på sociale medier samt i filmmagasinet Ekkos anmeldelse.