Usædvanligt offensiv kommunikation fra FH
Fagbevægelsen kræver en folkeafstemning, hvis regeringen ikke trækker lovforslaget om afskaffelsen af store bededag tilbage. Et usædvanligt træk, der er foranlediget af timingen af forslaget op til overenskomstforhandlingerne, ifølge rådgiver.
af Luke Brown
Fagbevægelsen ønsker en folkeafstemning om afskaffelsen af store bededag, siger formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Lizette Risgaard, til DR og TV 2 efter et møde i FH's magtfulde forretningsudvalg tirsdag morgen.
I forretningsudvalget sidder formændene fra en lang række fagforbund, heriblandt FOA, 3F og HK.
"Det er ikke, fordi vi går ind for, at man skal have folkeafstemninger om det ene og det andet, men det her er så vildt et indgreb i den danske model, så vi mener, at man skal have forslaget trukket eller indkaldt til en folkeafstemning," siger Lizette Risgaard og fortsætter:
"Det er et enigt forretningsudvalg, som er enig i, at vi har forsøgt at bede regeringen om at fjerne forslaget, som vi mener er et eklatant indgreb i den danske model. I dag vil vi stadig opfordre regeringen til at tage forslaget af bordet. Det hører ingen steder hjemme."
Usædvanligt tilfælde
Det er offensiv og usædvanlig kommunikation sjældent set fra fagbevægelsen, ifølge rådgiver Jakob Sand Kirk, der har bred erfaring fra politiske og medlemsbaserede organisationer og virksomheder i fagbevægelse. Han kan ikke huske et tidligere eksempel, hvor fagbevægelsen har krævet en folkeafstemning.
"Fagbevægelsens krav om folkeafstemning skal ses i lyset af regeringens timing omkring afskaffelsen af store bededag, der ligger lige op til en overenskomstforhandling, hvor man prøver at trække forslaget ned over hovedet på fagbevægelsen. Man plejer ikke at stille så stærke krav," siger han.
Fagbevægelsen har tidligere sagt, at de gerne vil inviteres til trepartsforhandlinger med regeringen om at øge arbejdsudbuddet. Det, man bliver provokeret af, er, at regeringen ikke inddrager arbejdsmarkedets parter.
"Forslaget sammen med timingen er en rød klud i hovedet på fagbevægelsen. Man fjerner ikke bare en helligdag, man fjerner bestemmelserne omkring helligdagen - betaling, tillæg mv - og laver dermed et indgreb i overenskomsten lige op til den kommende forhandling. Det har provokeret fagbevægelsen til at stille hårdt mod hårdt," siger Jakob Sand Kirk.
Demonstration og folkeafstemning
Ordet overenskomst bliver nævnt 79 gange i lovforslaget om afskaffelsen af store bededag som helligdag. Det er også en af grundene til, at man som fagbevægelse ikke kan undgå at se lovforslaget som en omgåelse af overenskomsten, ifølge Jakob Sand Kirk.
"Det hele handler om bestemmelserne omkring helligdagen. Det står specifikt i lovforslaget. En ting er, at man ikke har fri på dagen. Noget andet er, at man også mister tillæg og andre overenskomstbestemmelser, der hører med til helligdagen. Det er det fagbevægelsen er sure over," siger han og fortsætter:
“Meget kunne være undgået med mere inddragelse af arbejdsmarkedets parter fx i form af en trepart.“
Der er mulighed for at sætte gang i en folkeafstemning ved at aktivere paragraf 42, som siger, at en tredjedel af Folketingets medlemmer kan kræve en folkeafstemning af et netop vedtaget lovforslag.
Indtil videre har kun Nye Borgerlige, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Alternativet meldt ud, at de ønsker en folkeafstemning. Det giver 26 ud af de 60 påkrævede mandater, og der er derfor p.t. stadig noget vej til en folkeafstemning.
FH planlægger en demonstration på Christiansborgs Slotsplads, og der er også startet en underskriftsindsamling, hvor alle, der er imod afskaffelsen, kan skrive under.
