De bedste K- råd fra StandUp
Kommunikér som en komiker

Du kan aldrig gå galt i byen med en god joke.

Skrevet af

Henrik Skovdal

1 artikler

0 indlæg

Dario Fo har engang sagt, at humoren åbner kraniet, så fornuften kan slippe ind. Humor er en afgørende ingrediens i god formidling. Et budskab transmitteres lettere til dit publikum, når du krydrer det seriøse med humor. vi bringer er Komikerens værktøjskasse til god kommunikation. Det er et uddrag fra Henrik Skovdals nye bog: ”Sig noget seriøst sjovt! – giv skarpere og sjovere præsentationer med tips og tricks fra standupkomikere”
Det er ikke useriøst at være sjov. Det er useriøst at være kedelig. 
 

Kan man lære at være sjov i både tekst og tale? Det spørgsmål får jeg ofte. Det kan du sagtens. Men kun til husbehov. Du skal tøve en kende med at booke Musikhuset i Århus, efter du har læst denne artikel. Det tager årevis af træning at blive en middelmådig komiker. 

 

Humoristisk sans, hvis den opfanges tidligt, kan sammenlignes med at lære sit modersmål. Professionelle komikere har lært deres fag gennem opvæksten på samme måde, som en tysker har lært sig tysk. Mange af komikerne er end ikke særligt bevidste om de greb, de anvender. De ved bare af erfaring, hvad der virker. De er vokset op med at gøgle. 

 

Et standupshow lever på illusionen om den gennemsnitlige fyr, én i mængden, der tilfældigvis er ham, der rejser sig og går op på scenen i casual påklædning og fyrer sjove bemærkninger af fra hoften. Det er illusionen om en komiker, der hiver sjove pointer og hysterisk morsomme betragtninger op af hatten i et øjebliks guddommelig inspiration. Virkeligheden er, at det er alt andet end spontant, hvad der foregår på en standupscene. Ej heller særlig guddommeligt. Det er omhyggeligt gennemskrevet materiale, og hver eneste bemærkning er ofte øvet igennem ned til mindste talefejl. 

 

Humor er ikke et talent alene. Komik er et regulært håndværk, der langt hen ad vejen både kan læres og udvikles. På samme måde, som du kan lære at tale spansk eller tysk. Har du ikke fået humorens sprog ind med modermælken, skal grammatikken og verberne arbejdes mere bevidst ind i din måde at anskue dine omgivelser på. 

 

Skal du blot bruge humor til at pifte dine tekster eller taler lidt op, gør det intet, at du taler gebrokkent comedy og har lidt rod i humorgrammatikken. Du behøver jo heller ikke tale flydende tysk for at bestille en bratwurst på en Tankstelle lidt uden for Hamburg. 

 

Der findes fire essentielle comedy-greb fra komikerens værktøjskasse, du bør kende til:

  1. Bait and switch

  2. Observationskomik

  3. Det er lidt ligesom … sammenligningsjokes

  4. Ordspil eller puns.

 


Lad dig ikke narre af komikerens afslappede udstråling. Det kræver øvelse og teknik at være sjov. Kilde: Getty

 

Bait and switch
For at forstå det grundlæggende i måden, hvorpå en komiker udvikler sine jokes, er det et godt udgangspunkt at kigge på et helt centralt comedy-greb: "bait and switch”. Bait and switch-formularen i comedy findes i mange forskellige afskygninger. De to vigtigste grunddele i en god bait and switch-vittighed, og i humoristiske ytringer generelt, er at skabe en forventning og derefter levere en overraskelse. En god joke skal narre og overraske modtageren, hvis den skal virke. Humor spiller på overraskelsen. 

 

Her er eksempel på en af Anders Fjeldsteds bait and switch-jokes:

 

”Jeg læste, at 9 ud af 10, der taber deres partners tandbørste i toilettet, de samler den bare op, skyller den under hanen og stiller den tilbage i tandkruset, uden at sige noget. Hvis det her virkelig passer, så er jeg den 10. Så er jeg den ene ud af 10 … der ikke gider skylle den under hanen først.”

 

En bait and switch-joke består af et setup og en punchline. Setuppet er den første del af joken, selve lokkehistorien, der skal sætte rammen for forventningerne, hvor punchlinen er anden del – der, hvor dit publikum gerne skal blive overrasket og grine. I setuppet skal publikum lokkes til at stille sig på det tæppe, som komikeren har lagt frem. Punchlinen skal levere overraskelsen og rive tæppet væk under publikum. Bait and switch. Så enkelt er det. Og så svært er det. 

 

Setuppet i joken skal etablere nogle associationer eller spille på nogle fælles antagelser hos dit publikum. Komikernes særegne superkraft er deres evne til kontinuerligt at lægge mærke til, hvilke antagelser folk gør sig om virkeligheden, og derefter søge efter en uventet fortolkning af emnet. Det kan være i form af en finurlig kobling til et andet emne eller en skæv vinkel at se virkeligheden ud fra.

 

At lede efter god humor handler om at få to tilsyneladende modsatrettede historier til at smelte sammen. Den første historie, er den historie, du bruger til at skabe forventningerne hos dit publikum. Den anden historie, er den historie, du gerne vil overraske dem med. Prøv at lure de to historier i denne oneliner fra Søren Dürr:

 

”Hvad er sværere at sige end "stativ stakit kasket"? "Jeg elsker dig, far."

 

Søren Dürr spiller her på de to forskellige betydninger af, at noget kan være svært at sige. Forbindelsen mellem de to historier er dobbelttydigheden i udtrykket ”svært at sige”. Det kan være fysisk svært at få sin tunge vredet korrekt rundt om ordene. Eller det kan være følelsesmæssigt svært og akavet at få ordene over sine læber. To historier, der støder sammen i en elegant lille oneliner. 

 

En variation af bait and switch er den type af jokes, som komikerne kalder for ”den ene – den anden”. Her skaber komikeren en antagelse hos sit publikum om, at de taler om en person, men overraskelsen og latteren opstår, når de afslører for publikum, at det er en helt anden person, de har i tankerne. Den satiriske komiker Michael Schøt lavede en ”den ene –den anden”- joke, dengang Helle Thorning og Anders Fogh duellerede om at blive statsminister: 

 

”Den ene vimser rundt i kjole med fine håndtasker – og den anden er leder af Socialdemokratiet”.

 

Humor opstår, når publikum opdager og overraskes over forbindelsen mellem de to parallelle historier, som komikeren har flettet sammen i en joke eller en fortælling. Latteren opstår som en kombination af lettelsen over et harmløst overraskelsesangreb og den berigende følelse, der opstår, når du finder den rette plads til en brik i et kompliceret puslespil.

 

I jagten på noget sjovt at muntre dit publikum op med, skal du gøre dig nogle tanker om, hvilke associationer, erfaringer, fordomme og tanker dit publikum har og gør sig om dit emne. Når du kender deres tankegang og deres indfaldsvinkel til dit emne, er du bedre bevæbnet til at finde og levere de overrumplende budskaber, der kan overraske dem og få dem til at le.

 

Pull back and reveal
Pull back and reveal er en anden måde at servere en bait and switch-joke på. Det handler i virkeligheden om, at du laver et setup, hvor du tilbageholder noget information eller kun fokuserer på en mindre detalje i situationen. Overraskelsen, eller din punchline, kommer, når du river tæppet væk under dit publikum ved at zoome ud fra situationen og afslører helhedsbilledet. 

 

Pull back and reveal er et greb, der stammer fra tv-produktion. I tv-sammenhæng viser pull back and reveal sig oftest som to personer, der snakker fortroligt sammen eller er intime. Når kameraet zoomer ud – pull back and reveal – afsløres det, at personerne befinder sig lige ved siden af dem, de snakker grimt om, eller at de opholder sig et eller andet upassende sted. Deraf navnet. 

 

I standup er pull back and reveal nok bedst eksemplificeret ved de klassiske “så blev jeg smidt ud af Fona”-jokes, der er blevet en slags indforstået reference blandt komikerne for denne type af jokes. Den klassiske pull back and reveal-joke lyder typisk noget i stil med “kender I det, at man er vildt fuld, og pludselig skal man bare tisse helt vildt? Forleden var den så slem, jeg var nødt til bare at hive den frem og lade vandet løbe ... så blev jeg smidt ud af Fona!”

 

Anders Fjelsted har lavet en fin lille pull back and reveal-joke: 

 

”Min kæreste er vildt bange for edderkopper. Ser hun en edderkop, så går hun helt amok og kræver, at jeg smadrer den. ARGH! DRÆB DEN SKAT, DEN ER KLAM OG ULÆKKER. Jeg gør det jo naturligvis, fordi jeg er en god kæreste … så nu må vi ikke komme i Zoologisk Have længere.”

 

Denne joke-teknik handler igen om at skabe overraskelse og at få den rigtige timing i punchlinen til sidst. Læg mærke til, at der igen er to historier med hver sin referenceramme, der clasher. Edderkopper i parforholdet og edderkopper i zoo.

 


Kilde: Getty

 

3 is a magic number, yes it is, it’s a magic number
Tretrinsraketten er blot en raffineret form for bait and switch, hvor man udnytter menneskehjernens forkærlighed for budskaber, der ankommer i pakker med tre. Tallet 3 har altid haft en næsten mytisk og magisk betydning i litteraturen. Tretrinsraketten er normalt et retorisk lille fif, der kan give dine budskaber rytme, liv og musikalitet. Tænk blot på disse eksempler:

 

Blod, sved og tårer. 

Tro, håb og kærlighed. 

Jeg kom, jeg så, jeg sejrede.

Den gode, den onde og den grusomme.

Quadratisch, Praktisch, Gut.

Gud, Konge og Fædreland.

Faderen, Sønnen og Helligånden.

Sex, drugs and rock’n'roll. 

Charme, selvtillid og lækkert hår

 

Vores forkærlighed for budskaber præsenteret på den måde kan udnyttes, når du vil skabe en sjov overraskelse. Tretrinsraketten er derfor også meget anvendt i komik. Du kan anvende de første to udsagn som en bait og lade det tredje udsagn være det humoristiske switch.

 

Tre er det mindste antal af informationsenheder, der skal til for at få menneskets hjerne til at ane et mønster. Hjernen er et mønstergenkendelsesorgan. Når vi oplever noget mere end én gang, begynder vi at ane et mønster. At kunne genkende mønstre i sine omgivelser gør det lettere at navigere og skabe forudsigelighed i en kompleks og foranderlig verden. Vores stenalderhjerne er programmeret til at være opmærksom på særlige, farefulde mønstre i omgivelserne. Når du for anden gang har fået Roskildesyge af at spise ildelugtende kød eller brune bær, aner stenalderhjernen, at det nok er pænt tåbeligt at æde det for tredje gang. Mønstret i hjernen skaber en forudsigelse baseret på tidligere erfaringer. 

 

Det er netop menneskehjernens forkærlighed for mønstre og forudsigelighed, komikere kan lege med i tretrinsraketten. Med de to første udsagn i en joke skaber vi et mønster. Med det tredje udsagn skaber vi overraskelsen og bryder med det forudsigelige mønster.  1 – 2 -…7!! Det er næsten, som om vores hjerner er programmeret til at grine på det tredje udsagn.

 

Det første udsagn skal etablere nogle associationer og forventninger hos modtageren. Det andet udsagn forstærker associationerne. Det er jokens første historie. Det, der lokker os til at stå på tæppet. Det tredje udsagn er det sjove og det overraskende, der river tæppet væk under os. Det er jokens anden historie. Det helt klassiske eksempel er manden, der siger: 

 

Jeg er sønderknust (etablering). Min kone er løbet væk med min bedste ven (forstærkning). Jeg savner ham helt vildt (punchet – overraskelsen). 

 

De fleste kan lave en let 1-2-3-joke, netop fordi de fleste kan finde noget, der kan beskrives med tre ord, og så kan man vælge at lade det tredje være noget absurd, upassende eller overdrevent/underspillet. Der er eksempelvis tre ting her i livet, som man ifølge Jan Gintberg ikke kan slippe af med, og det er:  

 

Herpes, rynker – og den jyske del af familien. 

 

Observationskomikken
At være sjov er ikke kun et håndværk. Komik er i virkeligheden en ganske særlig evne til at opleve verden set fra en skæv vinkel. At se ting igennem humoristiske linser giver et anderledes blik på tilværelsen. Fælles for de fleste komikere er, at de tidligt i deres liv opdager, at der er en særlig kraft og magt i at få andre til at grine. Det falder dem naturligt at se verden og enhver situation gennem absurditetens og komikkens linse. De kalder det selv at have ”funny bones”. De har vænnet sig til at finde den morsomme vinkel på alle livets små og store udfordringer. Komikere med veludviklede funny bones vil under en fødsel, et trafikuheld eller et skænderi med kæresten helt naturligt have en stemme i baghovedet, der reflekterer over, hvordan de kan bruge denne oplevelse til at skabe en sjov bid til deres næste show.

 

Observationskomikken udspringer af hverdagens små problemer, absurditeter og udfordringer. Den stilart inden for standup starter ofte med sætninger som:

 

”Kender du det at …?”

”Har du aldrig undret dig over …?”

“Har du lagt mærke til at …?”

“Er det egentligt ikke mærkværdigt at …?”

 

Observationskomikken tager udgangspunkt i noget, der forhåbentlig vil være almindelig kendt for de fleste, men som ikke nødvendigvis er blevet bevidst bemærket af publikum. Hvis observationen er alt for åbenlys, vil det ikke være sjovt, og hvis det er for skævt eller mærkeligt, så rammer det ikke en streng af genkendelse hos publikum. Det skal være noget, som folk kan forholde sig til, for at publikum kan opfange komikken. Povl Carstensen har en fin lille joke fra tv-showet standup.dk i 1997, hvor han undrer sig over, at når batterierne er ved at løbe tør i fjernbetjeningen til fjernsynet, så trykker man blot lidt hårdere på knapperne. Som om det hårdere tryk kan give mere energi til de slatne batterier. Kender du det? 

 

Komikernes sande superkraft er deres evne til at observere de store og små ting i hverdagen. Jeg holder eksempelvis meget af amerikanske Mitch Hedbergs finurlige lille åbningsjoke om, at han elsker rulletrapper, der jo ikke for alvor kan gå i stykker. Hvis de stopper, bliver de bare til trapper. De er ikke midlertidigt ude af funktion. De er blot midlertidigt trapper. Måske tænker du nu: Det er sgu da rigtigt – hvorfor har jeg ikke selv tænkt på det? Eller du tænker: Det har jeg da også tænkt på. Det er det, observationskomikken kan, når den er allerbedst. Den kan ramme en streng af genkendelse og identifikation hos publikum. Det tænker du over med et lille smil på læben næste gang, du er i Magasin. Ligesom du nok vil skænke Povl Carstensens joke en tanke næste gang, du bøvler med fjernbetjeningen.

 

Når du skal finde sjove elementer til din tale eller din præsentation, kan du starte med at prøve at se din verden på ny. Find de ting, der undrer dig – eller burde undre dig. Du skal prøve at gense verden som et 5-årigt barn, der ikke har den voksnes erfaringer, viden og referenceramme. 

 

Den græsk-amerikanske skuespiller og komiker Demetri Martin – en af de mest anerkendte observationskomikere – har beriget verden med følgende refleksioner:

“Hvorfor fortsætter vi med at insistere på at fremstille fuglehuse, en struktur for et dyr, der allerede bygger sit eget hjem?” 

“Er det uhøfligt for en døv at tale med mad i hænderne?”

 

Der er en hest løs på hospitalet. Det er lidt ligesom-jokes
En anden joke-formel er anvendelsen af sammenligninger og overdrevne metaforer. Når komikerne brainstormer på nye jokes, kan der ligge comedy-guld og vente i enden af sætninger som: 

 

Det svarer jo til …

Det er lidt ligesom …

Tænk, hvis …

Det ser man jo ikke andre steder, at …

 

Underdrivelse og overdrivelse er klassisk anvendte comedy-greb. Da coronavirussen ramte Danmark, blev en gymnasierektor fra Nordjylland, Søren Hindsholm, landskendt med en bemærkning i avisen Nordjyske. Han ville protestere mod, at man holdt gymnasier lukket i de dele af landet, hvor der var meget få smittede. Han brændte igennem mediemuren med følgende sammenligning:

”Det er lettere at finde 10 veganere i Nordjylland end at finde én person smittet med coronavirus.”

 

Dét, du lige har læst, er et lille retorisk kneb og lettere snavset trick fra comedy-verdenen, du kan anvende i kommunikation. Find ud af mønstrene i dét, du gerne vil kommunikere ud. Vælg derefter en metafor eller en analogi, der gør disse mønstre latterlige, og kør argumentet lukt ud i en overdrivelse eller en forklejnelse.  

 

Overdrivelser og underdrivelser i brugen af metaforer eller analogier er en af ​​de mest effektive måder at skabe humor på. For at gøre tingene sjovere skal du overdrive eller underdrive så meget, at det er indlysende, at du overdriver. Sebastian Dorset har eksempelvis lavet et tweet på Twitter, hvor han anvendte overdrivelsen som joke-form for at beskrive sin egen fremskredne alder: ”Da jeg gik i gymnasiet, var der to studieretninger – jægere og samlere”. Den urealistiske sammenligning er dét, der gør det sjovt. Hvis du siger, at du er så gammel, at du kunne have gået i samme klasse som Pia Kjærsgård, er det ikke lige så sjovt, som hvis du i stedet påstår, at du har gået i parallelklasse med Egtvedpigen. 

 

En af de mest raffinerede sammenligningsjokes, jeg har set på en standupscene, er lavet af John Mulaney, der har lavet flere populære onemanshows og er skribent på det legendariske amerikanske tv-show Saturday Night Live. John Mulaney lavede en sekvens i sit show Kid Gorgeous, som du kan finde på Netflix eller YouTube, hvor han sammenligner postyret i USA omkring Donald Trumps præsidentskab med en hest, der er sluppet løs på et hospital:

 

”Det er, som om der er sluppet en hest løs på et hospital. Jeg tror nok, at alting bliver okay, men jeg aner ikke, hvad der vil ske. Og det gør I heller ikke. Og det gør heller ingen af jeres forældre. Der er sluppet en hest løs på et hospital. Det er aldrig sket før. Ingen aner, hvad hesten vil gøre om lidt, mindst af alle hesten. Den har aldrig været på et hospital før. Den er lige så forvirret som jer. 

 

Når der er en hest løs på hospitalet, er du nødt til at følge med, så hele dagen går du rundt og spørger: Hvad har hesten gjort? De opdateringer, du får, er ikke alle sammen dårlige. Nogle gange er de bare underlige. Det kan være: Hesten har taget en elevator. Jeg vidste ikke, at den kunne det.”

 

Jeg vil ikke begå helligbrøde mod dette fabelagtige stykke komik ved at gengive det hele på skrift. Det vil bare forfladige det. Gør dig selv en tjeneste, og find det på internettet. Det er et fremragende eksempel på metaforens og sammenligningens humoristiske kraft.  

 

 

Spil med ord
Leg med ord og ordspil er en kendt og meget enkel form for humor, der er særdeles udbredt blandt børn, platugler, fædre og onkler. Et pun eller et ordspil er, når en sproglig sekvens eller et ord kan have to betydninger på samme tid, og inkongruensen mellem de to betydninger skaber humor. 

 

Det anses ikke som den allermest anerkendte og fineste form for comedy blandt de professionelle komikere, men på en konference eller til en virksomhedspræsentation kan et plat lille ordspil dog sagtens fungere som en tiltrængt opkvikker midt i alt det alvorlige. 

 

Ordspilsjoken indeholder ikke helt den samme suspense med et setup og en overraskelse i form af en punchline som de andre joke-typer. Et intelligent og sjovt ordspil kan sagtens imponere lidt som krydderi i et oplæg eller en tale, da ordspillet også bygger på to referencerammer eller historier, der clasher og skaber overraskelse. 

 

Puns eller ordspil kan både være homofonetiske og homografiske. Ja, nu bliver det højpandet! Jeg ved det godt. Homofonetiske ordspil udnytter, at to ord lyder ens – men betyder noget forskelligt. Denne homofonetiske joke af den kunstmalende, jyske rockmusiker og shampoo-producent Johnny Madsen er et fremragende eksempel:

“Hvorfor kan fiskere ikke lide techno? Fordi de mere er til havs!”

 

Denne gamle traver kunne også lokkes ud af stalden som et eksempel på en homofonetisk joke:

Nogle tager det tungt – andre tarteletter.

 

Homografiske puns eller ordspil er ord, der staves ens, men betyder noget forskelligt. Her er et eksempel på en joke, der udnytter dobbeltbetydningen af ordet kilde: 

"Hvordan får man en fisk til at grine? Man putter den i kildevand!"

 

Komikeren Carsten Eskelund indledte sit sæt til Comedy Aids 20-årsjubilæumsshow med denne lille perle, der indeholder ordet ”lapper” i to forskellige betydninger. Her er igen to historier eller to forskellige referencerammer, der clasher og skaber god humor:

”Hvad fanden sker der lige for grydelapper? Prøv at hør … hvis der er hul i din gryde, så køb en ny gryde, mand!” 

 

Når du har lavet hovedbudskaberne og strukturen for dit oplæg, kan du se, om der er noget god komik at samle op ved at kaste et blik ud over de ord og begreber, du har anvendt.

 

Er der nogle af ordene, du kan vinkle anderledes eller bevidst forsøge at misforstå? Er der nogle af ordene, der kan indeholde en eller anden form for dobbeltbetydning eller lyder som et andet ord, det kan forveksles med? 

 

Eksempel: Ledelsen har lagt en strategi – men hvor har de lagt den? 

 

Du kan eventuelt også lege lidt med kendte citater eller sproglige vendinger, hvor du ændrer på ordlyden og leger lidt med publikums forventninger ved at lave en bait and switch. Et par eksempler:

”Ligegyldigt hvad du laver, bør du altid give dig 100 % – medmindre du er bloddonor.” 

"At forsøge er det første skridt mod fiasko." Homer Simpson 

 

Der skal kysses en del ækle frøer, før kyssetøjet rammer prinsen.
I jagten på alt det sjove skal du give din hjerne frit løb og finde på en masse, der bare er for pjattet, for fjollet, for provokerende, for sjofelt eller alt for onkelagtigt. Du skal fokusere på kvantitet frem for kvalitet til at starte med. Der skal nok dukke noget sjovt op, hvis bare du bliver ved med at producere. 

 

Du bliver sjov ved at eksponere dig selv for comedy. Giv dig selv de fedeste lektier, som du aldrig fik i folkeskolen. Læs denne artikel igen. Derefter skal du gå ud at se en masse standup på klubaftener eller på diverse streamingtjenester og prøve at spotte alle komikernes tricks.  

 

Find også gerne en god ven eller to med humoristisk sans til at sparre og udvikle et par jokes med. Det gør standupkomikerne ofte. De kalder det at jamme. Du kan få et fint blik ind i komikernes måde at anskue verden på og et indblik i måden, de jammer sammen og udvikler deres comedy-materiale på, ved at lytte til den fine underskov af podcasts af og med komikere, der er dukket op de seneste år. 

 

Jeg skamlytter selv de følgende podcasts:

Nu Dét Nu – en samtalepodcast om passion, med Jan Gintberg og Carsten Eskelund.

Hva’ så!?! – en fremragende vandrepodcast med Christian Fuhlendorff. 

Wichmaskinen – komikere, der skriver jokes og taler med Morten Wichmann.

Sangilds samtaler om stand-up – podcast med komikerinterviews af kulturskribent og standupkender Torben Sangild. 

Comedy-kontoret – Anders Fjelsted og Torben Sangild diskuterer og dissekerer jokes teknisk, historisk og indholdsmæssigt med en komiker som gæst.

Brian Mørk Show – Brian Mørk har besøg af komikere og skuespillere, der agerer som sig selv og som skøre karakterer. 

Voksenvenner – Ane Høgsberg og Jonatan Spang diskuterer aktuelle og personlige emner.

 

Artiklen er baseret på uddrag fra bogen ”Sig noget seriøst sjovt! – giv skarpere og sjovere præsentationer med tips og tricks fra standupkomikere” af Henrik Skovdal skrevet i samarbejde med Irene Nørgaard. Udkommet den 29. januar 2021.

 

Relaterede artikler

Sådan sikrer du, at INGEN forstår, hvad I gør for klimaet - Der er en række gode fagudtryk, som du med stor kraft kan anvende for at sikre, at ingen forstår jeres arbejde med klima...
“RuPaul’s Drag Race” er selvtillidsretorik on demand - År 2021 er godt i gang, og det er sæson 13 af RuPaul’s Drag Race også. Gennem mere end 150 afsnit har det underholdende ...

Giv din stemme

31 stemmer
4,2/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

37 JOB

Kommuniktationspraktikanter

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.