Spilleregler i politisk journalistik
Politikerlede, mistillid og fake news er nogle af de buzzwords, vi i øjeblikket lytter rigtig meget til, når temperaturen på demokratiet skal tages.
Skandaler rulles ud som eksempler på, hvor frøene til politikerleden er sået, og politikere skældes ud for hverken at lytte til hinanden eller til bekymrede borgere. ”Det er et valg mellem pest eller kolera,” er der eksempelvis blevet sagt om amerikanernes valg mellem præsidentkandidaterne Hillary Clinton og Donald Trump. Amerikanerne ville ende med at stemme for den ene kandidat i frygt og had til den anden.
Trump har især gjort sig umage med at bygge sin fortælling op om at være forskellig fra og modstander af det etablerede system – herunder også de traditionelle medier. Medierne har ofte været meget kritiske over for Trump og fremstillet ham grinagtig og helt uden for rækkevidde. Det har givet Trump en oplagt mulighed for at gøre netop medierne til en del af sit fjendebillede.
Når medierne bliver gjort til en del af fjendebilledet, og på den måde en del af politikerleden, bør vi kigge nærmere på, hvordan det sker; hvad er det, der foregår i det rum, hvor politik og journalistik møder hinanden?
”Spilleregler i politisk journalistik” handler derfor om politisk journalistik og om det mulighedsrum, journalistikken stiller til rådighed for folketingspolitikere og politiske journalister. Det handler om den viden, der udgør den politiske journalistiks rationalitet. En rationalitet der på den ene side bestemmer, hvornår politik ud fra et journalistisk perspektiv er relevant at beskæftige sig med, og samtidig sætter normerne for den gode politiske historie. Og på den anden side konstruerer reglerne for, hvordan folketingspolitikere og politiske journalister inkluderes og ekskluderes i særlige handle- og talepositioner i det mulighedsrum, der konstitueres af den politiske journalistik som praksis.
Specialet er skrevet af Camilla Huniche og Mads Hee i Politisk Kommunikation og Ledelse ved CBS. Specialet er vurderet til karakteren 12.
