I skyggen af overskrifterne
Der bredte sig en journalistisk jubel, da britiske The Economist i 2011 varslede nye, lyse tider for det mørke Afrika. Kontinentet rejste sig, lød det. Og da de store drenge fra New York Times og TIME Magazine begyndte at tale om ”afrikansk renæssance” hoppede danske medier og virksomheder med på bølgen, der berettede om ”eksporteventyr”, ”løveøkonomier” og teknologisk opblomstring.
Seks år senere ser det imidlertid ud til, at pessimismen har fundet vej tilbage til de danske dagblade. Sultende sydsudanere, somaliske pirater og den nigerianske terrorbevægelse Boko Haram er stamgæster i avispalterne. Og det særligt i de korte af slagsen.
Dette speciale undersøger en række danske dagblades mediedækning af Afrika syd for Sahara, som den tog sig ud i 2016. Med en kombination af kvantitativ og kvalitativ indholdsanalyse søger specialet at give indblik i, ikke blot hvilke historier medierne valgte at bringe, men også hvordan de blev formidlet.
Den kvantitative indholdsanalyse viser blandt andet, at mediedækningen i overvejende grad består af relativt korte, begivenhedsorienterede nyhedstelegrammer (68 procent), mens de mere dybdegående reportager, baggrundshistorier og portrætter udgør en relativt begrænset andel af empirien. Det store fokus på aktuelle og ofte konfliktfyldte begivenheder afspejler sig også i artiklernes udprægede fokus på politik og økonomi (38 procent), mens temaer som krig, konflikt og katastrofe tegner sig for en tredjedel af dækningen.
Diskursanalysen viser, at nyhederne ofte tilbyder begrænsede perspektiver og nuancer i fortællingerne, ligesom der ofte tales om frem for med de repræsenterede afrikanere. De manglende stemmer viser sig gennemgående i repræsentationen af afrikanere som passive og modløse ofre for såvel korrupte og selviske statsledere som barbariske terrorister.
Selvom en lang række artikler bekræfter en traditionelt set negativ fremstilling af de afrikanske lande syd for Sahara ses også mere positive fortællinger om et Afrika i opblomstring, der oftest er karakteriseret ved journalistens fysiske tilstedeværelse på kontinentet.
Selvom disse narrativer nuancerer det overordnede mediebillede, er der dog et begrænset antal af dem, og det konkluderes således, at medierne i 2016 såvel indholds- som formidlingsmæssigt bidrog til at skævvride mediebilledet af Afrika og afrikanere syd for Sahara. Specialet konkluderer på et overordnet plan, at mediernes valg af emner, områder og aktører samt formidlingen af disse konstruerer mediebilleder, der bidrager til at opretholde forestillingen om kulturelt fjerne og nære lande og hermed også dikotomien mellem os i Vesten og dem i Afrika.
Specialet er skrevet af Astrid Louise Rasmussen i Journalistik ved Roskilde Universitet. Specialet er vurderet til karakteren 12.
