Afhandlingen er skrevet på Engelsk, men følgende beskrivelse er udfærdiget på Dansk. Det anbefales dog at man læser det Engelske abstrakt, da mange af de faglige udtryk er rodfæstet i det Engelske sprog.

Forskellige kulturforskere har længe argumenteret for de mange forskelle i diverse kulturer i vores verden. En af de største forskelle - foreslået af både Hofstede (2016) og Hall (1976) - er, at Kina er et kollektivistisk samfund og England er mere individualistisk. I velkendt forskning er spørgsmålet om deindividualisering opstået simultant og defineres som det opfattede tab af individualitet og personligt ansvar, der kan opstå, når personer er del af en større gruppe mennesker. Ergo, gruppers indflydelse kan mindske individualistiske egenskaber, forståelsen for interpersonelle forskelle og begrænse selvbevidsthed, som kan øge anti-normativ adfærd (Festinger et al., 1952: 382). Det teoriseres derved, at kollektivistiske mennesker er mere tilbøjelige til at være påvirket af deindividualisering, når man tager deres kulturelle tendenser i betragtning. Tendenser, som indebærer det, at stræbe efter at opretholde gruppens harmoni og placerer gruppen højere end individet. De har tilbøjelighed til lettere at tilpasse sig til gruppens overordnede tankegang, både bevidst og ubevidst, da loyalitet til en sammentømret gruppe er vigtig grundet deres kollektivistiske tankegang.

Denne afhandling kombinerer ideerne om, hvordan kollektivistiske samfund trives med at opretholde status quo og fastholde harmonien inden for gruppen, sidestillet med ideen om individualistiske samfund, der fokuserer på egne mål, ønsker og værdi uafhængigt af gruppen. Det undersøges derved, om der er nogen væsentlig forskel i, hvordan hver nation er påvirket af deindividualisering:

 

H1: Der er forskel mellem Britiske og Kinesiske studerende med hensyn til deres påvirkning af deindividualisering

 

Kortfattet, undersøger denne afhandling den opstillede hypotese ved hjælp af triangulering som omfatter, interviews, spørgeskema og et længerevarende eksperiment med både Kinesiske og Britiske studerende. Formålet med eksperimentet er at teste effekten af en variabel for at se, om gruppens overordnet indflydelse ændrer deltagernes opfattelse og holdning i forhold til egne normer og værdier af forskellige emner. Dette testes via flere runder af undersøgelser. Derudover, søger interviews at give mere kvalitative data for en dybere forståelse af Britiske og Kinesiske studerende, deres kultur og individuelle erfaringer.

 
På baggrund af de indsamlede data konkluderes det, at kollektivistiske Kinesiske UNNC-studerende er mere tilbøjelige til at være påvirket at deindividualisering kontra Engelske UNNC-studerende.

 

Undersøgelsen er meget relevant, da det er vigtigt at man som kommunikationsspecialist har en forståelse for, hvilke psykologiske faktorer, der spiller en rolle i bestemte kulturer og i hvilket omfang. Hvis man besidder denne dybere forståelse, kan det hjælpe internationale virksomheder såvel som private personer med at tilpasse og udvikle mere eksplicitte kommunikationsværktøjer og tilpasse deres kommunikationsstrategier til forskellige regioner og nationaliteter. Særligt når man kommunikerer til hele grupper eller når man bruger computermedieret teknologi eller undersøger elektroniske relationer.

 

Specialet er skrevet af Line Aagaard ved Nottingham University I Ningbo, Kina. Specialet er vurderet til karakteren 12.

 

Læs hele specialet her.