Femininitet på formel

Specialet undersøger konstruktionen af kvindelighed i danske livsstilsmagasiner til kvinder i relation til fjerdebølgefeminismen gennem en omfattende kvantitativ indholdsanalyse af tekst- og billedmateriale i både trykte magasiner og på magasinernes sociale medier.
Medierne flyder i disse år over med diskussioner om nybølgefeminisme, og flere kendte kvinder erklærer sig feminister og kalder til kamp for ligestillingen i popkulturens spotlys. Den nye feminisme er cool, kommerciel og mainstream. Hvad betyder det for kvindemagasinerne, der lever af at indfange tidens tendenser, men som også ofte er blevet beskyldt for at promovere og profitere af en meget traditionel femininitet?
 
Med teoretisk udgangspunkt i Judith Butlers socialkonstruktivistiske kønsforståelse og ved brug af den politiske psykologis begreber agenda setting, priming og framing undersøger specialet, hvordan forskellige temaer prioriteres i livsstilsmagasiner til kvinder i alderen 20- 40 år, og hvordan kvindeligheden både italesættes og visualiseres. Magasinernes Facebook- og Instagram-sider indgår også i undersøgelsen, da det i høj grad er her, indholdet når ud til flest modtagere i dag.
 
Undersøgelsen viser, at magasinerne hovedsageligt portrætterer kvinden som en ung, smuk, heteroseksuel, slank, sund, veluddannet, ambitiøs og forfængelig figur, der er ambitiøs og målrettet såvel karrieremæssigt som i forhold til sin fysiske fremtoning. Hun interesserer sig primært for temaerne mode, skønhed, sundhed, mænd, sex, parforhold, boligindretning, kultur og rejser.
 
Specialet konkluderer, at kvindemagasinerne primært læner sig op ad en postfeministisk forståelse, der forbinder traditionelle, feminine idealer om den smukke, flittige og forfængelige husmor med en ambitiøs og selvstændig karrierekvinde. Nybølgefeminismens indflydelse kan til dels spores i magasinerne – både helt eksplicit i form af portrætter af feministiske forbilleder og samtidig gennem inddragelse af den kurvede kvindekrop flere steder i billedmaterialet. Selvom den slanke kvindekrop fortsat dominerer indholdet markant, og andelen af både ældre og mørklødede kvinder fortsat er bemærkelsesværdigt lille, kunne det tyde på, at fjerdebølgens fokus på kropsdiversitet måske er ved at finde vej til magasinformatet. Om det så blot er udtryk for en momentan modedille, eller om det er kommet for at blive, er stadig svært at spå om.
 
Specialet er skrevet af Amalie Møller Christensen ved Analytisk Journalistik på Aarhus Universitet. Specialet er vurderet til karakteren 12. 
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også