SKAM - Invitation til engagement gennem transmedial storytelling?
Dette speciale undersøger, hvordan den norske dramaserie SKAM inviterer til engagement gennem brugen af transmedial storytelling.
SKAM har formået at engagere et publikum på tværs af køn, alder og grænser – og vigtigst af alt har serien fanget den intenderede målgruppe 16-årige – en aldersgruppe medieindustrien kæmper for at nå. Derfor undersøger dette speciale hvilke narrative strategier, der er blevet brugt i den transmediale storytelling, og hvordan de tilbyder muligheder for engagement til seerne. Dette er undersøgt gennem en kvalitativ tekstanalyse kombineret med et kvantitativt studie af antallet af likes og kommentarer givet i forbindelse med seriens tredje sæson.
Det teoretiske fundament for specialet er værker af Henry Jenkins, Murray Smith, John B. Thompson, Jay D. Bolter og Richard Grusin samt Gunn Enli, da de bidrager med forskellige perspektiver og derigennem en nuanceret forståelse af, hvordan brugen af forskellige strategier i medietekster kan engagere og tiltrække et publikum.
På baggrund af specialet kan det konkluderes, at SKAM gør brug af realtid, sociale medier og intertekstuelle referencer for at lægge op til ”jæger” og ”samler” aktivitet fra seerne såvel som at skabe en autentisk illusion. Studiet af antallet af likes og kommentarer viser, at seerne primært er aktiveret af de audiovisuelle klip i den transmediale storytelling, og at indhold, som forekommer på flere medieplatforme, ikke i lige så høj grad engagerer. Endvidere konkluderer specialet, at brugen af fokalisering og relaterbare temaer øger graden, hvormed seerne har adgang til karakterernes tanker og følelser, og giver seerne mulighed for at alliere sig med karaktererne.
Specialet bidrager således med en dybdegående forståelse af, hvordan SKAM’s fiktionsunivers fungerer, og diskuterer, hvordan dette påvirker mulighederne for engagement samt bidrager med indsigt i, hvad andre produktionsselskaber kan tage med i betragtning i skabelsen af et lignende medieprodukt. Afslutningsvist konkluderer specialet, at SKAM inviterer til engagement ved at distribuere og integrere indhold, som seerne kan samle og forbinde på tværs af de forskellige medieplatforme, og ved at bruge æstetiske og stilistiske teknikker, som kan give seerne adgang til karakterenes liv.
Det teoretiske fundament for specialet er værker af Henry Jenkins, Murray Smith, John B. Thompson, Jay D. Bolter og Richard Grusin samt Gunn Enli, da de bidrager med forskellige perspektiver og derigennem en nuanceret forståelse af, hvordan brugen af forskellige strategier i medietekster kan engagere og tiltrække et publikum.
På baggrund af specialet kan det konkluderes, at SKAM gør brug af realtid, sociale medier og intertekstuelle referencer for at lægge op til ”jæger” og ”samler” aktivitet fra seerne såvel som at skabe en autentisk illusion. Studiet af antallet af likes og kommentarer viser, at seerne primært er aktiveret af de audiovisuelle klip i den transmediale storytelling, og at indhold, som forekommer på flere medieplatforme, ikke i lige så høj grad engagerer. Endvidere konkluderer specialet, at brugen af fokalisering og relaterbare temaer øger graden, hvormed seerne har adgang til karakterernes tanker og følelser, og giver seerne mulighed for at alliere sig med karaktererne.
Specialet bidrager således med en dybdegående forståelse af, hvordan SKAM’s fiktionsunivers fungerer, og diskuterer, hvordan dette påvirker mulighederne for engagement samt bidrager med indsigt i, hvad andre produktionsselskaber kan tage med i betragtning i skabelsen af et lignende medieprodukt. Afslutningsvist konkluderer specialet, at SKAM inviterer til engagement ved at distribuere og integrere indhold, som seerne kan samle og forbinde på tværs af de forskellige medieplatforme, og ved at bruge æstetiske og stilistiske teknikker, som kan give seerne adgang til karakterenes liv.
Specialet er skrevet af Esther Nissen og Charlotte Pedersen på Københavns Universitet og blev bedømt til karakteren 12. Læs hele specialet her.
