Giv et like til vores medarbejder Peter!

En analyse af hjælpeorganisationers brug af enkeltindivider i opslag på Facebook.
Her er Abdallah. Han er sammen med sin familie flygtet fra Syrien til Makedonien. Dit bidrag har hjulpet ham.
 
 
Mange virksomheder og organisationer bruger ”almindelige mennesker” i deres marketingindsatser som en slags ”menneskeliggørelse” af deres brand.
 
Dette ser vi også på de sociale medier, hvor fremhævelse af enkeltindivider kan bruges til at skabe opmærksomhed. Spørgsmålet er, om denne metode uproblematisk kan adopteres til hjælpeorganisationers kommunikation, som vi ser det i ovenstående eksempel med drengen Abdallah?
 
Hjælpeorganisationer har specielle forudsætninger for, hvordan de kan kommunikere, fordi det er alfa og omega for dem at illustrere deres arbejde og samtidig bibeholde brugernes tillid og ikke mindst opnå donationer. Derfor er det interessant at undersøge, hvordan hjælpeorganisationerne bruger ”almindelige mennesker” til at vise, hvem de hjælper, hvorhenne og hvordan de enkelte donationer bliver brugt.
 
Der er en lang teoretisk tradition for at undersøge, hvordan ikke-vestlige nødstedte (The vulnerable others; Chouliaraki) fremstilles i hjælpeorganisationers kommunikation. Dog er er det ikke tidligere undersøgt, hvorvidt disse pointer kan overføres til det sociale medie Facebook. Jeg finder det interessant at undersøge, hvordan nødstedte fremstilles på et medie, hvor interaktion med brugerne er i højsædet.
 
Hjælpeorganisationerne fremhæver ikke kun nødstedte på Facebook, men også egne frivillige og medarbejdere, som skal vise organisationens aktiviteter. Fælles for både de nødstedte, medarbejderne og de frivillige er, at de skal bruges til at skabe opmærksomhed på et socialt medie og engagere brugerne på en hensigtsmæssig måde. Spørgsmålet er, hvilken type enkeltindivider der fremhæves på hjælpeorganisationernes Facebooksider? Hvilken form for interaktion metoden skaber? Og om der opleves en forskel på, hvordan vestlige og ikke-vestlige personer fremstår i opslagene?
 
Facebook giver mulighed for at måle og undersøge brugernes modtagelse af indholdet, hvilket kan danne baggrund for både en indholds- og en receptionsanalyse, som kan svare på ovenstående spørgsmål. Nogle af de organisationer, der i større eller mindre grad gør brug af metoden med at fremhæve enkeltindivider, er Røde Kors i Danmark, Danske Hospitalsklovne og Amnesty International Danmark.
 
Disse tre organisationer er meget forskellige, og de kan dermed belyse forskellige aspekter i en analyse af deres måde at anvende enkeltindivider på. På baggrund af ovenstående tanker og overvejelser er min problemformulering følgende:
 
Hvordan og med hvilken effekt fremhæves enkeltindivider i opslag på hjælpeorganisationers Facebooksider? En kvantitativ og kvalitativ analyse af Røde Kors i Danmarks Facebookside med fokus på, hvordan enkeltindivider fremhæves og bliver billede på en sag og/eller organisationens brand. Til sammenligning inddrages Amnesty International Danmark og Danske Hospitalsklovne. 
 
Læs resten af specialet her.
 
Specialet er skrevet af Marie Frost, kandidat fra Film- og Medievidenskab på Københavns Universitet. Specialet er bedømt til karakteren 10. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job