Kommunikationsspeciale: Popdigte
Popdigte

Skrevet af

Pernille Saabye

1 artikler

0 indlæg

Det populærkulturelle bliver i stigende grad anvendt til at forstå, diskutere og spejle vores senmoderne identitet og aktuelle samfundsbegivenheder med – fx i Kforum. Denne praksis ses også i nyere skandinavisk litteratur, hvor flere især yngre digtere (i specialet kaldet en 2010’er- generation) inddrager populærkulturelle fænomener og referencer i deres tekster – både online og i bogværker.
 
Fænomenet med at inddrage det populærkulturelle genkendes som en avantgarde- strategi fra fx slut-1960’ernes avantgardekunst.
 
Det populærkulturelle var fx en del af manifestet for det danske tidsskrift ta’, som blandt andre Jørgen Leth og Hans-Jørgen Nielsen var en del af.
 
I mit speciale sammenligner jeg, hvordan de to generationer i dansk litteratur, altså 1960’er- og 2010’er-generationen, inddrager populærkultur i deres poetiske praksis, og jeg undersøger, hvilken betydning populærkulturens fiktioner har for de lyriske jeger, der træder frem i værkerne.
 
Gennem mine litterære analyser bliver det meget tydligt, hvordan medie- og populærkultur i 1960’erne i digte omkring tidsskriftet ta’ var en (positiv) leg med sprog, roller, æstetik og identitet.
 
Her over 50 år senere er populærkulturen og internettet nu blevet uundgaåelige og indoptagne elementer i de lyriske jeg’ers hverdag, identitet, sprog, krop og virkelighed. 2010’er-generationen fremviser jeg’er, der lever i en tid, hvor der ikke findes noget udenfor den medieskabte og popkulturelle diskurs.
 
Alle erfaringer opnås og skildres gennem en medieskabt virkelighed. Dette skaber muligheder, men også kritik af denne virkelighed, idet mening og oprigtighed virker som fjerne størrelser.
 
Med mit speciale tilbyder jeg en fortolknings- og forståelsesramme til den helt nye lyrik - og dermed vores samtid. En tid, hvor populærkulturen indfanger og samler offentlige og intime erfaringer, og dermed en tid, hvor det populærkulturelle pludselig står som et knudepunkt i en fragmenteret verden – og, kunne man tilføje, en verden hvor et populærkulturelt fænomen, personificeret ved Donald Trump, er USA’s kommende præsident. 
 
 
 
Specialet er skrevet af Pernille Saabye, der er uddannet fra institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab,
Københavns Universitet. Specialet er vurderet til karakteren 10.
 

Relaterede artikler

Dit begreb om identitet giver mig åndenød - Spørgsmål om identitet og dannelse har fået en ny mening, efter at litteraten Marianne Stidsen under mediernes bevågenhe...
Ja, vi har brug for en læserevolution - Hvordan går det med den danske forlagsbranche? Hvilke udfordringer står den over for - og hvilke muligheder giver udvikl...

Giv din stemme

13 stemmer
4,5/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

60 JOB

Kommunikatør

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Job

Kommunikationskonsulent

Frist: 30. september kl. 12.00

Social Media Manager

Frist: 26. september

Kommunikationsrådgiver

Frist: 10. oktober
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.