Huawei er op ad bakke i modvind!

Tommy Zwicky, tidligere redaktør på Børneavisen og nu vice president of communications hos den kinesiske mobilgigant Huawei.

Hvordan kan det være, at du har valgt at blive kommunikationschef i en virksomhed, der er så kontroversiel?

Det er en kæmpe udfordring. Og så er det rent fagligt utroligt spændende. Jeg havde fra start en masse gode samtaler med dem og var overrasket over, hvor åbne og ærlige, de var om den situation, de står i.

I den proces fandt jeg også ud af, at det er nogle mennesker, som jeg godt kunne tænke mig at arbejde sammen med.

“Ja, det gør jeg da i den udstrækning, at det er en virksomhed i modvind. Det er ikke engang bare modvind; det går også op ad bakke. Men på et eller andet tidspunkt, så når vi toppen og får vinden i ryggen igen.“

Huawei er lige blevet kåret til en af de mest innovative virksomheder i verden. At få lov til at komme ind og være med på deres rejse er vanvittigt spændende. Det er nogle af grundene til, at jeg har valgt at sige ja til jobbet.

Du kommer fra en baggrund på Børneavisen og før det fra børnenyhedsprogrammet Ultra Nyt. Det er noget af et markant skifte. Hvordan hænger det sammen?

Det en unik mulighed for at bruge nogle af de kompetencer, jeg har fået, på en ny måde.

Da vi startede Ultra Nyt, var der mange, der sagde, at det slet ikke var muligt at lave nyheder til børn. Og da vi startede Børneavisen, var der mange, der sagde, at det var en sygt dårlig ide at lave en papiravis til børn i en digital tidsalder.

Det var kæmpestore udfordringer. Men i dag er både Ultra Nyt og Børneavisen store succeser og en del af mange familiers hverdag. Den øvelse håber jeg jo, at jeg kan gentage hos Huawei.

Jeg er supertrænet i at formidle kompliceret stof til en målgruppe, der ikke har stor indsigt i det, vi taler om. Det tænker jeg, at jeg kan bruge i den nye stilling.

Det er en virksomhed, hvor elektronik i den grad rimer på politik. Ser du ikke noget problematisk i det?

Det kan du ikke komme udenom, at sådan er det blevet. Huawei er ikke længere bare en elektronikvirksomhed, men en mistænkelig kinesisk virksomhed. Men så meget desto mere er der behov for, at de beslutninger, der træffes i Danmark af danskerne, er truffet på et oplyst grundlag. Ikke på rygter og fejlagtige historier.

En stor del af mit job kommer til at gå ud på at rydde op. Hvis fakta er på plads, så kan man vurdere teknologien. Og når man kigger på teknologien, så står Huawei stærkt.

Hvordan tilrettelægger man en kommunikationsstrategi for en virksomhed, der er så mistænkeliggjort i offentligheden?

Det er et godt spørgsmål, og det er jo arbejde, jeg skal i gang med. Men der er to grundsten, som jeg gerne vil prøve at bygge det ud fra.

Den ene er Huaweis teknologi og hardware, som indiskutabelt er noget af det bedste i verden. Det er platformen.

Så er der fakta. Fx var Huawei med til at rulle 4G ud og gjorde et godt stykke arbejde i den forbindelse. Og der er ikke nogen ’smoking gun’. Der er ikke nogen, der har kunnet finde beviser for, at de spionerer for den kinesiske regering. Og det er jo ikke, fordi ingen har ledt efter de beviser.

Huawei var med til at udbygge 4G-netværket i Danmark, men er blevet fravalgt til udbygningen af 5G. Billede: Getty.

Det vil jeg gerne have ind i kommunikationsstrategien, og så håber og tror jeg på, at det vil kunne gøre en forskel.

Flere brandingeksperter pegede på, at det fx havde en negativ indflydelse på sangeren Christoffers brand, at han var ambassadør for Huawei. Er du ikke også bekymret for dit eget brand?

Jeg går ind i det med åbne øjne, og jeg er godt klar over, at det er et kontroversielt firma, jeg træder ind i. Jeg har da også bekendte, der har sagt: ”Nå, går du nu over til fjenden. Hvad er det for noget?” Men det er jo i virkeligheden derfor, at jeg gør det. Det er den holdning, de afspejler, som jeg gerne vil være med til at ændre på.

Huawei kæmper efter min mening en unfair kamp. De har på mange måder været bærende, når det handler om at sikre den teknologiske førerposition, som vi har i Danmark i dag – fx med udrulningen af 4G-netværket.

“Jeg synes ikke, at deres ejerstruktur i sig selv er problematisk, og det er noget underligt noget at gribe fat i den. “

Nu er de så blevet den upopulære dreng i klassen, men det er ikke dem, der har ændret sig eller gjort noget. Det motiverer mig meget.

Jeg vil gerne være med til at prøve at rette op på tingene, så opfattelsen af virksomheden er baseret på viden og fakta og ikke løse rygter, der er plantet for at hjælpe med noget handelspolitik – det er min tanke omkring det.

Danmark er et lille land, og store lande som USA spinner konstant historier, der fremstiller Huawei som den kinesiske stats forlængede arm og fx tvunget til at levere efterretningsoplysninger osv. Hvordan arbejder man som kommunikationschef fra et lille land som Danmark, når man er oppe mod så store kræfter?

Det er rigtig, at Danmark er et lille land geografisk set, men på den teknologiske front er vi langt fremme. Danmark har desuden en høj troværdighed internationalt.

Så derfor tror jeg, at Huawei ser Danmark som et vigtigt marked. Derfor tror jeg også, at vi kan gøre en forskel med de valg, vi træffer.

I forlængelse af en amerikansk kamp mod Huawei har Google forbudt det kinesiske selskab at bruge dets software. Billede: Getty.

Så hvis vi gør noget i Danmark, så har det en betydning ude i verden. Men vi kan naturligvis ikke ændre på, hvad der sker i USA.

Du har selv sagt, at du ikke er bange for modvind. Du forventer vel også en god strid orkan i dette job?

Ja, det gør jeg da i den udstrækning, at det er en virksomhed i modvind. Det er ikke engang bare modvind; det går også op ad bakke. Men på et eller andet tidspunkt, så når vi toppen og får vinden i ryggen igen. Det er jeg helt overbevist om.

Men målsætningen er egentlig ikke engang medvind. Jeg vil bare gerne have, at debatten er baseret på fakta, og at Huawei kan få lov til at arbejde inden for de samme rammer og på de samme præmisser som konkurrenterne.

Hvordan forholder Huawei Danmark sig til spørgsmålene om Huaweis mudrede ejerforhold?

Nu er jeg jo ikke startet endnu, men jeg har svært ved at se, hvorfor det bliver gjort til noget stort. Der er jo forskel på, hvordan man strukturerer en virksomhed i Danmark og i Kina. Og Huaweis ejerstruktur var jo ikke anderledes for fem eller ti år siden. Dengang sagde man ja til, at Huawei kunne stå for 4G-netværket.

Jeg synes ikke, at deres ejerstruktur i sig selv er problematisk, og det er noget underligt noget at gribe fat i den.

Hvordan har du det med, at Huawei selv har finansieret og givet journalisten René Fredensborg frihed til at producere en række podcasts, hvor han får lov til at grave i de kritiske historier?

Jeg er blevet orienteret om, at det er sat i gang, men har ikke haft noget med det at gøre. Og jeg må sige, at jeg synes, at det har været en rigtig fin serie, som der jo er en god grund til, at Huawei har lavet.

“Det er ikke noget, jeg gør for morskabens skyld. Jeg tænder meget på udfordringen og på de problemstillinger, som jeg skal ind og arbejde med. “

René Fredensborg går ind og laver et stykke arbejde, som mange ikke har haft tid eller lyst til at lave. Med de podcasts bliver man rent faktisk klogere. Og han arbejder fuldstændig frit – også til at opstøve eventuelle dårlige historier. Det har manglet.

Det er, som om debatten i mange medier slutter, inden den overhovedet er startet. I stedet for at droppe kinesiske produkter, så er det bedre at erkende, at vi har nogle bekymringer.

Så må vi sætte nogle kontrolinstanser ind og sørge for at kigge med over skulderen hele tiden. Det har Huawei hele tiden sagt, at vi er velkomne til. Det tror jeg, er meget nemmere at styre. Så sakker vi heller ikke bagud rent teknologisk.

Hvis jeg påstod, at det er noget af en genistreg at starte sin karriere i kommunikationsbranchen i et job, hvor tingene ser så sorte ud, at hvis det lykkes, er du en legende, og hvis det mislykkes, så er det i princippet ikke din skyld. Hvad siger du til det?

Jeg har ikke tænkt tanken, men det har du jo ret i. På den måde har jeg måske ikke så meget at miste, men alt at vinde. Men når det er sagt, så siger jeg farvel til et job, som jeg også brænder utrolig meget for og er meget glad for.

Så det er ikke noget, jeg gør for morskabens skyld. Jeg tænder meget på udfordringen og på de problemstillinger, som jeg skal ind og arbejde med.

Hvis jeg ikke troede, at det ville lykkes, så gjorde jeg det ikke – sjovere er det trods alt ikke at være boksebold.