Da AI kom til kommunikationsland

I flere brancher får implementeringen af teknologier som maskinlæring og deep learning efterhånden ben at gå på, og det er en udvikling, man i kommunikationsbranchen bør holde øje med ifølge Jonathan Løw, der er co-founder af JumpStory.
Kunstig intelligens er hot. Rigtig hot! Virksomheder kan udvikle chatbots til at servicere deres kunder på hjemmesider, og snart kan du tage din førerløse bil hjem fra julefrokosten i stedet for at betale for en taxi. Men hvordan påvirker den udvikling egentlig kommunikationsfaget? Foto: baona
Kunstig intelligens er hot. Rigtig hot! Virksomheder kan udvikle chatbots til at servicere deres kunder på hjemmesider, og snart kan du tage din førerløse bil hjem fra julefrokosten i stedet for at betale for en taxi. Men hvordan påvirker den udvikling egentlig kommunikationsfaget? Foto: baona
Sammen med nogle kompetente kræfter inden for kommunikations- og teknologibranchen er jeg lige nu i gang med at bygge en global startup ved navn JumpStory, der kommer til at ændre den måde, digital kommunikation og storytelling fungerer på i fremtiden.
 
Dette indlæg skal dog ikke fungere som en reklame for denne virksomhed, så i stedet vil jeg berette om den rivende udvikling, der lige nu finder sted inden for præcis det område – dvs. brugen af teknologier som maskinlæring, NLP (natural language processing), deep learning m.fl., når det kommer til at hjælpe os mennesker med at forbedre, forfine, nuancere, fejltjekke m.v. vores sprog og kommunikation.
 
I disse år er maskinlæring eller mere populært betegnet kunstig intelligens (AI) på alles læber, og det er der en grund til. Især går det stærkt i forhold til implementeringen af disse teknologier i praksis.
 
Hvis du arbejder med journalistik, kommunikation, PR eller andre former for formidling, så bør du tage denne udvikling alvorligt. Den vil komme til at gøre nogle af dine kompetencer overflødige i fremtiden, mens den vil understøtte og styrke andre af dem. Derfor kræver det dels, at du følger med i og forstår udviklingen, og dels, at du tager stilling til, hvad det så kommer til at betyde for dit fag fremadrettet.
 
Det er primært i USA, England, Canada og Australien, at det går rigtig stærkt i disse år. Vi oplever alt fra Gmail-programmer, der med afsæt i data fra flere end 10 millioner tidligere sendte mails kan optimere teksten i dine mails realtime, til online-værktøjer, der kan tjekke læsevenligheden af din hjemmeside, eller crowdsourcede databaser med adgang til millioner af journalistkontakter på globalt plan.
 
Jeg har for overblikkets skyld valgt at slå ned på 10 eksempler, der i mine øjne er et nærmere kig værd for dig som besøgende på Kommunikationsforum.dk:
 
  1. Fra rå data til publicérbare nyhedshistorier
    Kunstig intelligens kommer ikke til at gøre journalister arbejdsløse, men det gør det i fremtiden muligt at lave hyperlokalt indhold, fordi alt fra sportskampe til aktierapporter kan genereres automatisk og siden tilpasses, hvis man ønsker det. Én af verdens førende virksomheder inden for dette er Automated Insights, som har skrevet en spændende artikel om emnet.
     
  2. Det ultimative jobopslag
    At skrive jobopslag er vel noget, som vi mennesker bør gøre, fordi mennesker forstå mennesker bedst? Så enkelt er det imidlertid ikke. Silicon Valley-virksomheden Textio har modtaget over 150 millioner kroner i investeringer grundet deres unikke software, som bl.a. hjælper mennesker med at undgå eksempelvis kønsbias, når de skriver jobopslag. Fagnøder kalder tilgangen ’augmented writing’.
     
  3. Værsgo: 1 million journalistkontakter og 200 millioner nyhedsartikler kvit og frit
    Adgangen til journalisters kontaktinfo og nyhedsartikler er noget, man køber sig til via eksempelvis Ritzau eller Infomedia, ikke sandt? Ikke hvis man spørger Anewstip, hvor journalister fra hele verden er gået sammen om at give mere eller mindre fri adgang til over 1 million mediekontakter og flere end 200 millioner nyhedsartikler. Kunstig intelligens gør det enormt nemt at søge i og anvende i hverdagen.
     
  4. Få en færdig artikel ud fra ét nøgleord
    Kan det virkelig lade sig gøre at skrive færdige artikler ved blot at indtaste nogle få keywords? Articoolo anvender kunstig intelligens til at producere det, man med en fagterm kalder ”textual content creation”. Det kan eksempelvis bruges til at lave gode og effektive SEO-tekster, som samtidig er unikke. Sitet er stadig i beta, men resultaterne er ganske overbevisende.
     
  5. Fremtidens neutrale nyhedsdækning
    Tænk, hvis du kunne få et neutralt indblik i nogle af dagens største nyhedshistorier. Nu ved jeg godt, at neutralitet nok hverken er muligt eller ønskværdigt, men køb nu lige ind på præmissen et øjeblik! Frem for at stole på ét enkelt medie, så tilbyder Knowhere News nemlig, at de ved hjælp af kunstig intelligens vægter dækningen af et givent emne og derfor leverer en indgang til emnet, som er så tæt på neutral (vægtet) som muligt.
     
  6. Få tips til at skrive e-mailen bedre, imens du skriver den
    Startuppen Boomeranggmail har specialiseret sig i at bruge kunstig intelligens i forhold til mails. Deres lille plugin til Gmail gør eksempelvis, at algoritmerne læser dine e-mails igennem, imens du skriver dem, og kommer med anbefalinger til, hvordan du også kunne formulere dig for at sikre størst mulig responsrate og velvilje i forhold til dit budskab.
     
  7. Har du styr på læsevenligheden på jeres website?
    Er teksterne på din hjemmeside skrevet på en måde, hvor læsevenligheden er størst mulig? Det kan ofte være svært selv at vurdere, fordi man kender sit eget produkt for godt, så lad i stedet kunstig intelligens vurdere det. Virksomheden Readable.io har specialiseret sig i at bygge algoritmer, som kan score websitet og komme med anbefalinger til forbedringer.
     
  8. Et nostalgisk bud på fremtiden
    Hemmingway App var et af de første værktøjer, der blev introduceret online inden for AI. Det er noget teknisk i sin opbygning, men giver et fint indblik i, hvordan man helt tilbage i 2013 kunne hjælpe tekstforfattere med at opbygge tekster og artikler på en måde, hvor kvaliteten er i top. Sjovt at tjekke ud som et allerede nu nostalgisk bud på fremtiden inden for AI.
     
  9. Det internationale kapløb om den fejlfri tekst
    USA-virksomheden Grammarly har efterhånden 10 år på bagen, og de første 9 år udviklede stifterne den organisk og uden ekstern kapital. Sidste år besluttede man sig imidlertid for at hente ekstern finansiering til at ekspandere i fremtiden, og det gjorde man med manér! Ikke mindre end 800 millioner kroner blev der investeret i Grammarly, som igennem kunstig intelligens forsøger at udmanøvrere giganterne Google og Microsoft, når det kommer til stavekontrol, grammatik m.v. Det bliver et utroligt spændende kapløb at følge, og Grammarly gør det virkelig godt, når det kommer til gnidningsfrie interaktioner med browsere, mailprogrammer m.v.
     
  10. Det bør ikke kun handle om fejl, men også om gode og levende tekster
    Stavekontrol og grammatik er én ting. Noget helt andet er spørgsmålet omkring, hvornår sprog fungerer, og hvornår det ikke gør. Lige nu er dette ikke et område, som ret mange digitale løsninger er orienteret omkring, og for min egen virksomhed JumpStory er det vores absolutte hovedfokus. Dermed skal man dog aldrig være for selvtilfreds til ikke også at foreslå konkurrenter, og ProWritingAid gør det fx rigtig godt inden for dette område. Hvis du er sprognørd, så er de bestemt også et besøg værd.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job