Årets hjemmestrikkede slogans og propaganda-plakater

I de sidste tre uger er vi mildest talt blevet bombarberet med det ene rædselsfulde slogan efter det andet. Vi har set de samme gamle nisser i lygtepælene. Vi har hørt ivrige lokalpolitikere snakke-snakke om den kæmpe forskel, netop de kan gøre, for selv den mindste by, selvom vi godt ved, at det stadig er Slotsholmen og Borgen, som bestemmer det hele eller i hvert fald det meste.

Vi er med andre ord gået på valgplakatssafari og begiver os ud i valgskampsjunglen, hvor lovløsheden hersker, og den ene borgmesterkandidat efter den anden gerne byder op til gangnam-dans bare for at få lidt tvivlsom medietid og likes på Facebook.

Efter hvert (lokal)valg tror vi, at vi har set de til dato mest uopfindsomme, tarvelige eller pinlige slogans og budskaber, men vi må konstatere, at KV17 og RV17 i den grad slår tidligere valgkampe på stort set alle parametre. Ikke mindst, fordi alt for mange kandidater forsørger sig med gimmicks og spas.

Lad os kaste os ud det.

Årets mærkværdige mini-mærkesag:

Vi starter med den gode Anna Overlund. Ingen kendte SF'eren, før hun indførte en ny nedre grænse for de mindste mærkesager. Det holder. Det må være på tide, at der er også er generalforsamlingsgaranti – ligesom vi har pasningsgaranti og behandlingsgaranti. Det mangler bare, når vi står med så mange I-landsudfordringer.

Åres asiatiske sloganfight

Og så til en helt anden og noget mere kendt Anna. For den asiatiske valgkrig har raset lige siden sagen om Anna Mees famøse bryllupsgate fjernede alt fokus fra Allerslevs valgkamp, der i stedet først blev disruptet af ukendte venstrefløjslømler og senere hen af to skarpe LA-løvinder, som i den grad formåede at stjæle SoMe-billedet og lave en klassisk politisk newsjacking.

Spoof-plakaten af Anna Mee Allerslev som svar på hendes udspil om lavere sociale ydelser til bestemte dele af befolkningen.

Ikke mindst Heidi Wang – som med 16 år i Borgerrepræsentationen i Købehavn hellere vil lave asiatisk lynkineser-larm end nye politiske mærkesager for Hovedstaden.

Kunne vi måske ydmygt håbe på, at Heidi i 2021 stiller op med flere walg-mærkesager og mindre wrøvl?

Årets look-a-like

På Lyngbyvejen og andre steder i naturreservatet i 2100 ses billedet af Andreas Mogensen – nåh nej. Andreas Keil, brandmanden. Det er manden, som gerne ville være Andreas Mogensen. Landets store nationale rumhelt. Men måske et par nærsynede vælgere alligevel tror, at du, Andreas, er den vaskeægte vare ...

Vi springer hurtigt videre til en anden socialdemokrat – en lidt mere kendt én af slagsen. Nemlig kongen af København:

Årets mest intetsigende slogan

Fader Frank Of Copenhagen vil gerne fremstå som det sikre kort: Den faderlige figur, som samler vores allesammens elskede København. Det er så kedeligt og banalt, at det gør helt ondt.

”Alt det vi har sammen”-sloganet siger absolut intet om, hvad København skal, eller hvad Frank har gjort for byen de seneste syv år. Men vi har åbenbart noget sammen. Frank og mig. Frank og københavnerne. Er det mon den verserende bandekrig eller narkoopgør, han tænker på? Er det antallet af hjemløse og udsatte i Hovedstaden? Antallet af fixerum? Amager Fælled? Det er ikke til at blive klog på. Men vi er sammen – og det er jo det vigtigste. Åbenbart.

Årets no-bullshit slogan

Så er der mere ramasjang i Frederiksbergs svar på Dansk Folkeparti. Byd velkommen til Frederiksbergsk Folkeparti – som går ind for løsrivelse af Frederiksberg for alt andet end de (ind)fødte-frederiksberg-borgere. #Frexit kalder de bevægelsen, og deres første budskab sender et klart signal – som mange indfødte boligløse københavnere kun kan ønske sig:

Årets valgoverdrivelse

I det hele taget fylder de revolutionære paroler ganske meget i de københavnske gader ved dette valg. Her har vi ikke betonkommunisten eller trotskisten fra Enhedslisten, men superhelten fra 1960'ernes DKP-plakater, Neil Bloem, som stiller op for SF med denne opsigtsvækkende plakat og ikke mindst budskab: At han vil gøre alt for at ’… modstå presset fra den stærke højrefløj’ i København. Hmmmm. Sig mig, hvilken planet lever du på, Bloem. Tydligvis ikke i København, hvor der har været et rødt bystyre fra før Frederik den 9. kom til verden.

Årets Voldemort-blikke

I Aarhus er de til gengæld bedre til markedsføre sig på den rene vare og en retvisende politisk varedeklaration. Her finder vi nemlig de to nye kandidater fra det danske svar på Alternative für Deutschland; Nye Borgerlige. Thomas Kold og Jan Sort. De ligner et par hardlinere.

Bonusinfo: DR har lige kåret Ny Borgerliges valgplakater som de mest sure og alvorlige.

Årets fatamorgana-budskab

I skal bestemt heller ikke snydes for en god gammel valgkending. Tom Gillesberg – som i flere årtier utrætteligt har stillet op med det ene futuristiske forslag efter det andet. Fx klassisk musikopdragelse til alle børn, magnettog over Kattegat, Win-Win med Briks og seneste skud på stammen: en ny silkevej fra København til USA, Beijing og Moskva.

Det er så skørt og herligt ihærdigt efter alle de år, at Tom G. alene af den grund burde få en livsvarig æresplads i Borgerrepræsentationen i København. Gillesberg eller kaos, før finanskrakket igen rammer os alle.

Årets cowboy-comeback kid

I skal heller ikke snydes for endnu en gammel kending og traver: John Erik Wagner – det gavner. Så enkelt kan det siges. Han har sit es i baghånden. Mon det lykkes sheriffen fra Amager – som han kaldes – endelig at komme ind i år – letpåklædt, pistol i bæltet, sherifstjerne i jakken som den nye politiske cowboy. Vi har vores tvivl.

Årets vandede valgvideoer

Når vi nu er så godt i gang med pudseløjerlige politiske påfund og falden-på-halen-humor, så tager Alternativets nye videoer om spidskandidat Niko Grünfeld virkelig kampagnekegler. Hvis nogen fra partiet er trætte af at blive beskyldt for at være et omrejsende gøgler- og cirkusparti uddannet fra AFUK, ja, så hjælper de her tåkrummende musikvideoindslag slet ikke på det alternative image.

Det er super lokalt (som de kalder det). Vi kalder det super geil på den helt ufede måde. Niko Grünfeld er ellers kendt som en seriøs politiker. Måske ser han derfor lidt anstrengt ud i videoerne, som en eller anden Betamax-kampagne-Kaospilot har fundet på. De prøver selv at tage brodden af kritikken ... men helt ærligt, den video skulle aldrig have været publiceret.

Årets anti-ligestillingsmærkesag

Så er der trods alt mere konkret og klar kommunikation fra Christiania-listen, som igen er at finde på stemmesedlen og i lygtepælene. Vi har alle store forventninger til, hvilke syrede slogans partiet er ude i. I år har de dog lagt lidt røgslør ud på toiletterne, og med deres mærkesag har partiet i hvert fald godt fat i den ene halvdel af byens borgere. Vi stemmer i og spørger: Gælder det også på Fristaden?

Årets Amager-rim

Vi ved ikke rigtigt, hvad den gode Jesper vil med den døde hest. Men Balle fra Liste H får prisen for årets KV-rim. Tillykke.

Årets staveplade går til DF

Ifølge DF kan indvandrere og flygtninge ikke stave eller forstå betydningen af forskellige begreber. Det kan DF åbenbart heller ikke. Det må kalde på en hjemsendelse, eller måske skulle vedkommende, som har skrevet teksten, blot overveje at emigrere …

Årets stærkeste slogan

Bedre går det for den unge venstreløve Kristoffer Møller Jensen. Der er ikke så meget andet at stave til end hans eget navn. Keep it simple, Stupid.

Årets ærligste budskab

Og når vi nu er ved ærlighed og klare budskaber, ja, så har vi endelig en kandidat, som siger det, som alle andre ikke tør sige eller lyver om. Det er billige point. Men det giver alligevel bonus.

Årets højreekstremistiske propaganda

Klar besked får vi også fra partiet Stram Kurs, der får Dansk Samling og Nye Borgerlige til at ligne blødsødne halalhippier.

Her er der for alvor tale om den ægte og (race)rene vare på hylden. Her er ingen slinger i valsen – ud med en faldskærm. Årets strammerparti.

Årets KVajebajer

Katja Hitlers hedder i virkeligheden Hillers - og De Radikale er ikke blevet et racistisk parti. Men en trykker fra et lokalmedie må have meget røde ører disse dage.

Årets photoshop-kampagne

I Hørsholm har de høj cigarføring. Hvorfor ikke gå al in på digital markedsføring af kandidaten - i dette tilfælde Louise Zabel? Alle drømme om gennemslagskraft kan gå i opfyldelse når man har været på photoshopkursus.

Årets politiske Keld og Hilda-powerpar

Det er så yndigt at følges ad. Det gælder også det sydfynske svar på Keld og Hilda. Henrik Nielsen stiller op som borgmester i Svendborg og har sammen med konen lavet denne hjemmestrikkede Kandis-sang om Henriks store bedrifter som viceborgmester, mens konen har passet kødgryderne derhjemme og gået til skole-hjem-samtaler.

Redaktionen har redigeret denne artikel, efter vi er blevet gjort opmærksom på faktuelle fejl.