Kære Hella
Kom bare hjem, Hella. Sig det, som det er: Undskyld, at jeg lige sjuskede lidt der. Det var ikke engang rigtig sjovt. Jeg lover at gøre mig mere umage næste gang!
af Malene Bjerre
Kære Hella.
Jeg sidder i det grå novembermørke og tænker på dig. Der var en, der mente at vide, at du ikke svarer på al kritikken af dig, fordi du sidder i en både på Atlanterhavet, og jeg håber af hele mit hjerte, at solen skinner på dit ansigt der, hvor du nu er. At du får dyppet tæerne i det turkisblå hav. Og at det kan lykkes for dig at holde dig langt væk fra et hastigt smugkig på Facebook for at se, om der er nye vrede kommentarer til din klumme.
Jeg tror ikke, du har det så sjovt. Heller ikke, selvom du måske lader, som om du tror på det, når dine liberale venner som Anne Sophia Hermansen og Christopher Arzrouni forsvarer dig og siger: Sig mig, har I ingen humor? Kan I ikke læse indenad? Eller: Der følte I jer nok truffet!
For du ved jo godt selv, at det var helt fjollet, det, du der fik skrevet. Det ene ord tog det andet, og den lille kerne af noget, du faktisk mente, nemlig at Brittasagen er en konsekvens af, at satspuljemidlerne er en problematisk konstruktion, der er blevet behandlet, som om det var fiktive tal, man kunne gøre med, hvad man ville, druknede i noget værre sludder.
.jpg)
Screenshot fra Joofs kommentar i Berlingske 18. november.
Og Hella, jeg tror godt, jeg forstår, hvad der er sket. Du skulle ud at rejse og havde travlt med at bestemme, om du skulle pakke den røde eller den blå kjole, og er der egentlig nogen grund til at tage højhælede sandaler med, når man er på en båd?
Der var så mange andre tanker i hovedet, og det var jo rigtig sjovt at skrive løs. Uh, det bliver en fest, tænkte du og fyrede en vittighed af om rodbehandling i kindtænderne … nå nej, det er sjovere at skrive molarer. Med punktummer om tilføjelsen. Og så glemte du, hvor grimt du fik talt til dem, der arbejder i statslige styrelser og de hjælpeorganisationer, der laver projekter for pengene. Og også lidt til dem, projekterne er til for.
Det ligner dig jo ellers ikke. Du er kærlig. Varm og omsorgsfuld, også over for den Britta, som andre ville lave udskamningsvelkomstkomite for i lufthavnen. Men sådan går det, når man har meget om ørerne.
Du glemte også, at satire har nogle regler. I din kærlige og sødt-naive tilgang til verden plejer du ikke at arbejde med akademisk systematik, men jeg ved jo, at du er klog nok, kære Hella. Jeg ved, at du ved, at satire kan have forskellige opgaver og være hyggelig og karnevalistisk, som når du gør Britta til en paraplydrinksagtig Yvonne, som vi alle sammen elsker, bortset fra at hun ikke skulle være gået efter de fattige.
At satiren kan være konfrontatorisk og udstille både magthavernes svigt med satspuljen og vores alle sammens hykleri, når vi selvretfærdigt udpeger Britta som Fanden selv. Og så kan den være dæmoniserende og sige hvad som helst om modparten uden at skele til, om det nu også er helt sandt.
For kan vi egentlig lide dem, der stjæler fra de rige, andet end på film? Og når du på den måde fik blandet det hele sammen, var det rigtig svært at finde ud af, om vi skulle smile hyggeligt med dig, forsvare os selv eller opdage frygtelige sammenhænge om en ineffektiv og bureaukratisk statsforvaltning.
Du glemte, at man skal vide, hvad man vil sige. Ironi er ikke bare at sige noget, man ikke mener.
Ironi er at sige noget på en måde, så det fremgår, at man mener noget andet – måske ved at overdrive, underdrive, modsige sig selv eller tale åbenlyst usandt. Og det gør ikke noget, at folk ikke opdager ironien med det samme. Men i sidste ende er det jo med henblik på, at de skal opdage det på et tidspunkt. Hvis de aldrig opdager det eller finder ud af, hvad du egentlig ville sige, så er det jo ligesom ikke så vellykket, vel?
Men sådan kan det gå, når man får for travlt. Jeg forstår det så uendelig godt, og jeg synes, det er synd for dig, hvis du får din tur ødelagt. Men du kan jo ikke blive der, hvor du nu er, resten af livet. Så kom bare hjem, Hella. Sig det, som det er: "Undskyld, at jeg lige sjuskede lidt der. Det var ikke engang rigtig sjovt. Jeg lover at gøre mig mere umage næste gang!"
Og vi kan godt lide dig her i landet. Så det hele skal nok blive godt igen.
