Personsager er meget mere end personlige
Den aktuelle sag om MeeW er blot én blandt mange af den type, hvor en simpel personsag udvikler sig til en belastning for hele virksomhedens omdømme – og i yderste konsekvens til en trussel mod virksomhedens overlevelse.
For mindre end en måned siden kom det frem, at Armin Kavousi, CEO og partner i MeeW, havde opdigtet bl.a. en kandidatgrad fra et universitet i Storbritannien. Den slags skødesløs omgang med fakta skal man naturligvis passe på med, hvis man går efter succes og anerkendelse inden for erhvervslivet, men ville en sådan simpel personsag kunne komme til at true MeeW-gruppens overlevelse? Det troede man næppe hos MeeW dengang i starten af marts.
For at være på den sikre side fik bestyrelsen Armin Kavousi til at indse, at han hellere måtte søge nye udfordringer uden for virksomheden. Men skaden var sket. Det, der ved første øjekast lignede et personligt anliggende, udviklede sig i lyntempo til et graverende problem for hele MeeW-gruppens troværdighed. En planlagt børsnotering på Spotlight i Sverige blev droppet. Og nu er MeeW Studios, det vigtigste selskab i MeeW-gruppen, erklæret konkurs.
De fleste møgsager er personlige
Det er ikke første gang, at en personsag i medierne udvikler sig til en krise for den virksomhed eller organisation, som den kritiserede person repræsenterer. For tiden verserer der nogle stykker inden for dansk politik, men erhvervsvirksomheder og organisationer rammes også af møgsager, der i første omgang vedrører en enkelt person. Faktisk er det et kendetegn ved de fleste møgsager, at de i udgangspunktet er personlige.
Der har været sagen om en leder, der som ansat i faglig organisation affødte, at over 300 medarbejdere nedlagde arbejdet, fordi pågældende leder bl.a. overfusede og nedgjorde medarbejdere og ikke kunne styre sine følelsesudbrud. Lederen opsagde efterfølgende selv sin stilling med begrundelsen: ”Min tillid til medarbejderne er væk”.
Der har været sagen om en stifter af et it-firma, hvor der har været rejst en lang række kritikpunkter, primært mod stifteren selv og bl.a. angående regnskabsrod og falske akademiske titler (der var den igen). Firmaet er nu blevet tvangsopløst.
Og tidligere har der eksempelvis været en sag om en organisations kredsformand, der ifølge en revisorrapport og en advokatvurdering brugte medlemmernes penge på privat taxakørsel.
Opbakning gav massivt troværdighedsproblem
Det er sager, der er blevet håndteret vidt forskelligt. I det sidstnævnte tilfælde blev der gjort kort proces, og den pågældende organisation slap uden de store skrammer. I sagen om stifteren af it-firmaet har man ikke set nogen markant intern krisehåndtering, men en redaktør på et selvstændigt, digitalt medie er på ejendommelig vis gået i brechen for stifteren, dog uden at indsatsen har kunnet forhindre den nævnte tvangsopløsning af firmaet. Sagen om lederen, der havde mistet tilliden til sine medarbejdere, er i en liga for sig. Organisationens formand bakkede i første omgang lederen op, men forsvandt derefter fra Jordens overflade. Og da der vel at mærke var tale om en organisation, som blandt andet lever af at bistå medlemmer, der må gå grædende hjem pga. problemer med urimelige chefer, er det indlysende, at organisationen styrede lige lukt ind i et massivt troværdighedsproblem.
Syv gode råd
Hvad kan man som virksomhed eller organisation gøre dels for at forebygge, at man bliver involveret i personsager, dels for at håndtere dem, når de opstår? Her er syv gode råd:
1) Jeres nøglepersoners personlige integritet og moralske kompas er mindst lige så vigtige aspekter som deres faglige kvalifikationer. Det kan godt være, at jeres nye lederaspirant er superskarp og kan booste jeres salg, men I bliver nødt til også at se på f.eks. personlige værdier og eventuelle manglende moralske ”stopklodser”, når I rekrutterer og forfremmer.
2) Hvis I har en dårlig mavefornemmelse, som handler om adfærd hos en person i jeres organisation, så gå i gang med at få undersøgt, hvad der foregår. Og gør det hellere lidt for tidligt end lidt for sent. Det er bedre at afdække tingene selv end at blive taget med bukserne nede af en ihærdig journalist.
3) Hvis en sag om en person fra jeres virksomhed/organisation først er ude i medierne: Indstil jer med det samme på, at sagen kommer til at få betydning for jeres virksomhed. Det er i bedste fald naivt at forestille sig, at I kan verfe journalisterne af med den begrundelse, at sagen ”bare” vedrører en enkeltperson. I stedet bør I tage sagen lige så alvorligt, som hvis det var et alvorligt problem med virksomhedens kerneprodukt.
4) Gør jer klart, om den kritiserede persons handlinger stemmer overens med jeres strategi, værdier og den kultur, I gerne vil være kendt for. Her skal I kunne foretage en iskold analyse på kort tid, og det er ikke mindst her, at kommunikatøren for alvor får mulighed til at vise sin værdi for virksomheden. Analysens konklusion bør være retningsgivende for, om I vil bakke personen op eller lægge afstand.
5) I er nødt til at tage stilling. I kan ikke ”gemme jer” bag retssystemet eller HR-afdelingen og henvise til, at I ikke har kommentarer, så længe der kører en formel sag. Jeres omdømme er på spil, og hvis I går i flyverskjul, risikerer I, at jeres virksomhed ikke findes længere, når den formelle sag er klar til at blive afgjort.
6) Sørg for, at der er nogle i den kritiserede persons private netværk, der er klar med en arm om skulderen på vedkommende, både mens mediestormen raser og bagefter. Det er benhårdt at blive hængt ud i medierne, uanset om kritikken er berettiget eller ej. Så der er brug for gode venner, der kan hjælpe den kritiserede person til at komme på benene – og forhåbentlig også lære af sagen.
7) Husk at evaluere bagefter: Hvad gik der galt? Hvordan kunne det ske? Hvordan håndterede vi sagen? Hvad kan vi gøre bedre en anden gang? Hvilke forandringer skal vi sætte i gang?
Hvis du vil nørde krisekommunikation
Efterhånden har en lang række dygtige forskere og eksperter skrevet mange gode ting om krisekommunikation, herunder personsager. Så der er mange muligheder, hvis du vil nørde videre. Her vil jeg nøjes med at anbefale de to, som jeg altid selv ender med at vende tilbage til – nemlig W. Timothy Coombs og Tony Jaques.
