Københavner-types

At København ikke før har haft en københavnerskrift, har været en torn i øjet på alle københavnske grafikere i årevis. Når nu Gentofte havde Engelhardts suveræne skilteskrift, når både Rødovre, Herlev og sågar Helsingør havde sin egen skrift – hvorfor kunne man ikke i landets største by – den med flest gadeskilte – blive enige om at lave en skrift, der kunne formidle identitet og tilhørsforhold. For det er jo det, en skrift kan – mange af verdens byer er også karakteristiske på grund af deres skriftdesign.

Det har jeg skrevet om i en tidligere artikel på Kforum. Det var dengang en selvbestaltet gruppe bestående af Ole Søndergaard, Henrik Birkvig og Morten Rostgaard Olsen leverede en skrift, som naturligvis også hedder KBH. De tilbød den kvit og frit til byen – men se, om København ville have den? Det blev et nej tak, og den designmæssige spøgelsesbilisme fortsatte.

Det tidligere forsøg på en københavnsk skrifttype, KBH Black.

Andre mere uerfarne kræfter prøvede også at banke på rådhusets dør. Den grafiske designer Janik Frithioff lavede sin egen københavnerskrift og forærede den til København i 2017. Men heller ikke Frithioffs anstrengelser blev mødt med klapsalver på borgmesterkontorerne.

De to gaver har dog måske sat noget i gang alligevel – i hvert fald har nogle i forvaltningen fået vink nok med vognstænger nok og har selv sat et projekt i værk – den netop offentliggjorte designguide.

Et af billederne fra Københavns Kommunes designguide.

De små forandringer

e-Types er i dag en veletableret designvirksomhed. For tyve år siden var de en bande unge rebeller fra Danmarks Designskole og Arkitektskolens Afdeling for Grafisk Design. De ville forandre verden med typografi – og i takt med, at skriftformgivning har fået en stadig større betydning, fordi det er blevet så utrolig meget lettere at designe og distribuere og bruge skrifter, har e-Types fået mere og mere travlt.

De var engang en slags modkultur, men som The Clash sagde det allerede i 1980: "He who fucks nuns will later join the church." Så e-Types er i dag et modent firma med en række store, veletablerede offentlige og private kunder; et bureau, som man sagtens kan betro arbejdet med en designguide til København. Deres styrke er stadig det typografiske udtryk.

Alle deres projekter ender altid med på en eller anden måde at have noget med typografi at gøre – således også dette københavnerprojekt, der på alle andre områder end skriften næppe kan betragtes som en egentlig forandring.

Bevares, frisen er måske bedre tegnet end den gamle, og ideen med at køre ordene 'Københavns Kommune' fortsat rundt om byvåbnet i stedet for traditionelt at centrere ‘Københavns’ og ‘Kommune’ på hver sin side af cirklen er da sjov, men for det utrænede øje er forandringerne næppe mærkbare.

Københavns nye byvåben.

De tre tårne ligner sig selv – og er endda vendt tilbage til en ældre fordeling af måne og stjerne i forhold til det mærke, der har været brugt indtil nu. Grafisk er hele projektet nydeligt, men ikke sindsoprivende – det behøver det naturligvis heller ikke at være.

Med inspiration i det grim-smukke

Så er der skriften: Og hvordan er den så blevet? Det er sjovt at sammenligne e-Types’ skrift til København med Kontrapunkts næsten samtidigt afslørede logotype til Folketinget (artiklen er for abonnenter.Red.). Begge skrifter har søgt at finde inspiration i den grim-smukke, skæve og håndgjorte skønvirketradition, der er og bliver Københavns stempel – den formverden, vi på godt og ondt er bundet til.

Det er den formverden, der tilhører Carlsberg, Christiansborg, Danmarks Melodibog, Grundloven 1915 og alt det andet visuelle garniture, der blev produceret i Københavns og nationens formative år. En periode, der rent æstetisk er lidt svær at elske. Så det er nederen. Trist at være født i en usexet tid.

Jeg føler selv ofte skam og ærgelse over at have tilbragt min ungdom i et andet visuelt grimt årti - 70'erne. Musikken var fantastisk – det er et faktum, men alt andet var forfærdeligt. Æstetik fandtes ikke i 1970'erne – piger og drenge gik i ens tøj, med samme frisure og samme interesser (politik og hash) – og jeg er stadig den dag i dag forbandet over, at jeg skulle blive 22 år gammel, før jeg så en pige på høje hæle – og med læbestift.

Sådan er det også lidt med den tid, de to skrifter har taget som udgangspunkt for deres formverden. Hvis man ser bort fra Engelhardts brillante skrift til Gentoftes gadeskilte, hvilken retfærdigvis er lavet noget senere, men i samme formsprog, så kom der ikke meget godt ud af perioden, selv Carlsberg-logoet i sin originale form er relativt forglemmeligt. Og det store spørgsmål er, om vi bliver nødt til at blive ved med at kopiere den stil og alle dens mangler, bare fordi den falder sammen med fødslen af det moderne Danmark og København. Men altså, det er dét, begge tegnestuer har gjort – og hvordan er e-Types så sluppet fra det?

Det nye 70'er-inspirerede logo. Nu også på en mulepose nær dig.

Københavns typografiske fødsel

Jeg har altid følt, at nyboderskriftens afkortede ‘brilleslange-g’ er en slags signatur for Købenahavn. Det er en skiltemalerfinte fra omkring år 1900 – en måde at gøre det toetagers 'g' mindre på, så man sparer både tid og skilteplade, men samtidig et så karakteristisk træk, at det naturligvis er inkluderet i e-Types’ nye københavnerskrift. Så er der de buede skrå tværstrøg, som de kommer til udtryk i Melodibogen og hele skønvirkestilen.

Nyboderskriften med dens afkortede ‘brilleslange-g’.

Dette træk ses i både 'n' og 'k' – i begge skrifter. e-Types har så valgt, med geografisk frisind, at inkludere en reference til Engelhardts gentofteskrift: Den mærkelige, nærmest cirkulære kurve i det lille 'f', der synes at spejle den cirkulære indskæring i Engelhardts minuskel-r:

Hele skriftbilledet i den nye KBH-skrift er en rullende cirkulær bevægelse – venlig mod øjet, men sjovt nok hverken så sikkert i sin formgivning, som e-Types plejer at være, eller skævt og grim-smukt NOK til at kunne blive en moderne Engelhardt-skrift.

Bevares de enkelte bogstaver er hver for sig smukt tegnet, men det er som om, helheden aldrig rigtig indfinder sig. Udover de nævnte signaturbogstaver er resten af skriften en relativt ordinær grotesk, af den slags e-Types har liggende på lageret:

På mystisk vis har man valgt det helt cirkulære, hårde 'C', som det kendes fra geometriske skrifter som Futura eller den franske RICARD-skrift, ligesom det store 'R' træder lige og hårdt ned som de franske skrifter – og ikke blødt og skævt, som den skiltetradition, projektet lægger sig opad.

I præsentationsmaterialet ser man, hvordan e-Types har hentet inspiration fra en række af alle de mange gadeskilte, der gennem tiderne er blevet produceret til København.

Et udvalg af e-Types' inspirationskilder.

Som skriftinteresseret bruger af byen kender man hvert enkelt af de viste referenceskilte – og kender de forskellige typologier som klart københavnske, men det er som om, at e-Types ikke helt har formået at skabe en helhed ud af sammensuriet. Det er der som sagt nødvendigvis heller ikke noget galt med – denne anmelder savner dog så lidt mere vildskab.

Man kunne have lavet en komplet egensindig skrift, der for alvor kunne indtage København og blive lige så karakteristisk for byen, som for eksempel Edward Johnstons Underground-skrift blev det for London. Det er som om, skriften KBH mangler den sidste karakter, der kan knytte den til noget så diffust og polyfonisk som en moderne storby. Jeg glæder mig derfor allerede nu til version 2.0, men ønsker samtidig København tillykke med den nye designguide, der i det mindste virker mere markant og trods alt er bedre formgivet end den grafiske verden, den afløser.