Klik ikke mere på Dommedag
Stop din doomscrolling

Der kommer altid en krise til, så lær at styre dine impulser, inden du falder for dybt i internettets huller af alverdens ulykker og dommedagsbasuner. Kort og godt: Stop doomscrolling. Her en doomscrollers bekendelser og råd til at stoppe Kilde Getty Images

Skrevet af

Anna Ebbesen
rådgiver
selvstænding

15 artikler

142 indlæg

I sidste uge gik verden igen i breaking-bjælke: Putin eskalerer krigen og truer med atomvåben igen igen. Det har uvægerligt kastet mange ud i den sport, som de startede på under coronanedlukningerne, fik perfektioneret under krigen i Ukraine og taget til nye højder med energikrisens vilde afkast af nyhedsopdateringer: doomscrolling. Som ny demokratisk folkesport, der kan udøves af alle med en skærm og netforbindelse, er vi blevet mestre i at falde i stadigt dybere huller på nettet med nyt om verdens dårligdomme. Mens mange måske håbede, at adfærden ville stoppe, i takt med at COVID-19 slap sit tag i samfundet, er den konstante strøm af dommedags-altomsiggribende, eskalerende katastrofer med til at sikre et konstant behov for trangen til at drukne i nyheder. Doomscrolling er med andre ord kommet for blive. Men som med megen anden netadfærd bliver forskerne mere og mere bekymrede, og meget tyder på, at vi kollektivt skal lære at styre os, for vores mentale helbred og demokratiets skyld. Hermed lidt om doomscrollingens natur og tips til at bryde vanen.
Putin er en evig kilde til den triste doomscrolling. Læs blot her. Kilde: The Gaurdian.
 
 
Selvom Merriam Webster først definerede doomscrolling som “word to watch” i 2021, er aktiviteten langt ældre. Under en prædiken i Exeter i november 1914 fortalte præsten G. M. Newcombe en anekdote om en af sine venner, som brugte halvdelen af sin dag på i The Times at læse nyheder fra krigen. Han stoppede først, da the Exeter Evening Paper udkom. Newcombe påpegede efter sigende i samme ombæring, at naturligvis er folk interesseret i den store krise, men overdrevet læsning af aviser har en tendens til at “throw some people off their balance.” 
 
En ulykke kommer sjældent alene
Men i modsætning til præstens ven i 1914, så sørger algoritmer på diverse sociale platforme anno 2022 for, at du hele tiden får mere af det, som du allerede er interesseret i. Og takket være den digitale overflod af nyheder kommer der ikke kun to aviser i døgnet, som du kan fordybe dig i, der kommer konstant nye og nyere nyheder om ting, der er farlige, og som kan ændre din verden og hverdag, så dem skal du også lige læse, ik’?
 
Ser man tilbage på sidste år, så var det også det, vi kollektivt gjorde. 2021 var 110 % Doomscrolling fra start til slut. Som Timme Bisgaard Munk og Mikkel Skov Petersen nævner i deres årsopgørelse for vores nyhedsforbrug anno 2021: “Når vi har haft brug for en pause fra coronahistorierne, så har vi nemlig helt i årets ånd kastet os over historier om mystiske mord, masseskyderier og ikke mindst Alex Baldwins tragiske vådeskudsulykke.”  
 
Hvad er effekten så af doomscrolling?
Helt tilbage i 70’erne beskrev professor George Gerbner, hvordan folk led under det, han kaldte “den onde verden-syndromet”. Det var hans hypotese, at folk, der blev udsat for mere og mere grafisk vold og sindsoprivende scener i medierne, også oplevede en øget og nogle gange irrationel frygt, angst og pessimisme samt en højnet følelse af alarmberedskab over det, de oplevede som værende trusler mod dem. Han så med andre ord en direkte sammenhæng mellem folks følelsesmæssige sindstilstande og deres medieforbrug. Vi ved fra tidligere forskning efter Irak-krigen, at nyheder om krige kunne give nyhedsforbrugerne PTSD-lignende symptomer
 
Hvad så med en pandemi, invasionen af Ukraine, og hvad der ellers er sket de seneste år?
En undersøgelse fra Texas Tech University, offentliggjort her i starten af september, kom frem til, at 16,5 % ud af en adspurgt gruppe på 1.100 udviste tegn på “severely problematic” nyhedsforbrug. 75 % af disse berettede om mentale sundhedsproblemer, og hele 61 % fortalte om fysiske problemer, sammenlignet med resten af deltagerne i undersøgelsen, hvor kun henholdsvis 8 % og 6,1 % kunne berette om noget tilsvarende. Lederen af studiet, associeret professor Bryan McLaughlin, mener, at vores evige nyhedsstrøm kan give folk en konstant følelse af alarmberedskab, som får dem til at se verden som et mørkt og farligt sted. 
 
Bryan McLaughlin beskriver, hvordan vi kan ende i et destruktivt loop: I et forsøg på at forsikre os selv om, at det hele nok skal gå, bliver vi ved med at læse og læse. Men eftersom den vished ikke kommer, begynder den adfærd at få negative konsekvenser for folks liv. 
 
En afledt effekt af denne adfærd ser også ud til at være, at mange helt står af nyhederne. Reuters Institute kunne i sin seneste Digital News Report fortælle, at 38 % af de 93.000 adspurgte i 46 lande kan betegnes som “news avoiders”, steget fra 29 % i 2017. Her er det særligt de mange historier om COVID-19, som fik folk til at stå af, mens lidt over en tredjedel angiver, at de holder sig fra nyheder, fordi det har en negativ virkning på deres humør. 
 
¨

På tværs af landegrænser har pandemien fået folk til at stå af nyhedsstrømmen. Kilde: Reuters Digital News Report.

I Danmark er vi tilsvarende gået fra, at det kun var 12 %, til at det nu er hver femte, som angiver, at de aktivt undgår nyheder. 
Uanset hvad man mener om Danmarks eller verdens medievirksomheder, så er det skidt nyt for samfundsformer som demokratier, der er afhængige af en oplyst befolkning for at fungere optimalt. 
 
Ikke alt er så skidt, at det ikke er godt for noget
Der er tegn på, at den hjælpeløshed som doomscrollingen også medfører, kan udløses på en måde, som skaber positiv forandring i verden. Forfatteren til bogen Bearing Witness While Black: African Americans, Smartphones, and the New Protest #Journalism, Allissa V. Richardson, ser den hjælpeløshed, som mange amerikanere sad alene med i deres hjem under pandemien, som direkte årsage til, at så mange kom på gaden under Black Lives Matter-demonstrationerne efter drabet på George Floyd. “I ti uger kæmpede vi en kamp mod et usynligt monster, som vi ikke kendte og ikke vidste, hvordan vi skulle bekæmpe. Men racisme? Det har vi lidt et blueprint for, hvordan det skal bekæmpes”, sagde hun til Fast Company i et interview om sin bog. Det faktum, at folk risikerede deres liv ved at være i nær kontakt “speaks volumes about the power of doomscrolling to educate and galvanize”, mente hun. For hende var der en tydelig sammenhæng: “Doomscrolling became this way to cope with what was unknowable and terrifying at the time.”.
 
Hvad med klimaet? Ukraine? Energipriserne? Der er med andre ord håb. Hvis COVID-19-nedlukningerne fik amerikanerne på gaden mod racisme, hvad så med klimakrisen? Krigen i Ukraine og energikrisen? Det er jo her, at du, kære læser, kommer ind i billedet. For her mangler det kollektive “blueprint” for handling, som Richardson mener, gjorde det muligt for amerikanerne at vende doomscrolling til kollektiv handling. Eller, der er faktisk en del på klimakrisen: det er bare ikke blevet omsat til fælles handling endnu. Her har diverse klimaaktivister og journalister allerede beskrevet, hvad du kan gøre, så nu er det bare om at logge af og komme i gang. 
 
Hvordan stopper man sin egen doomscroll?
Det helt enkle råd for bedre mentalt helbred (samt lavere energipriser og opbremsning af klimaforandringerne) synes klart at være, at man bare skal lade være. Men som med stop af flyveture og spisning af frikadeller er den slags jo nemmere sagt end gjort, og må man nu ikke scrolle frit længere?  Hvis du er med på diverse kloge menneskers råd om at lade være, så kommer her en uofficiel liste over de bedste tips.
 
  • Husk, at du rent faktisk kan gøre noget. Stem på de politikere, der vil gøre en forskel for den krise, du er mest deprimeret over. Find ud af, hvordan du kan påvirke den – også med små skridt. Og gå i gang der næste gang, du opdager, at du befinder dig i en doomscroll. Morten Starup fra Innovation Lab skrev den anden dag, at man som virksomhed skal have en 2030-plan i forhold til klimakrisen, men at man som menneske også kan lave konkrete “20.30-tiltag”.
     
  • Gå efter løsningerne. Juster dit næste doomscroll til at handle om, hvilke løsninger der rent faktisk allerede er, når det gælder den krise du er endt med at dykke ned i. Prøv at væn dig til at samle på løsninger, i stedet for tegn på dommedagens komme. Du kan starte med en 1:1 ratio af doom og håb, før du langsomt lader løsningerne vinde dagen.
     
  • Køb et vækkeur. Samtlige forskere, der ved noget om sundhed og søvn, anbefaler, at telefonen kommer ud af soveværelset. Igen, de ting, som er universelt gode – som at sove og få motion – er også gode, hvis man skal op af et hul på internettet. Et miniskridt her er at stoppe om aftenen og i stedet lade et vækkeur stå for alarmen om morgenen.
     
  • Gør noget ved dit nyhedsforbrug. Find nogle, du stoler på, som også formidler, så du kan forstå, hvad der sker. Og bliv hos dem. Ja, det koster måske penge, men en god vane er godt givet ud. Det samme gælder din samling af podcasts, som måske kunne trænge til en Marie Kondo-style-oprydning. Du kunne f.eks. erstatte bare én af dine true crime-casts med en podcast, som gør dig glad?
     
  • Og hvis alt andet slår fejl: Få en hobby. Jeg kan selv varmt anbefale at dyrke noget spiseligt. Og har du en have, så lær noget om spiselige træer og klimazoner, eller bare kast nogle frø, og iagttag vidunderet. Som Kforums jourhavende journalist Mikkel Skov Petersen beskrev havegerningen for nyligt: “Havedyrkning har karakter af gendannelse til fabriksindstillinger, som det hedder på telefonen.”

 

 

 

Relaterede artikler

Doomscrollingens år - I 2021 stjal corona vores opmærksomhed. Faktisk har vi ifølge The Economist ikke brugt lige så meget tid på en historie ...
2022 blev doomscrollingens år igen igen - I 2022 stjal krigen i Ukraine opmærksomheden fra corona. Ifølge The Economist tegnede Ruslands invasion af Ukraine sig f...

Kommentarer

Få nyhedsbrev

28 JOB

Specialkonsulent / Fuldmægtig

Se alle job Indryk job

Job

Kommunikationschef

Frist: 28. januar

Formidler til politisk stabsfunktion

Frist: 19. februar

Projektudvikler

Frist: 19. februar
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.