Hvem ville Kierkegaard like på Insta?
Ifølge Søren Kierkegaard skaber man sin identitet igennem de valg, man træffer. Kierkegaard læst med moderne øjne kan inspirere os til at tage stilling til vores egen iscenesættelse på de sociale medier, da vores virtuelle identitet bliver skabt af de digitale fortællinger, vi skriver og er en del af på nettet.
De valg, vi tager i forhold til iscenesættelsen af vores virtuelle identitet, påvirker også de valg, vi træffer uden for de sociale medier, og dermed er der et samspil mellem skabelsen af vores identitet og vores personlige historie i både det virtuelle univers og i verden udenfor.
Sociale medier som litterær genre
De sociale medier har, udover at være kommunikationsmedier, tydelige træk fra litterære genrer som for eksempel dagbogsromanerne; her kan nævnes en fortælling i første del af Kierkegaards Enten-Eller, nemlig Forførerens Dagbog. Vi ser også træk fra korrespondancegenren, som eksempelvis Etikerens breve i anden del af Enten-Eller hører under.
Men vores fortællinger på de sociale medier minder i høj grad også om autofiktion. En genre, hvor selvbiografien og romangenren smelter sammen, når forfatteren skriver fiktion på baggrund af fakta fra sit private liv. Det er ofte set, at forfattere bruger egne oplevelser som afsæt for deres historier.
I Forførerens Dagbog, som er en af Kierkegaards mest berømte fortællinger, er der passager, som siges at være inspireret af Kierkegaards egen forlovelse med Regine Olsen. Af mere moderne værker, der bliver betegnet som autofiktion, kan nævnes Min Kamp af den norske forfatter Karl Ove Knausgård.
.jpg)
Jørgen Leths autofiktionsværk "Det uperfekte menneske" blev modtaget med stor forargelse, da læserskaren ikke kunne administrere blandingen af fiktion og virkelighed, hvilket fik Leth fyret fra TV 2.
Vi skriver autofiktion, når vi via vores opdateringer fortæller små historier om vores eget liv, hvor vi med afsæt i reelle begivenheder deler vores oplevelser. Autofiktion er derfor en litterær genre, der bruges, både når der skrives romaner, og når der skrives opdateringer på Facebook, Twitter og andre sociale medier, hvor man får de nyeste opdateringer i det sekund, de bliver delt, for eksempel i form af et billede på Instagram, en statusopdatering på Facebook eller et tweet på Twitter.
Litterær iscenesættelse på de sociale medier
Der er ikke noget nyt i, at vi i skabelsen af vores identitet iscenesætter os selv i de historier, vi fortæller og skriver om os selv og andre. Det har vi altid gjort. Det, der er det nye, og som adskiller os fra tidligere generationer, er, at vi nu også kan skabe en virtuel identitet og personlig fortælling på de sociale medier.
Vi kender det som nævnt tidligere fra litteraturen, hvor forskellige litterære genrer skaber rammen for de personlige historier, der skal fortælles. I Enten-Eller fra 1843 stifter vi første gang bekendtskab med Kierkegaards eksistensfilosofi og hans fire arketyper, som har forskellige livsanskuelser. Det er spidsborgeren, æstetikeren, etikeren og den religiøse. Her bruger han blandt andre den klassiske dagbogsgenre i Forførerens Dagbog til at portrættere den reflekterede æstetiker og forfører Johannes.
I anden del af Enten-Eller bruger han brevromanens struktur til at iscenesætte etikeren Wilhelm, der skriver breve og sender en prædiken fra en præst (der repræsenterer den religiøse livsanskuelse) til sin æstetiske ven for at få ham i tale.
Kierkegaard bruger ikke meget plads i sine værker på at beskæftige sig med spidsborgeren, fordi spidsborgerens trivielle og ureflekterede liv ifølge Kierkegaard er for kedeligt. Spidsborgeren er dog stadig en vigtig type at kende til, fordi han fungerer som den arketype, æstetikeren, etikeren og den religiøse bliver holdt op mod, så de bliver bevidste om, at de rent faktisk har et valg og kan vælge, hvordan de vil leve deres liv.
Kierkegaards projekt med at iscenesætte de forskellige arketyper i sine værker er, at læserene skal kunne identificere sig med personerne og forstå, hvorfor de handler, tænker, føler og tror, som de gør. Det betyder også, at vi med inspiration fra Kierkegaards arketyper kan blive opmærksomme på både vores egen og andres iscenesættelse og karaktertræk, der afspejler Kierkegaards arketyper på de sociale medier.
Spidsborgeren kan genkendes på, at han flyder med strømmen. Han skiller sig ikke ud fra mængden, men gør som de andre. Han tror, han selv har truffet sine valg, men det har han ikke; han er blot et produkt af det samfund, som han er en del af. Han er ikke bevidst om sig selv og lever sit liv uden lidenskab og engagement. Han tænker derfor ikke synderligt over, hvad han poster på for eksempel Facebook, men poster det, de andre gør: børn, der sover, aftensmaden, tiden fra løbeturen, turen i biffen, feriebilleder, og cafeturen med vennerne. Spidsborgerens opdateringer skiller sig ikke ud fra vennernes opdateringer.
TV 2 Go' Morgen-værten Heidi Frederikkes Instragram-profil er fyldt med familie-, rejse- og motionsbilleder i stil med spidsborgerens.
Æstetikeren derimod tænker meget over, hvilke signaler han sender. Han er styret af lidenskaben og er bange for det trivielle og kedsomheden, som han mener spidsborgeren repræsenterer. Han dyrker enten melankolien med en ironisk distance eller går efter nydelsen i det smukke og sjove. Hans selviscenesættelse er afhængig af stemninger og de ydre omstændigheder, hvor han spiller forskellige roller, alt efter hvad han vil opnå. Han poster tekster og billeder, der skiller sig ud fra de andres ved at være ironiske, kunstneriske, underholdende, smukke eller sarkastiske. Æstetikeren iscenesætter sig selv som en person med et spændende liv, der skiller sig ud fra mængden.
Den svenske blogger Kenza Zouitens virtuelle arketype er æstetikeren, da hun poster smukke, fashionable, selviscenesættende og gennemredigerede billeder af reklame-fotoshoots, lanceringer af sin tøjkollektion og deltagelse ved VIP-arrangementer.
Etikeren er styret af pligt og ansvarsfølelse. Han vælger lidenskabeligt sig selv ved at acceptere sin krop, sin personlighed, sin historie, sin sociale status, sit samfund og sin kultur og de chancer, han får i livet. I kraft af at han tager ansvar for sig selv og de retningslinjer, normer og værdier, han har valgt, skaber han sig selv som person. Etikerens opdateringer kan genkendes på, at de er alvorlige og eftertænksomme. Han tager sig selv og sit liv seriøst og poster kun det, han vurderer er meningsfuldt. Det kan være et politisk budskab, særligt udvalgte billeder af familiens hverdag eller informative opdateringer om sit arbejde eller det, der rører sig i samfundet.
Komikeren og feministen Sanne Søndergaard bruger de sociale medier til at poste kønsdebatterende, samfundskritiske og politiske budskaber.
Etikeren vil gerne have kontrol, men den religiøse accepterer, at han ikke kan kontrollere alt i livet. Den religiøse erkender sin egen utilstrækkelighed og opfatter sit liv som en del af noget, der er større end ham selv. Kirkegaard var selv kristen, og det er også kristendommen, der er kernen for hans religiøse arketype, der opfatter sig selv som skabt af noget, som er større end ham selv. Han ser Gud som skaberen bag alt livet på Jorden.
Den religiøses opdateringer kan derfor både være hverdagsagtige billeder af familien og vennerne, og de kan have noget åndeligt over sig, hvor han fokuserer på, at vi er en del af en større sammenhæng.
Troen fylder i dag ikke meget i danskernes hverdag. Den bliver ofte skubbet i baggrunden, og i stedet er tendensen, at man nærmest gudeliggør sig selv og ser sig selv som sin egen skaber af de evner og egenskaber, man er i besiddelse af.
Den religiøses opfattelse af, at livet er en gave og en opgave fra Gud, som man skal tage ansvar for, kan virke gammeldags. Men det ændrer ikke på, at vi stadig kan hente inspiration fra Kierkegaards arketyper og tage det med, som vi kan bruge i vores eget liv i 2017.
Du er din egen ansvarshavende redaktør
Man kan aldrig blive en anden, for som menneske er man, ifølge Kierkegaard, sin krop og sin sjæl, og man kan modsat dyrene forholde sig til sig selv og dermed tage ansvar for sig selv og sine livsvalg.
I Enten-Eller giver Kierkegaard ordet til etikeren, hvor han skriver: "Vel tør nemlig det ethiske Individ bruge det Udtryk, at han er sin egen Redacteur, men han er sig tillige fuldelig bevidst, at han er ansvarhavende, ansvarhavende for sig selv i personlig Betydning, forsaavidt det vil have afgjørende Indflydelse paa ham selv hvad han vælger."
Man er sin egen ansvarshavende redaktør, og det betyder, at man har et ansvar for de valg, som man træffer, og som er med til at skabe ens identitet og personlige fortælling. Ifølge Kierkegaard bliver vores personlige historie ikke kun skabt af vores families traditioner og historie og kulturelle normer og det miljø, vi er vokset op i. Vi har også friheden til at vælge, hvordan vi vil skabe vores identitet ud fra egne præmisser og interesser.
Men den frihed kræver, at vi tager ansvar. I en moderne verden som vores skal vi også tage ansvar for de opdateringer, vi vælger at poste på de sociale medier. Der skal træffes mange taktiske valg på nettet, både sprogligt og visuelt, og de valg har stor indflydelse på vores virtuelle identitet, der bliver skabt af de opdateringer, vi skriver, og de billeder, emojis og videoer, vi uploader i de sociale fællesskaber, vi er en del af på nettet.
"da">Meryl Streep, one of the most over-rated actresses in Hollywood, doesn't know me but attacked last night at the Golden Globes. She is a.....
— Donald J. Trump (@realDonaldTrump) 9. januar 2017
Trumps omgang med Twitter virker ofte uovervejet og uansvarlig for en statsleder. Da Meryl Streep i en tale ved Golden Globes indirekte kaldte den kommende præsident en 'bully', responderede han promte på Twitter ved, ja.. at 'bully' skuespilleren.
Det gælder også for de kommentarer, vi vælger at skrive, når vi kommenterer og “liker” andres opdateringer og dermed bliver medforfattere til hinandens virtuelle historier.
Du har et ansvar for dine digitale aftryk
Vores relationer til hinanden, indretningen af vores hjem og vores valg af værdier, politiske holdninger og tøj handler om selviscenesættelse og skabelse af identitet. De er byggesten i vores egen historiefortælling. Men med de sociale medier har vi fået endnu en dimension ind i vores liv. Det kan til tider virke som at træde ind i Det Vilde Vesten, fordi det i høj grad er op til os selv at skabe rammerne for vores egen iscenesættelse på nettet.
Vi vil som Kierkegaards etiker gerne have kontrol over vores eget virtuelle liv på nettet, men vi har ikke fuld kontrol over vores egen virtuelle fortælling, og vi har svært ved at gå i den religiøses fodspor og erkende, at vi ikke kan have fuld kontrol med alt. Det, vi selv skriver, og det, der skrives om os, er det aftryk, der sættes.
.jpg)
Hvad der skulle have være et modigt anti-slutshaming-statement, blev hurtigt genstand for massiv kritik og grov slutshaming, hvilket fik Fie Laursen til at slette billedet fra sin Instagram-profil.
Det kan i kierkegaardsk forstand være fortvivlende, et begreb, der er vigtigt for forståelsen af Kierkegaards arketyper. Kierkegaard siger, at vi er dømt til at være fortvivlede. Spidsborgeren ved dog ikke, at han er fortvivlet, hvorimod æstetikerens opgave er at erkende sin fortvivlelse. Etikeren derimod vælger og tager ansvar for sin fortvivlelse, og den religiøse ser sig selv på godt og ondt som en del af noget i en større sammenhæng, idet han opfatter sig selv som skabt af Gud.
Fortvivlelsen er et udtryk for en ubalance i mennesket, og for at hæve fortvivlelsen skal man, ifølge Kierkegaard, vælge sin fortvivlelse og tage ansvar for den og for alle andre følelser og handlinger, der er en del af livet.
Vores iscenesættelse og skabelse af vores virtuelle identitet sker gennem valget af statusopdateringer, kommentarer, billeder, delinger og “likes”. Læst ud fra Kierkegaards filosofi betyder det, at vi har et ansvar for vores egen iscenesættelse og for vores kommunikation med andre på de sociale medier.
