Nemlig med Mads og mediestøtten

Vi er tilbage efter det spildte coronaår i Zoom-mørket. Mød Kforum på det virtuelle folkemøde. Vi taler med Mads Brügger og Stine Kendal om mediestøttens millioner. Vi diskuterer nemlig.coms kaotiske harakirikrisekommunikation med SoME-eksperter, fagbevægelsens folk og journalisten bag afsløringerne.
Hvad er der galt med mediestøtten ifølge Mads Brügger? Hvad gik galt i nemlig.coms kommunikative selvmordsspiral? Det taler vi om på det virtuelle folkemøde. Kom og lyt med. Illustration: kforum

Mads, mediestøttemillionerne og Informations glemte DNA

Gem dette link til webinaret om mediestøtten torsdag d. 17. juni kl. 10.00.
 
Mediestøtten er i medierne som aldrig før. Nu er der etableret et anti- mediestøttemedie. Er mediestøtte godt eller dårligt for demokratiet? Dårligt, siger medieiværksætteren Mads Brügger. Han har nemlig startet det nye liberale medie Frihedsbrevet, som siger nej til mediestøtte. Ifølge Brügger er det umuligt at være samfundets vagthund og i lommen på staten på en og samme tid. Medier, som er stærke i sig selv uden støtte, er i virkeligheden det bedste for stat og samfund. Senest skælder Brügger ud på den statsstøttede avis Information. Omvendt mener Informations direktør, mediestøtten styrker demokratiet og en kritisk offentlighed. Men er avisens urkraft ikke, at den startede netop som et ustøttet medie mod den tyskvenlige stat? Kforum har fået afslag på mediestøtte i snart 20 år? Hvorfor nu det, og har Kforum aldrig skrevet noget, som er værd at støtte i de sidste 20 år?
 
Mød Mads Brügger og Stine Kendal. 
Moderator: Timme Bisgaard Munk, Kforum
 
Gem dette link til webinaret om mediestøtten torsdag d. 17. juni kl. 10.00.
 
Nemlig.coms kommunikative selvmordsspiral? Hvorfor gik det galt, og hvad er moralen?

Gem dette link til webinaret om nemlig.com torsdag d. 17. juni kl. 13.00.
 
I coronakrisens begyndelse var nemlig.com en heltevirksomhed. De var udråbt til de sårbares beskytter og dem, der fik samfundet til at fungere, mens vi alle var fanget og isoleret. Dette ændrede sig brat, da Politiken afslørede virksomhedens elendige arbejdsforhold blandt deres underleverandører. Krisen blev blot større og værre, da det blev klart, at nemlig.com havde kendt til problemer siden 2014. For at gøre ondt værre skabte nemlig.com-direktørens meget aggressive kommunikation kun endnu mere vrede og utilfredshed i sin kluntethed.  Håndtering blev en kommunikativ selvmordsspiral. Vi taler med Politiken-journalisten bag afsløringerne, en SoMe-krisekommunikationsekspert og ikke mindst den tidligere chefredaktør fra Fagbevægelsens A4 Medier om nemlig.coms krisekommunikation, kampagnejournalistik og ikke mindst fagbevægelsens rolle og det nye svigtede proletariat i serviceindustrien.
 
Mød Politiken-journalist Jonas Pröschold, SoMe-krisekommunikationsekspert Troels Johannesen og journalist og tidligere chefredaktør af A4 Nicolai Kampmann.
Moderator: Timme Bisgaard Munk, Kforum
 
Gem dette link til webinaret om nemlig.com torsdag d. 17. juni kl. 13.00.
 
Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også