Omlæg dit medieliv nu, og skift til kernesunde medier med kalorier. Her er opskriften. Foto: Digital Vision / Getty Images
Klikker du forvirret rundt på Facebook? Stjæler du andres links? Læser du de kognitivt udfordrede lokalsprøjter Politiken, Berlingske eller Information? Tager du små smutture på dr.dk? Falder du tit i og tvangsspiser de danske trade-press-pamfletter? Hvis ja, så stop nu. Det er dårligt, det er dumt, og det er usund mediekost som ind i helvede. Du burde læse noget andet. Vi vil gerne hjælpe dig med at omlægge din mediekost til et kernesundt alternativ. Alternativet afhænger naturligvis af, hvem du er, og hvad du vil vide. Her får du Kforums fem veje til en sundere og bedre mediekost. Læg dit medieforbrug om, og efter få uger vil du virke kognitivt udfordrende for dine omgivelser. Alle er velkomne til at komme med flere opskrifter og medier i slutningen af artiklen.
1 Kernesund, kaloriefyldt spindoktor-mediekost
Du har Djøfstortion tatoveret i panden. Politik er dit liv. Du har været spindoktor eller har mindst én ven, som har været ansat i Prins Jørgens Gård. Du køber tit tøj og tasker i Goods på Østerbro. Min anbefaling er:
Er du til centrum-venstre, skal du naturligvis starte med
The Guardian. Alt, hvad der står i Politiken og Information, er nemlig skrevet af herfra fem dage forsinket, blot renset for det engelske lokalstof. Kort sagt har du her verdens bedste medie for, med og om rød identitetspolitik – med et glimt i øjet. Hvis du er rødere end rød læs
New Statesman og
The New Left Review.

Når basiskosten er på plads, så kombinér med udvalgte lækkerier herfra:
For udsøgte europæiske intellektuelle meningsdannere, tjek sitet
PS: Project Syndicate ud. Det er weltklasse og Champions League for den europæisk samtale.
Læs også
Foreign Affairs, verdens bedste magasin om international politik, med det sigende payoff
We Don't Break the News. We Break It Down. Det udkommer seks gange om året. Det er ikke bare sundt for hjernen, det er sundt for samfundet og den demokratiske samtale.

Er du til amerikansk politik, er der også en basiskost. Start morgenen med
Trump på Twitter.
Det er usundt, men nødvendigt som sukker i din mysli.
Det sunde kommer så med New York Times, der er inde i en sand guldalder og kaster verdensklassejournalistik af sig dag ind og dag ud. Det er ikke blot et medie, men HQ for anti-trump-bevægelsen. Bemærk, de ved intet om europæisk politik. Til gengæld skriver økonom og nobelpristager
Paul Krugman nogle dage en klumme. Ikke mindst om handelsteori, som han jo netop modtog en nobelpris for.
Kombinér med
The Washington Post, som er blevet meget bedre på det sidste. For supernørd-Washington er anbefalingen mikromedierne
The Hill og
Talking Point Memo. Her er også en masse gode podcasts. Personligt vil jeg anbefale anti-trump-podcastsamlingen hos
Crooked Media. Her samler Obamas tidligere taleskriver på fornem vis op i podcasten
The Wilderness. Et godt sted at være, hvis du ønsker Amerika bliver great again uden the great moron.
2 Kernesund, kreativ klassekost
Du lever af dine money fra Radio24syvs produktionsselskab og bor i et lillebitte kolonihavehus, hvor du tilbereder dine selvplukkede svampe og coffee shakes. Gyldendals efterårsreception er dit Cannes Lion. Du vil gerne gemme dig i Mads Brüggers jakkelomme.
Du kender insider-historien om #MeToo-skandalen på forfatterskolen. Min anbefaling er:
For almindelige mennesker starter internettet på Google. For den kreative klasse starter det på portalen
Arts & Letters Daily. Det er et helt fantastisk site, som samler op på, hvad du skal læse lige nu med en kæmpe venstre spalte fyldt med links til alverdens åndstidsskrifter.
Gang på gang har jeg fundet tekster og bøger, som har ændret mit liv. Meld dig til deres nyhedsbrev, og følg dem på SoMe. Altså, Aldaily som daglig basiskost.
Et andet internetmedie, du vil elske som Summerbirds chokoladesommerfugle, er
Brain Pickings, der er fyldt med alt fra Susan Sontag-tegninger til essays om kærlighedens væsen og uvæsen. Er du New Yorker Hipster så
læs N+1

Har du skrevet en ph.d., eller færdes du i universitetets hellige haller, er det altid værd at kigge forbi tidsskriftet
The Chronicle of Higher Education. Ikke så meget for deres kedsommelige diskussion af amerikansk universitetspolitik som for deres essays om de mere abstrakte glæder og rædsler i forskerverdenen. Læs for eksempel dette essay om fremkomsten af den
selviscenesættende selvpromoverende offentlige intellektuelle a la Brinkmann. Det er bare godt set; noget, du ikke finder andre steder på nettet.

3 Kernesund startup-kost
Du lever at af værdisætte dine power-slides til 55 millioner. Du er en market juicer, der presser igennem, til alle vitaminerne er dine, og du har har startet et pre-revenue company på det offentliges soft money. Du er ved at være stopmæt af startups solgt for x milliarder, halleluja, og startup y har fået z milliarder i funding. Du trænger til noget med kalorier i. Noget, som kan og vil flytte dig og din startup. Min anbefaling er:
Dit daglige brød er naturligvis
Wired,
Fast Company,
Inc og det lidt alternative, men gode idémedie
Springwise. I din basiskost bør også de to Silicon Valley-medier
Recode, med den legendariske
Karen Swisher, og
The Information indgå. Det sidste er drevet og skabt af en berømt kvindelig insider. Mediet er kongevejen til at forstå produkter og funding. Hvis The Information var en energibar, ville den hedde
Bootstrapping – som vores eget lokale lillebitte medie om alt, hvad der starter i DK. Det er også værd at læse mediet
Pando plus
The Startup på Medium.

Hvis du har været med i mange år, vil du også sætte pris på at følge
Tim O´Reilly. Han har mange kloge, gode tanker om tech. For de centrale tendenser i tech og specielt deep tech er det
MIT Technology Review, du skal læse.
Dit job er at spille smart til næste investor pitch. Forudsætningen er, at du kan tale McKinsey-isk og få tegnet en troværdig hockey stick af blitzscaling-vækst. Ergo, det kræver, du er mæt og har den rette energi på de rette ord. Vi anbefaler derfor strategibloggen
Stratechery , biz-mediet
strategy+business og sidst, men ikke mindst nyhedsbrevet fra
analysefirmaet CB Insights.
Desuden er der kun én ting, du skal læse som founder, og det er
The Founder’s Dilemma, en gammel, men klog artikel og bog. Held og lykke. Du har brug for det. Kun Mark Zuckerberg blev både rig og bevarede kontrollen over sit selskab. Alle andre må vælge mellem kontrol eller penge.

4 Kernesund designersnude-kost
Du designtænker – ergo er du. Du er oprigtig vred over Apples Jonathan Ives kreative tyveri af Dieter Rams fra Braun. Du skal se
dokumentaren om Rams lige om lidt Du hylder folk, der opfinder en ny variant af Helvetica med små dværgfødder. Du er smart – du læser blot de forkerte ting de forkerte steder. Min anbefaling er derfor:

5 Kernesund journalistkost
Du kæmper for sandheden hver dag på et stort dagblad. Du kæmper mod regeringerne, bankerne og Britta. En dag vil du modtage Cavlingprisen for din afsløring af uretfærdighederne og uligheden i samfundet. Du har slet ikke tid til at læse meget andet end det, du selv skriver.
Min anbefaling er:
Vil du omstyrte samfundet, er det vigtigt, du har styr på den kritiske journalistik lige her og nu. Her vil jeg anbefale badass undercover-mediet
The Intercept. For et datadrevet perspektiv på journalistik er der ingen vej uden om
Nate Silvers datasite FiveThirtyEight.
Kom selv med ideer til medier og mennesker, man skal følge.
Relaterede artikler
Kender du Folkemødetypen?
-
Hvem og hvad skal du se hvorfor på Folkemødet? Det enkle svar er: Dit liv er en paneldebat i et hvidt varmt telt. Du ska...
Hvad siger din mulepose om dig?
-
Muleposen skal bruges flittigt for at kunne bæres med god samvittighed – hvor flittigt er forskere dog uenige om. Er det...
Lider du også af solastalgia?
-
Bliver du deprimeret og fremmedgjort, når der sker ændringer i naturen? Føler du en nostalgisk længsel efter barndommens...
Black Friday Bashing
-
Vi kan ikke lide Black Friday. Det er usmageligt, amerikansk på den ufede måde og lever slet ikke op til den kreative kl...
Læs dig igennem sommeren
-
Sommeren er over os, og alle de der bøger, vi havde sagt til os selv, at vi skulle læse, er for længst glemt. Heldigvis ...