Kendte kommunikatørers elske- og hadeord
Sproglige nytårsforsætter for 2016

Skrevet af

Redaktionen Kforum

884 artikler

57 indlæg

Ordet ”feminist” hænger Susanne Staun ud af halsen. Hella Joof synes, at ”fucking” er grimt. Asger Aamund ville ønske, at folk holdt op med at ”italesætte”. Der er også mange gode ord, de elsker og vil bruge mere i fremtiden. Fx "bevares". Kforum har spurgt en række kendte kommunikatører, hvilke ord og vendinger de ikke vil have med ind i 2016 – og hvilke de synes fortjener noget mere kærlighed i det nye år.
Trætter du dig selv, når du siger og skriver ”super” til alt og alle dagen lang, selvom du godt ved, der er andre måder at bekræfte en aftale på? Er du ved at gå død i mediernes floskelmetaforer om folk, der trækker i arbejdstøjet, kravler op ad karrierestiger og render rundt i maskinrum? Eller handler dine sproglige nytårsforsæt snarere om, at nogle ord fortjener at blive sagt meget mere i det nye år, fordi de er fantastiske? 

Her kan du læse en række velformulerede danskeres sproglige nytårsforsæt. Byd gerne ind med dine egne i kommentarfeltet.
 
Bertel Haarder, Kulturminister
 
 
Ud i 2016:
 
"Herligt, at så mange har set sig sure på ”italesætte”. Lad os slå det udtryk ihjel og påtale det overalt, hvor det huserer.
 
Og så de overflødige forholdsord i ”åbne op”. Og ”kommentere på”. De kommer sikkert fra engelsk, men det bliver de ikke mindre overflødige af.
 
Og hvad er egentlig forskellen på "civilsamfundet" og "samfundet"? Findes der et alternativt militærsamfund? Kald det dog samfundet!
 
Og de akademikersnobbede ord "diskurs" og "paradigme". Dem klarede vi os fint foruden i generationer.
 
Managementflosklerne er mange: "vækste", "på sigt", "sparring", "fremadrettet", "win-win-situation", "på den lange bane" – og min egen regerings "omprioriteringsbidrag", der ganske enkelt er besparelser. Forleden hørte jeg i radioen, at "crowd-funding" er en "game-changer"! Find dog et andet land!
 
Som kulturminister kan jeg ikke komme til arrangementer uden at alt er "fantastisk, fantastisk, fantastisk". Forleden kom jeg selv til at sige det.
 
"Public service" hedder i Norge "almenkringkasting" – "almensending". Hvem finder på et godt dansk ord?"
 
Ind i 2016:

"Til gengæld vil jeg gerne genindføre nogle kraftige gamle ord, f.eks. at "klandre" og "revse" i stedet for at kritisere. "Frisind" i stedet for tolerance. "Folkestyre" i stedet for demokrati. "Frihed" i stedet for konkurrencesamfund. "Goddag "og "farvel" i stedet for "hej" og "hej-hej". "Troskab", "ægthed", "ordholdenhed".
 
 
Mikael Bertelsen, radiovært og kanalchef på Radio24syv
Foto: Thomas Fryd
 
Ud i 2016:
"Jeg vil godt holde op med at bruge ordet "lissom". Og så vil jeg gerne tale hurtigere. Jeg hører mig selv på optagelser og tænker 'Hold nu op med det famleri og kom til sagen, lissom'. 
 
Jeg håber, at 2016 bliver det år, hvor "italesætte" endegyldigt bliver stedt til hvile. Jeg ved, det har været på den sorte liste hos mange, men alligevel dukker det konstant op i samtaler flere gange om dagen. I det hele taget ord, der skal signalere, at den person, der taler, har styr på sagerne, er røvirriterende."

Ind i 2016: 
"Forrige år lagde jeg mærke til, at flere af mine sproglige rollemodeller begyndte at sige 'bevares'. Og det er ikke, fordi tiden skal spoles tilbage, og der skal gå Ludvig Holberg i den, men når man opdager, hvad der gemmer sig i den danske glemmeordbog, så er der flere ord, jeg gerne vil slå et slag for. Fx 'sporenstregs'."
 
Hella Joof, filminstruktør, forfatter, skuespiller og komiker

Foto: Polfoto/Rasmus Flindt Pedersen.

Ud i 2016:
”Bare vi ikke skulle sige 'fucking' mere. Det er så grimt. Og ordet børneporno er en grusom misforståelse. Børn laver ikke porno. Der er tale om misbrug og voldtægt.”

Ind i 2016:
”Der er så mange ord, der trænger til at blive støvet af og brugt. Lad os bruge: kalamiteter, nyslået, vånde, døgenigt, plateaufase og himmelhvælv.”
 
Christian Kock, professor i retorik ved Københavns Universitet

Foto: Scanpix/Benita Marcussen.

Ud i 2016:
”Lad nedskæringer være nedskæringer. Lad os slippe for at høre mere om omprioriteringsbidrag, effektiviseringer og produktivitetsforbedringer og om at ”frigøre” midler, når det drejer sig om nedskæringer. Folk gider ikke blive talt til, som om de intet forstår. Det så vi også ved afstemningen om retsforbeholdet.”
 
Ind i 2016:
"Jeg vil så gerne høre politikere, der siger disse sætninger: 'Dér tog jeg fejl' og 'Det har vi ikke tænkt godt nok igennem!'."
 
Susanne Staun, forfatter
Foto: Scanpix/Sophia Juliane Lydolph.
 
Ud i år 2016:
”Belært af alle de gange, jeg er blevet kaldt feminist i ordets mest betændte forstand, vil jeg gerne tage det frem og sige, at jeg absolut hader det. Enten må det begraves, og så må vi opfinde et nyt – hvad der ikke er stor sandsynlighed for, hvis man skæver til ord som ældrebyrde og dets holdbarhed midt i hadet – eller også må vi få flere fornøjelige fruentimmere til at stille sig op på en stol eller en ølkasse og deklamere: JEG ER FEMINIST. For som det er nu, betyder det "røvsyg, skinger møgso, der ødelægger alt morskaben og hader mænd". Om det så er ordbogen(.com), så spiller den med her: "Kvinde, som har en negativ holdning over for mænd, eller som kæmper for at skaffe kvinder magt over mænd som reaktion på tidligere tiders undertrykkelse af kvinder", en definition, jeg har klaget over, men som ordbogen fastholder er dækkende for det segment af mænd, der bruger det forkert. Det er jo hverken logisk, brugbart eller hensigtsmæssigt.”
 
Ind i år 2016:
”BEVARES. Bevares er et vidunderligt ord, der, hvis det bruges i den rigtige kontekst, sætter en i stand til at være nedladende på den formfuldendt kultiverede og altmodische klinge.”
 
Gorm Vølver, journalist på Politiken og redaktør af satirespalten ATS
 
Ud i 2016:
"Adressere. Jeg hader udtrykket 'adressere'. Det bliver brugt af politikere, journalister og erhvervsledere i et væk og er ligesom ’kampagne’, der bruges om militære indgreb, udtryk for sproglig fattigdom. En anglisering af sproget. Vi har selv ordene. I stedet for at sige 'adressere' kan vi bruge ’gøre noget ved’.
 
Har fundet dette skrækeksempel fra Ritzau på Infomedia:
'Løftet onsdag fra EU-Kommissionens ansvarlige for energiunionen, Maros Sefcovic, om at løse problemer med flaskehalse på det europæiske energimarked glæder Dansk Energi.
- Det er positivt, at kommissionen nu eksplicit vil adressere flaskehalsene, der blokerer det indre energimarked, siger vicedirektør i Dansk Energi, Anders Stouge.'
 
Kommissionen vil eksplicit adressere flaskehalsene! Tjekkede også på Infomedia dansk presses brug af ’adressere’ i betydningen ’gøre noget ved’. Inden for de seneste 30 dage er det brugt i omegnen af 400 gange. Tjekkede derefter 30 dages brug af ordet i løbet af 30 dage i 1995. Det blev brugt 11 gange, men i ordets danske betydning: at adressere et brev/en pakke."

Ind i 2016:
"Er nået frem til ’kålhøgen’. Et herligt gammelt udtryk, som risikerer at forsvinde helt, hvis ikke det bliver brugt. Betyder indbildsk, men det lyder sjovere at sige ’kålhøgen’. Så det vil jeg gøre noget mere i 2016.

Leonora Christina Skov, forfatter og litteraturkritiker hos Weekendavisen
Foto: Sofie Amalie Klougart.
 
Ud i 2016:
”Jeg vil holde op med at bruge ordene ’læseværdig’ og ’læseoplevelse’, og det er på høje tid, for jeg har brugt dem i henholdsvis 24 og 29 anmeldelser gennem årene. Begge ord er for længst stivnet i klicheer, og når man tænker nærmere over dem, er de pinligt upræcise. ’Læseværdig’ lyder tilmed grimt. På hvilken måde er bogen værd at læse, må man spørge. Og hvad er det præcis for en oplevelse, man får ud af at læse den?
 
Generelt vil jeg opfordre alle til at droppe floskelmetaforik med referencer til fodbold, biler, både, fly, boksning, jordskælv, bjergbestigning og krig. Farvel til betydende spiller med vinder-DNA på den korte og lange bane og folk, der trækker i arbejdstøjet, kravler op ad karrierestiger og render rundt i maskinrum og på kommandobroer med kurs mod tinderne.”
 
Ind i 2016:
”Jeg er glad for gamle danske ord og synes slet ikke, at jeg bruger ord som ’desuagtet’ og ’endskønt’ så meget, som de fortjener. Jeg får lyst til at formulere mig smukt og præcist, når jeg bruger den slags ord.”
 
Torben Steno, journalist, foredragsholder, studievært og musiker
 
Ud i 2016:
”Særligt i det sprog, som politikere og politiske kommentatorer plejer, er der en række udtryk, som er så slidte, at der burde indføres pengebøder for at bruge dem:

1. Stop det tåbelige girafpositive udtryk udfordringer, når der i realiteten er tale om problemer.
2. Stop al det ævl om maskinrummet, som om politikere var en flok svedende mænd med oliekander ved dieselmotoren i en tysk ubåd i krigens sidste dage.
3."Der er ingen tvivl om" betyder, det kan godt udelukkes. Det er OK dansk, men det bruges alt, alt, alt, alt for tit.
4. Vi er i arbejdstøjet. Ja, man ser det for sig. Politikere, der identificerer sig med folk, der går i Kansas, eller er selvlysende som asfaltarbejdere på en mørk landevej. Sådanne typer har ikke været stærkt repræsenteret på Borgen i mange, mange år.”
 
Nadja Pass, medstifter af Borgerlyst og Samtalesaloner
Foto: Steen Brogaard.
 
Ud i 2016:
”Jeg ville ønske, vi holdt op med at tale så meget om "ildsjæle". Jeg ved godt, at det er godt ment, men det virker modsat hensigten. Dels får ordet "ildsjæl" os til at fokusere på dem, der brænder mest igennem (og ofte risikerer at brænde ud), i stedet for at anerkende, at alle gode projekter kræver, at mange mennesker løfter i flok. Dels fordi det får andre til at tro, at man skal være "gjort af et særligt stof" for at gøre en forskel.
 
Og hvis man ikke føler, man er det, eller ikke har mulighed for at smide alt, hvad man har i hænderne, så må man hellere lade være. Hvis vi holdt op med at fokusere så meget på ildsjælene, ville langt flere borgere tro på, at vores lille ekstra overskud i hverdagen også tæller - og at vi kan nå langt på vores egen handlekraft. Især hvis vi puljer den i faglige sammenskudsgilder. ”
 
Ind i 2016:
”Jeg vil gerne genoplive det gode gamle ord "samfundssind". Det er helt grundlæggende for velfærdssamfundet, fordi det styrker vores forståelse for, at nogen har andre behov, end os selv. Samfundssind åbner vores øjne for, hvordan det er at have en helt anden alder, holdning, baggrund eller faglighed end os selv. Jeg synes, vi de seneste år er blevet meget tunnelsynede, men vi har brug for at snakke mere sammen på tværs for at genopdyrke samfundssindet.”
 
Asger Aamund, erhvervsleder, debattør og bestyrelsesformand


Ud i 2016:
”Jeg føler mig ikke fanget i vendinger og fraser, jeg ikke kan komme af med. Jeg kan udtrykke mig præcist og nuanceret, når jeg ønsker det. Jeg ville dog ønske, at jeg hørte mindre til udtryk som ’italesætte’ og ’diskurs’, som florerer i medierne.”
 
Ind i 2016:
”Jeg har ikke noget yndlingsord, men kunne jeg komme af med ’inklusion’ som fortyndet erstatning for ’integration’, ville 2016 ikke se helt skævt ud.”
 
Anna Libak, forfatter og redaktør hos Berlingske
Foto: Scanpix.
 
Ud i 2016:
”Hold op med at lytte til din mavefornemmelse. Det kan godt være, at den siger dig det ene og det andet, men det er bedre at bruge dit hoved til at tænke med: Argumenter er langt mere interessante for andre end kropsfornemmelser.
 
Stop med at bruge ordet "fremadrettet". Du bruger det givetvis til at understrege din målrettethed og dit fokus, men det er en kliche, for det er lidt svært at gøre noget bagudrettet, ikke? I hvert fald kan du med fordel variere dit sprog med gode gamle udtryk som "i fremtiden" eller "fremover", der betyder nøjagtig det samme.
 
Lad være med metaforisk at være på "rejse". Det er trættende med folk, der hele tiden mentalt er på rejse, og heller ikke særligt overbevisende, når samme "rejse" vidner om, at man sprogligt er gået helt i stå og ikke har været nogen steder overhovedet.”
 
Ind i 2016:
”Det er højeste mode at være introvert, og i den forbindelse kan det gamle ord "undseelig", der betyder at gå i et med tapetet, fortjene at blive brugt mere. Vi bombarderes med katastrofer og kriser, og en vis "blaserthed" over for andres lidelser kan nemt opstå. Det ord fortjener derfor et comeback. "Glubende" er et godt ord, synd, at det bruges så sjældent. At være glubende sulten betyder at være kampsulten, men det skader ikke at have flere ord for samme fænomen, særlig ikke i et samfund, der er så fikseret på mad.”
 
Mette Bom, kampagnerådgiver
 
Mette Boms tekst er venligst udlånt fra hendes Facebook-side.
 
Ud i 2016: 
"Modeord og floskler gør os fattige og kedelige. Selvom vi havde begravet det i 2013 insisterede mange alligevel på i år, at alting skulle 'give mening'. Det var så grelt, at en tv-journalist interviewede en landmand og spurgte, om de nye stalde "gav mening" for grisene. Grise!? Grise har vel ikke nogen mening?.
 
'Must-have' overlevede på mirakuløs vis også - især i modebranchen. Men også i SuperBrugsen, så jeg et skilt med julens ”must-have-klejner”. Og så det åndssvage 'Alt er godt' som udglattende slutning på folks fortællinger. Nej alt er IKKE godt! Der er terrorangreb og flygtningekriser og folk uden arbejde. Der er IS-krigere, fattigdom, olielæk og tørke i Californien og smog-dyner i Beijing. Tigeren er ved at uddø og vores velfærdssystem er ved at brase sammen. Der var Paris 2 gange, Krudttønden og et egyptisk flycrash. Der var skyderier i USA og uskyldige mennesker mistede livet for helvede! Er det godt? Nej. Så hold nu op med at sprede den røvssyge konsensustæppe-mentalitet hen over alting. 
 
Der er andre ord og udtryk som skal ud; djøfisering, tudekiks og at 'tabe sutten'. Jeg var hos en psykolog i år, som efter 10 minutters konsultation sagde: "det lyder som om, du lige har tabt sutten i en periode....". Jeg var målløs.
 
Ud med 'af hjertet tak (hvor skulle det ellers komme fra?), Black Friday (come on – lige op til cop 21?). Og 'all in' (det bruger jeg også selv, men forsøger at lade være). 'Flow-tv' (fjernsyn er da et fedt ord), forankring og fantastisk (om ting der ikke er det). Ud. Og 'smør-bar’ (ad!). 'På den lange bane' er så trist. I det hele taget skal fodboldudtryk ud…bortset fra at 'tage riposten’ og 'libero'. Året værste udtryk er dog 'intim-koncert’ - jeg ved ikke med jer, men jeg tænker hele tiden på det dér Vivag-sæbe til kvinder med svamp.
 
Ind i 2016:
Jeg vil gerne dyrke nogle ord i 2016. ‘Velkommen' kan vi godt sige lidt mere og 'fedt nok’, 'nøgen’, ‘tak - jeg bér’ og 'Herre Jemini'. 'Vi ses ligepludselig' er dejligt og lyst. Det er ok ikke at være ok hele tiden. Og vred. Og sur. Hvordan har du det? Ja, jeg har det ad hekkenfeldt til. Skulle du spørge fra nogen? 2016 skal være temperamentets tid. Dér hvor vi siger ‘nej' og 'gå væk' og 'talk-to-the-hand'. Der hvor vi siger Brinkman’sk fra over for folk, der vader med store UGG-støvler hen over vores personlige grænser med deres evindelige passive-aggressive behov. 
 
Kforum og Bureaubiz’ egne sproglige nytårsforsæt:
 
 
 
     
 
Ud i 2016:
'En rejse'. Næste gang, at en chef fortæller om ’den rejse, virksomheden er på’, så forlanger vi at se feriebilleder. Tag ikke vendingen med ind i det nye år. Med det store antal, der tilsyneladende er sendt af sted, ville det være mere ærligt at tale om charterrejser.
 
'Native advertising'. Vi har talt om det, skrevet endnu mere om det … men har endnu ikke forstået forskellen mellem den klassiske tekstreklame og indfødte reklame.
 
'Vækste'. Det er ordet ’vokser’, der har været et smut forbi CBS.
 
'Disruptive'. ’Game changer’s søster, der både er smartere og evner at slå hårdere i bordet. Deres bedstemor er i øvrigt Paradigmeskift. Det er superspændende, når noget totalt forandrer en industri eller en branche, men nu bruges det mest til besmykke potentialet snarere at beskrive effekten.
 
Ind i 2016:
'Sammenhængskraft'. Sammenhæng er godt, ligefrem ønskværdigt. En kraft er også godt, men også lidt udefinerligt. Mixet af noget godt og noget fluffy blev omfavnet af politikerne for 8-10 år siden. Og siden forsvandt det igen. Men vi vil gerne gøre vores til at bringe sammehængen – og kraften – tilbage.
 
'Erotisk kapital'. Sammenhængskraft er social kapital, og det er for så vidt fint. Men erotisk kapital lyder bare sjovere. Lidt akademisk, måske, men vi betræder gerne denne sti for at få erotik.
 
'Tilvalg'. Glem retsforbehold. Men i stedet for at bitche, sige nej og sige fra, så ser vi gerne flere tilvalg – det behøver såmænd ikke at være ordninger.
 

Relaterede artikler

Har du haft næseblødning på bryllupskjolen? - Har du "næseblødninger" i stedet for næseblod? "Velkommer" du i stedet for at byde velkommen? Så er du højst sandsynlig ...
Rødt kort til de politiske metaforer i arbejdstøjet på den lange bane - Først var de morsomme. De var kreative og friske. De fik os til at tænke 'wow!'. Men så blev de gentaget igen og igen og...
Giver du din kone drageføde? - Det danske sprog er fattigt. Vi mangler ord for sindssygt mange situationer. Men så er det heldigt, vi kan låne fra alle...
På tisselugtskursus uden stankdæmper - Hva’ så, sorgsnyltere, løgnehælere og tys tys-kilder? Har I været til sovekoncert, tisselugtskursus, araberrave eller to...
Sådan kommer du høfligt ud af en samtale - At finde på høflige måder at afslutte samtaler på er lige dele svært og vigtigt – især på arbejdet. Du skal en masse, så...
Er du til junkfood eller regnbuer? - Dine emojis fortæller en hel del om dig og måske også det, du helst ville undgå blev fortalt. Fx om du er celeb-fikseret...
Vi elsker haterbragging - Selvpromovering i form af fremvisning og repetition af hadefulde beskeder har fået sit eget navn: haterbragging. Og det ...
Alt om politik og samfund - Du kender Lars og Helle ud og ind, men du kan også både navn og politisk ståsted på europæiske og amerikanske politikere...
Tal ikke som en politiker! - Kan den store politiske tale være modsvaret til politikerleden? Det mente flere af talerne - Rufus Gifford, Adam Price, ...
Nu gælder det om at holde tænderne lige i munden - Amalie fra Paradise Hotel gør det, rapperen Per Vers gør det, og du gør det uden tvivl også. Vi justerer konstant vores ...
Spot Støjbergs støj - Inger Støjberg er placeret på en af de mest profilerede poster i Løkkes regering. Spørger du hende om fortiden, taler hu...
Stop stave-nazierne nuuuuuu - Kære Nanna Just, Susanne Staun og alle andre, der jævnligt gør opmærksom på, hvor sjuskede og utålelige vi andre er, når...
Tal Cityboisk, din jeiner! - X Factor-gruppen Citybois har lagt Danmark ned med deres charme, selvtillid og ikke mindst deres selvopfundne sprog. 12-...
Framing-fælder i terrorens ordkampe - Framing handler om at formidle sit verdenssyn med sit sprog. Derfor er overvejelserne om, hvorvidt vi siger IS, ISIS, IS...
Årets mest læste på Kforum - Vi lærte at spotte Støjbergs retorik, råbe Cityboiske sætninger som 'du er møn Greta, din pel', og at der ikke er nogen,...
Det kongelige kiks - Dronningen rodede rundt i sine papirer og var tydeligt i tvivl om, hvor hun var nået til. Hvad betyder det for en tale, ...
Storytelling er død - Ask Agger tager i sin nye bog 'Medfortæller' livtag med menneskehedens jagt på mening. Han gør op med klassisk markedsfø...
Stop dit uldenspeak og sig hvad du mener - Hvorfor taler folk så uldent? Er det et mærkværdigt, men bevidst valg? Har de været udsat for en virus? Eller er det vir...
Dit begreb om identitet giver mig åndenød - Spørgsmål om identitet og dannelse har fået en ny mening, efter at litteraten Marianne Stidsen under mediernes bevågenhe...

Giv din stemme

29 stemmer
4,6/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

52 JOB

Kommunikations- og kampagnechef

Se alle job Indryk job

Job

Markedschef

Frist: 22. marts

Strategic Communication Officer

Frist: 12. april

Juniorrådgiver

Frist: 5. april
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.