Samtidig begyndte han også som journalist at skrive om undervisning og skolegerning og oplevede på den måde, at baggrunden som lærer gav god mening.
”Jeg skiftede fra lærer og er senere skiftet fra journalist til kommunikatør og videre til at arbejde med public affairs,” siger Jesper Jürgensen. ”På mange måder er der en række fællesnævnere i de job. Det har på mange måder været en meget naturlig udvikling, og det har ikke føltes radikalt på nogen måde.
Hvis jeg i stedet for eksempel var skiftet til biolog eller arkitekt, så ville jeg nok have syntes, at det var et kæmpe og meget uvant skridt for mig at tage. Men med min egen faglige udvikling synes jeg, at det har hængt meget godt sammen. Meget af den faglighed, jeg har i dag, stammer helt tilbage til min uddannelse som lærer og min tid inden for journalistikken.”
Husk: Du kan ikke regne den ud
Men for mange mennesker er tanken om et karriereskifte grænseoverskridende og ofte forbundet med en stor usikkerhed, da det i sagens natur er et drastisk skridt. Desuden frygter mange, at et karriereskifte måske kan udelukke en fra at vende tilbage til det fag, man egentlig kom fra. At man lukker nogle døre.
”Jeg synes slet ikke, at det er farligt, hvis man overvejer et karriereskifte. Der er nok for mange, der overvurderer risikoen ved at forsøge nogle skift en gang i mellem. Det er klart, at man skal være opmærksom på de konsekvenser, det typisk vil have. Man vil næsten altid ramme ned på en lavere anciennitet, end man hidtil har haft, og dermed kan der også let være en lavere indtægt forbundet med det. Det er ofte et vilkår,” siger Ask Lehrmann.
Han tror ikke, at arbejdsgivere synes, det er mærkeligt, eller at man ikke kan vende tilbage til sin gamle branche efter nogle år, hvis man har forsøgt noget anderledes, og han tilføjer: ”Sådan ser arbejdsmarkedet faktisk ud i dag; det er ikke så opsigtsvækkende, som det før har været. Arbejdsmarkedet bliver mere og mere fleksibelt, og der er mere plads til nye muligheder, og også plads til at vende tilbage, hvis man fortryder.”
Det er Jesper Jürgensen enig i. Han peger på, at man før i tiden var mere låst fast i de fag, man havde. ”Hvis du var journalist, var du journalist. Var du kommunikatør, var du kommunikatør. Man skiftede ikke så meget. Havde man som journalist skiftet over til den ’mørke side’ som kommunikatør, kunne man ikke komme tilbage til journalistikken, medmindre der var en karensperiode.
Det har ændret sig,” siger han og tilføjer: ”Når man begynder på en uddannelse, er det vigtigt at erkende, at man ’kan ikke regne den ud’. Man kan ikke vide, hvordan ens arbejdsliv udvikler sig. Uddannelsen er en begyndelse, og man kan bruge uddannelsen til at gå i en retning, men der sker typisk så meget, der ændrer ens arbejdsliv. Det vigtigste råd at give til unge i dag er, at de skal prøve at være åbne og nysgerrige over for det, som de støder på undervejs i deres karriere, og som, de synes, er interessant.”