PR-virksomhed lancerer nu AI i sit værktøj

Mynewsdesk lancerer en AI-løsning, der er baseret på Open AI-teknologi. Målet er at forenkle og automatisere processen med at skabe indhold som f.eks. pressemeddelelser.
AI skal nu bruges til at genere pressemeddelelser og lignende hos Mynewsdesk. Foto: Getty Images
AI skal nu bruges til at genere pressemeddelelser og lignende hos Mynewsdesk. Foto: Getty Images
Mynewsdesk lancerer en ny AI-tjeneste "Content AI", som skal gøre det nemmere at lave PR-materiale, og som lige nu testes blandt enkelte kunder. Det skriver PR-virksomheden i en pressemeddelelse.
 
AI-tjenesten skal gøre det hurtigere at lave indhold som pressemeddelselelser, blogindlæg og artikler på Mynewdesks platform gennem automatisering baseret på Open AIs GPT3, der også er teknologien bag Chat GPT.
 
”Vi udvikler vores produkt konstant for at gøre vores kunders arbejde mere effektivt, og nu da vi kan se de store fordele, der følger med autogenereret tekst, var det naturligt for os at implementere teknologien i vores platform,” siger Mynewsdesks produktdirektør, Sara Manding Holm i meddelelsen.
 
Mynewsdesk har identificeret de mest typiske pressemeddelelser, som virksomhederne sender ud og har herudfra skabt nogle skabeloner til dem. På den måde adskiller det nye produkt sig fra ChatGPT-grænsefladen, da Mynewsdesk allerede har skabt skabeloner for den type indhold, som kunderne kan oprette. Brugeren udfylder den nødvendige data, og den nye tjeneste benytter AI til at skabe et tekstudkast, som kommunikatøren kan bruge som udgangspunkt for sin egen tekst.
 
"Vi har brugt AI på forskellige måder på vores platform i lang tid. At bruge denne teknologi til at hjælpe vores kunder med at skabe indhold er i tråd med den langsigtede investering, som vi foretager i AI. Jeg er overbevist om, at AI vil hjælpe kommunikationsfolk på mange forskellige måder i fremtiden," siger Louise Barnekow, CEO hos Mynewsdesk.
 
”Content AI” skal lanceres bredt til Mynewsdesks kunder ”i den nærmeste fremtid,” skriver PR-virksomheden i pressemeddelelsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også