WASHINGTON D.C. – Før vi fortaber os i fantasier, skal vi lige slå ét faktum fast: Joe Biden fører i alle de nationale målinger om, hvem der ender som demokraternes modkandidat over for Donald Trump ved præsidentvalget til næste år.

Men når det er sagt, kan alt ske. Og den mest overraskende udvikling i det demokratiske primærvalg er uden tvivl dette: En hvid og superveluddannet wonderboy-borgmester, men uden nogen erfaring i national politik, fra en hidtil ukendt landsby og med en ægtemand ved sin side står p.t. til at vinde de to første primærvalg i staterne Iowa og New Hampshire: Han er Pete Buttigieg.

"Til det brændende spørgsmål om, hvorvidt Buttigieg så kan slå Trump – hvilket, når alt kommer til alt, er det spørgsmål, der lander øverst hver eneste gang, de demokratiske vælgere bliver spurgt om, hvad det vigtigste er for deres kommende kandidat – så er svaret, at det kan han måske godt."

I denne uge tog Buttigieg endnu et enormt hop – efter også at have overrasket sidste weekend, da han i en meningsmåling fra CNN og The Demoines Register katapulterede Mayor Pete – solidt ind på en overbevisende førsteplads med 25 % opbakning i nøglestaten Iowa, hvis caucus goers stemmer om, hvem der skal have statens stemmer i det indre kapløb 3. februar..

Den nyeste måling viser også med al ønskelig tydelighed, hvor føringen bliver hentet.

For samtidig med, at Pete Buttigieg nu fører i både Iowa og New Hampshire, har Elizabeth Warren mistet hele 14 procentpoint.

Sloganet for Pete Buttigiegs kampagne er centreret om en ”genopbygning” af Amerika som et sted, hvor man kan ”høre hjemme”. Hans slogan på engelsk er ordet for dette tilhørsforhold: belonging.

Kalkulen er, at vælgerne er så lede og kede af politik som et hundeslagsmål, der splitter landet, at de frem for den vrede, som Trump byggede hele sin kampagne på i 2016, er klar til noget forsoning i stedet.

“I'm not only running to defeat Donald Trump. I am running to prepare for the day that begins when Donald Trump has left office, to launch the era that must come after Trump. That era must be characterized not by exclusion, but by belonging.”

—@PeteButtigieg pic.twitter.com/TFGGqX7nxe

— Team Pete HQ (@PeteForAmerica) November 22, 2019

Til det brændende spørgsmål om, hvorvidt Buttigieg så kan slå Trump – hvilket, når alt kommer til alt, er det spørgsmål, der lander øverst hver eneste gang, de demokratiske vælgere bliver spurgt om, hvad det vigtigste er for deres kommende kandidat – så er svaret, at det kan han måske godt.

Men det er selvsagt alt for tidligt at spå om. Her er de seneste målinger:

En usædvanlig opvakt – faktisk brillant – lille dreng
Men lad os tage en vandring tilbage i tiden og se nærmere på Mayor Pete – efternavnet Buttigieg, som de fleste har lært at udtale nu (det er i øvrigt ”BOOT – EDGE – EDGE”) stammer fra hans maltesiske far.

Han var, siger alle portrætter af ham i amerikanske medier, en ambitiøs og overmåde velbegavet lille dreng lige fra starten – og enebarn, som lærte sig selv at læse som 2-3 årig.

”A child with an extraordinary range of talent and ambition, cultivated by a tight-knit family able to indulge his many interests. There were clear signs of the candidate’s earnestness and intensity”, skriver Associated Press (AP) om den lille Pete Buttigieg.

Ifølge AP var det senere en stående vittighed allerede i hans AP U.S. history class i gymnasiet, at han sikkert ville stille op som præsident en dag, og at den største udfordring i givet fald ville blive udtalen af hans efternavn.

"Buttigieg, der taler otte sprog (herunder norsk) ud over engelsk, er kandidat fra Harvard og en habil klaverspiller. Han er også en såkaldt Oxford Rhodes Scholar."

I gymnasiets blå bog blev han udpeget i kategorien ”Most Likely to be U.S. President”, og han var både high school valedictorian (den med de bedste karakterer) og valgt som senior class president. Gymnasiet var i øvrigt et katolsk privatgymnasium, og begge hans forældre var akademikere – hans far er uddannet i critical theory and civil society, også fra Oxford, og hans mor som sprogforsker – med universitetsjobs. Han startede med at spille klaver som 5-årig.

Som AP skriver: ”He sat at the adult table”.

Peter Buttigieg vil være en banebrydende kandidat
Hvis han vinder, vil det være ”a first” på mange måder. Han vil være den yngste præsident nogensinde (i januar 2021 vil han være 39), den uden mindst erfaring (som borgmester har han ingen erfaring med ”national politics”, og byen South Bend i staten Indiana er lillebitte, 10.000 indbyggere), og så ville han også blive USA’s første præsident, der ved sin side havde en first husband.

Buttigieg, der taler otte sprog (herunder norsk) ud over engelsk, er kandidat fra Harvard og en habil klaverspiller. Han er også en såkaldt Oxford Rhodes Scholar – det er en anden kandidat, Cory Booker, også. I det hele taget har flere af de mest veluddannede amerikanere været et år på Oxford netop som en del af Rhodes-programmet, et internationalt udvekslingsophold – Bill Clinton er en anden.

Som barn blev han af og til drillet – han var lidt af en nørd – men han besluttede sig tidligt til, at han hellere ville tale sig ud af drillerier og hån end at slås eller trække sig socialt, også selvom han var lidt genert. Hans store helt som lille var JFK, og han lærte flere af Kennedys taler udenad.

Hjemmet var varmt og kærligt. Buttigieg var enebarn, men havde selskab af the rescue dog Olivia, og hans mor både spillede klaver og var kunstmaler i sin fritid.

Hjemmet var fyldt med bøger og var i det hele taget både ”rigere og hvidere” end mange andre hjem i kvarteret. Over middagen diskuterede han gerne politik med sin far, og avisen, der blev læst, var altid New York Times. Der var dog ingen politikere i hans forældres omgangskreds, og han mødte ingen folkevalgte, før han gik i gymnasiet og meldte sig ind i skolens filosofiklub

"Udover klaveret spiller han også guitar og bas – efter sigende er han fan af både Jimi Hendrix og Led Zeppelin – ligesom han mestrer det australske instrument the didgeridoo."

Men han endte med at være ganske afholdt i sin skole. AP skriver:

It’s difficult to find someone to utter a harsh word about young Buttigieg. He wasn’t a jock or the most popular kid, but he wasn’t an outcast. Classmates described him as thoughtful, with a dry wit.

If a kid in middle school or high school can respect a fellow kid, they respected him. He didn’t show off his intelligence or raise his hand to answer every question. He held back.

Udover klaveret spiller han også guitar og bas – efter sigende er han fan af både Jimi Hendrix og Led Zeppelin – ligesom han mestrer det australske instrument the didgeridoo.

En af grundene til, at han senere meldte sig til militæret og flåden, var, at JFK også var ”in the navy”.

Sprang ud efter Afghanistan
Buttigieg holdt sig dog ikke tilbage socialt, men drak moderat til festerne og prøvede også at ryge pot – som ikke længere er noget, man spørges om, når man stiller op som præsident. Han havde et par pigekærester og sprang først ud efter, han kom fra en udstationering med militæret i Afghanistan.

I et portræt i Chicago Tribune siger han:

“Even though I wasn’t out, and in many ways was not really out to myself, I felt that kind of tension .. It wasn’t only from being gay, I mean, also just being culturally a little different. Just because I was the son of a Mediterranean immigrant, an academic family, that some people thought was weird, because I had a name that was easy to make fun of and hard to pronounce.”

Han har ofte udtalt, at efter han havde set krigen med alle dens rædsler tæt på, tog han en beslutning om, at han ikke længere ville afholde sig fra at sige, hvem han var – livet er for kort, har han udtalt, og det udsagn følges ofte op af, at han, efter han sprang ud, blev genvalgt med 80 pct. af stemmerne i South Bend. Der dog – det skal med – er en lille universitetsby med en betydelig hvid befolkning.

Tilbage i 3.g vandt han den kendte konkurrence The Profiles in Courage Essay Contest, der er sponsoreret af The John F. Kennedy Presidential Library Foundation.

Morsomt er det i den forbindelse, at det essay, den unge Buttigieg vandt med, handlede om politikeren Bernie Sanders, der dengang var partiuafhængig fra Vermont. Buttigieg skrev rosende i sin tekst om Sanders som en ”modig politiker”, og en som repræsenterede Kennedys idealer, når det kom til “compromises of issues, not of principles.”

Han skrev også, at Sanders’ overbevisning og energi kunne bringe mennesker sammen igen i en tid, hvor ”kynismen ellers regerer”.

En moderat kandidat, der kun får hvide stemmer
Herefter fulgte han igen i JFK’s fodspor og blev accepteret af Harvard University. Senere fulgte årene i hæren og på Oxford.

I dag har mange opdaget, at den unge borgmester altid synes at have et svar – og endda et gennemtænkt og veloplagt et af slagsen – på rede hånd. Og som New York Times skriver, så synes der at have udviklet sig et ”Goldilocks syndrome about the leading Democratic candidates — too old, too liberal, too … female? – Buttigieg has benefitted from the strong vanilla flavor of his political porridge. His stump speech is about ‘American values, correctly understood,’ addresses ‘the crisis of belonging,’ scolds the ‘cheap nationalism of hugging the flag” and encourages ‘Republicans of conscience’ to come on into the Democratic Party.”

"Politisk ligger Pete Buttigieg i det moderate felt. Han adskiller sig fra både Bernie Sanders og Elizabeth Warren på fordelings- og sundhedspolitikken."

Appellen til en mere varm, venlig og endda uskyldig patriotisme deler han med sit partis favorit, Joe Biden.

Og strategien er klar: Buttigieg skal helst vinde eller minimum komme ind på andenpladsen i de to første stater – Iowa og New Hampshire – der er proppet med den typiske Buttigieg-vælger (white and college educated), for ellers vil det gå grueligt galt i både Nevada og South Carolina på Super Tuesday. Pete Buttigiegs enorme akilleshæl er nemlig de sorte vælgere.

De har indtil for nylig givet ham et rundt 0 i tilslutning – nu er han dog oppe på (sølle) 6 pct. i South Carolina.

Den lave tilslutning er ikke kun, fordi Joe Biden støvsuger de afrikansk-amerikanske stemmer, men fordi der er heftig konkurrence fra en del andre kandidater, både Warren og Sanders har opbakning, men dertil kommer de to sorte kandidater Kamala Harris og Cory Booker.

Offentlig sundhedsplan til dem, der har lyst
Politisk ligger Buttigieg i det moderate felt. Han er for frihandel, han er grøn – som alle kandidaterne er – og så adskiller han sig ganske markant fra både Bernie Sanders og Elizabeth Warren på fordelings- og sundhedspolitikken.

Om sidstnævnte har han lanceret en “Medicare for All Who Want It”-plan, som – lidt hurtigt sagt – er en såkaldt public option (altså offentlig sygesikring) kombineret med en forsikring til midtervælgerne om, at ”ingen vil tage din private forsikring fra dig.” Som han ganske smart siger, så vil vælgerne ”selv vælge Medicare (altså den offentlige forsikring), hvis det virkelig er den bedste mulighed. Det behøver staten ikke bestemme for dig.”

"Der findes en kulturel og religiøs funderet skepsis i især de magtfulde sorte kirkesamfund, når det gælder homoseksualitet, og Buttigieg har heller ikke gjort sig selv mange tjenester, når han har talt om grunden til sin manglende appel til de afrikansk-amerikanske vælgere."

Det er en klog appel til de mange midtervælgere, for hvem frihed og retten til selv at bestemme vægter højt.

Andre slagnumre er at nedlægge the Electoral College (valgmandskollegiet) og ændre antallet af dommere i Højesteret.

Sorte konservative kirkesamfund er ikke homovenlige
I teorien burde hans midterposition kunne appellere til de sorte vælgere, der historisk er mindre venstreorienterede end de hvide, men dels findes der en kulturel og religiøs funderet skepsis i især de magtfulde sorte kirkesamfund, når det gælder homoseksualitet, dels har Buttigieg ikke gjort sig selv mange tjenester, når han har talt om grunden til sin manglende appel til de afrikansk-amerikanske vælgere.

Udover en lidt vag og bred tale om inklusivitet og om, at “hvidhed handler om aldrig at være nødt til at tænke over race”, er han kommet for skade at sige, at han “forstår de sorte”, fordi han selv tilhører en minoritet. Det var ikke populært, og andre kandidater, fx Cory Booker, udtalte efterfølgende, at han ikke havde brug for “fokusgrupper eller sammenlignende analyser for at forstå, hvad det vil sige at være sort og minoritet”.

"Amerikansk satires ukronede konger, Saturday Night Live (SNL), tog dansen under behandling. “Det er alt sammen en del af Mayor Pete’s strategy to get a negative percentage of the black vote”, hedder det."

Derudover har der været en skandale i South Bend, hvor en hvid politibetjent skød en sort ubevæbnet mand, og hvor borgmesteren blev kritiseret for at være alt for langsom til at reagere.

Massiv spot på nettet: ‘The Pete Buttigieg Dance’
En sidste hurdle er – sjovt nok – de yngste vælgere. Og her kan man for alvor tale om en gåde. For man skulle måske tro, at de jublede ved udsigten til den første Millennial nogensinde som en seriøs præsidentkandidat.

"De unge vælgere er stået helt af, når det gælder Mayor Pete, og der kører de ondeste parodier om ham på sociale medier, hvor flere tusinde teenagers og Millennials gør grin med ham, på især TikTok og Twitter, og kalder ham for Mayo Pete."

Men svaret er et resolut nej. De unge vælgere er stået helt af, når det gælder Mayor Pete og der kører de ondeste parodier om ham på sociale medier, hvor flere tusinde teenagers og Millennials gør grin med ham, på især TikTok og Twitter, og kalder ham for Mayo Pete.

Det skyldes ikke blot Pete Buttigiegs nørdede appel til voksengenerationen, men især den nu berygtede Pete Buttigieg Dance, der ses som den ultimative Boomer Magnet. Og så ved man jo, hvad klokken er slået – musikken er, som Panic! At The Discos sang, High Hopes.

Lad os først se dansen her i et par udgaver: