HK kritiserer tavse arbejdsgivere i bededags-sag
HK’s forsøg på at få arbejdsgiverorganisationen DA på banen med stærkere kritik af regeringen er formentlig nyttesløse, fordi arbejdsgiver forsøger at undgå "konfliktoptrappende retorik", vurderer rådgiver, der følger arbejdsmarkedet tæt.
Fagbevægelsens kamp for at få regeringen til at droppe afskaffelsen af store bededag bliver også brugt som ammunition over for modparten i de igangværende overenskomstforhandlinger, hvor den kædes sammen med opbakningen til den danske trepartsmodel.
Mette Høgh, formand for HK Handel, langer i mediet A4 ud efter Dansk Arbejdsgiverforening, fordi hun savner en mere skarp afstandtagen fra arbejdsgivernes side til, at regeringen vil blande sig i overenskomstmæssige forhold.
Den kritik preller dog af på Jacob Holbraad, adm. direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, skriver A4.
Undgår konfliktoptrappende retorik
Boksestødet fra HK vil formentlig ikke give DA blå mærker, vurderer Jakob Sand Kirk, der er politisk og strategisk rådgiver og tæt følger af arbejdsmarkedet. Han har desuden en fortid i fagbevægelsen.
”HK har en pointe i, at når man i et lovforslag skriver, at overenskomstbestemmelser skal bortfalde, så er det et indgreb i parternes regulering af arbejdsmarkedet – og dermed i det, man i daglig tale kalder den danske model,” siger han i et skriftligt svar til Kforum og fortsætter:
”Når DA har valgt en mindre konfliktoptrappende retorik, skal det nok ses i lyset af, at de ikke ønsker at øge risikoen for en storkonflikt.”
Samtidig sigter afskaffelsen af store bededag mod at øge arbejdsudbuddet med 8.500, hvilket er sød musik i Dansk Industri og i Dansk Erhverv, som DA repræsenterer i sagen om store bededag.
”DA’s medlemsorganisationer skriger jo ret beset på flere hænder og vil nok have svært ved at forstå, hvis DA taler direkte mod initiativer, der fremmer den dagsorden,” siger Jakob Sand Kirk.
"Betænkelig regulering"
I DA’s høringssvar til lovforslaget, som Altinget har fået adgang til, hejser DA desuden flaget for, at lovforslaget er vidtgående:
”DA finder dog, at lovforslaget går meget langt i forhold til overenskomsterne, når det direkte fremgår, at der er bestemmelser i kollektive overenskomster og aftaler, der ikke skal finde anvendelse. Den type regulering er altid betænkelig,” skriver organisationen, ifølge Altinget.
”Når konflikten om store bededag kommer helt op i det røde felt, er det især, fordi afskaffelsen af bededagen foreslås lige i optaktsfasen til overenskomstforhandlingerne – og ikke mindst, at det sker uden dialog med arbejdsmarkedets parter,” siger Jakob Sand Kirk og tilføjer:
”Meget kunne være løst, hvis det havde været som del af en trepartsforhandling.”
Fagbevægelsens forsøg på at redde store bededag ved at få DA ind i kampen kører sideløbende med indsamlingen af underskrifter, der kræver en folkeafstemning om regeringens forslag.
Bevidst tabersag?
Men det skal primært ses som forhandlingstaktisk kommunikation, vurderer Karne Lykkebo, koncerndirektør for den samlede Geelmuyden Kiese-gruppe i Danmark, Norge og Sverige. Hun kalder det i podcasten Budskab ”en bevidst tabersag”.
Det skyldes, at kampen er tabt, men fagbevægelsen kan vinde tilslutning på sagen og opnå andre fordele i forhandlingerne med arbejdsgiverne, lyder hendes vurdering.
Jakob Sand Kirk er enig i, at det bliver svært at redde store bededag.
”Men jeg tror nu, fagbevægelsens reaktion bygger på en reel frustration over regeringens adfærd i denne sag. Og især, at det er sket uden inddragelse af arbejdsmarkedets parter,” siger han.
