NB-næstformand beklager opsigtsvækkende udtalelser

Den nyudnævnte Nye Borgerlige næstformand, Henriette Ergeman, undskylder for de kommentarer, som medierne den seneste uges tid har omtalt, »da de bestemt ikke har været ordentlige«
Henriette Ergemann er endt i en sand mediestorm, efter hun blev næstformand i Nye Borgerlige for godt en uge siden. Foto: Bo Amstrup
Henriette Ergemann er endt i en sand mediestorm, efter hun blev næstformand i Nye Borgerlige for godt en uge siden. Foto: Bo Amstrup
Nye Borgerlige nye næstformand, Henriette Ergemann, undskylder på Facebook for hendes kommenterer om coronahåndteringen, som hun anerkender "bestemt ikke har været ordentlige". Det skriver Berlingske.
 
Medierne har i den seneste uge bragt mange historier om Henriette Ergemanns voldsomme kommentarer på Facebook om coronahåndteringen i Danmark, hvor hun blandt andet har kaldt den tidligere socialdemokratiske minister, Karen Hækkerup, for en "sindssyg kælling", der skulle "i fængsel for mord på uskyldige børn", fordi Karen Hækkerup ønskede at give børn mulighed for at blive vaccineret mod coronavirus.
 
Indtil nu har Henriette Ergemann ikke sagt noget offentligt i sagen, men nu undskylder hun altså for de hårde kommentarer på Facebook. 
 
Henriette Ergemann forklarer, at kommentarerne blev skrevet, fordi hun var dybt bekymret og frustreret over den måde, "Mette Frederiksen og hendes støtter kørte hen over befolkningen".

I opslaget adresserer hun ikke det konkrete indhold i de kommentarer, som hun har fået hård kritik for, men slår fast, at hendes coronakritik ikke betyder, at hun er konspirationsteoretiker, som hun mener, at nogen har kaldt hende i løbet af de seneste dage.

 
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job