Uden viden - ingen ligestilling

Som direktør har jeg tit og ofte haft fornøjelsen af at præsentere KVINFOs unikke bibliotek for besøgende fra ind- og udland. Og jeg fortalte altid de historier, der havde fascineret mig selv mest. Bare begyndelsen er jo danmarkshistorie i sig selv.

KVINFO er et klassisk eksempel på resultatet af en enkelt enestående kvindes vision, engagement og evne til at få andre til at arbejde med på en god og langtidsholdbar ide.

Arbejdermuseets festsal fra det første møde i 'Bevar KVINFO' den 5. april 2017.

I 1964 var Nynne Koch som feminist, forfatter og enlig mor til fem ansat som HK’er på Det Kongelige Bibliotek, da hun oplevede den tort, at biblioteket takkede nej til at modtage Dansk Kvindesamfunds arkiv. Det vigtige arkiv, der er en guldgrube til forståelse af den første kvindebevægelse, kampen for stemmeret og ligestilling, gik i stedet til Statsbiblioteket i Århus, hvor det blev grundstammen til Kvindehistorisk Samling.

Nynne Koch blev så vred på sin arbejdsplads, at hun inviterede til gravøl for at markere den fatale beslutning.

Som et plaster på såret fik hun lov til at bruge ti minutter af sin arbejdsdag på sin helt egen passion. Hun fik lov til at registrere de bøger på Det Kongelige Bibliotek, som handler om køn og kvinder. Den tanke havde ingen fået før, og Nynne Kochs håndskrevne optegnelser står stadigvæk i et skuffedarium på KVINFOs bibliotek som afsæt og udgangspunkt for det bibliotek, som blev opbygget, da KVINFO kom på finansloven som selvejende institution under Kulturministeriet i 1987.

Nynne Koch (1915-2001), stifter af KVINFO.

Viden skal være for alle

Når man indretter et helt bibliotek med køn som omdrejningspunkt, er det som at opfinde verden forfra. Nynne Kochs kartotekskort tegner et nyt verdensbillede, og takket været hendes forkærlighed for grundige emneord var KVINFOs bibliotek på forkant, da digitaliseringen tog fart årtier senere.

Så Nynne Koch var fremsynet, og hun havde den indstilling, at viden er for alle, at viden skal være tilgængelig for alle, fordi viden skaber forandring. Og hun vidste, at gode ideer skal man fortælle til andre, for så hjælper de en med at realisere visionen. Så KVINFO, der efter en positiv evaluering af forsøgsordningen fra 1982 åbnede i 1987, var også et resultat af en indsats gennem et kvart århundrede fra en hærskare af ildsjæle.

Det er i sig selv helt usædvanligt, at et forskningsbibliotek også tager sig af folkeskole- og gymnasieelever. Og det er lige så usædvanligt, at et bibliotek, der stiller viden til rådighed for professionelle, også hjælper helt almindelige lånere med interesse for ligestilling.

Men køn og ligestilling er både et emne for akademisk forskning for de få, en hverdagsudfordring for de mange og en fælles demokratisk forpligtelse for os alle sammen som samfund. Og netop derfor er KVINFO i følge vedtægterne forpligtet til at dele den nye viden om køn og ligestilling med offentligheden.

Det er biblioteket, der har været centrum for de store projekter, som er udviklet på KVINFO. Ekspertdatabasen skyldes oprindelig en henvendelse fra Danmarks Radio, der inspireret af EU satte fokus på den lave kvinderepræsentation i brug af kilder. Kunne KVINFO ikke lave en let tilgængelig oversigt over kvindelige eksperter, lød opgaven.

Hidtil havde bibliotekarerne haft eksperterne i hovedet, når der var behov for et navn. Men behovet viste sig at være så stort, at Ekspertdatabasen som verdens første af sin art voksede til en stor og internationalt anerkendt succes.

Mentornetværket

Behovet for Kvindebiografisk Leksikon viste sig også på biblioteket, når låneren forgæves udbad sig biografisk materiale om f.eks. Olivia Nielsen, Kvindeligt Arbejderforbunds stiftende formand. Kvinder udgjorde kun fem procent, så selv de meget kendte og betydelige kvinder var ikke optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Det store forskningsprojekt blev initieret af forskningsbibliotekar Jytte Larsen, men blev som selvstændigt projekt uden for KVINFO finansieret af Kulturministeriet og Carlsbergfondet, udgivet på Rosinante 2000-2001, og gjort tilgængelig i en onlineversion på kvinfo.dk.

I halvfemserne begyndte studerende med anden etnisk baggrund at bruge biblioteket, og jeg fik som direktør personlige henvendelser, om KVINFO ikke kunne gøre noget for de mange nye danskere. I en brainstorm 2001 fik journalist og forfatter Gunhild Riske ideen til Mentornetværket, og hendes lysende ide fik luft under vingerne i kraft af den mentorbank af mulige mentorer, der som lånere, abonnenter og eksperter var tilknyttet KVINFOs bibliotek.

Mere end 8300 har været en del af netværket, som har startet søsterprogrammer i 27 lande, fået national anerkendelse og senest fra McKinsey har høstet stribevis af international anerkendelse.

Med Nynne Kochs ord har KVINFO altid været “mere end et bibliotek”, men uden biblioteket ville de mange markante flagskibe aldrig være blevet til noget.

Den statslige grønthøster

Århushistorien om, hvordan det gik Kvindehistorisk Samling på Statsbiblioteket, fortæller om noget, hvad der ville ske med KVINFOs bibliotek, hvis kulturministerens “beslutning” blev ført ud i livet.

Kvindehistorisk Samling blev i 1987 med øremærkede midler fra Kulturministeriet oprettet som selvstændig afdeling på Statsbiblioteket i Århus samme år, som KVINFO blev selvejende institution i København. I 2013 var KVINFO under min ledelse vokset fra fem til 38 årsværk. Den oprindelige finanslovsbevilling var steget fra to til 6,7 millioner, mens omsætningen kom op på 38 millioner.

Det var bevillinger til mentornetværket fra det daværende Integrationsministerium og især til KVINFOs projekter i Det Arabiske Initiativ under Udenrigsministeriet, der for alvor satte fart i udviklingen. De prisbelønnede projekter, der rækker ud til hele landet, er finansieret af fondsmidler fra store fonde som Carlsbergfondet, A. P. Møller Fonden, TrygFonden og Oak Foundation, alt imens KVINFO med digitaliseringen ikke bare på papiret, men også reelt blev landsdækkende. kvinfo.dk sikrede kontakt til selv de fjerneste dele af Danmark.

Kvindehistorisk Samling i Århus kunne selvfølgelig aldrig blive en kerneopgave, så hver gang den statslige grønthøster satte ind over for Statsbiblioteket, blev der sparet på Kvindehistorisk Samling. Over nogle år blev personalet reduceret fra to fuldtidsansatte til en, fra en til en halv og til lukning.

Kvindehistorisk Samling er glædeligvis nu genopstået på Rigsarkivet under dr.phil. Birgitte Possings kyndige ledelse, så historien får nu en ny og lykkelig begyndelse.

Ligestilling er åbenbart ikke for børn

Heldigvis har Jytte Nielsen, forskningsbibliotekar på KVINFO, haft et årelangt frugtbart samarbejde med Statsbiblioteket om digitalisering og formidling af den første kvindebevægelses tidsskrifter og senest Dansk Kvindesamfunds protokoller, så store dele nu ligger tilgængeligt på kvinfo.dk.

Men pointen er, at vi allerede ved, hvad der vil ske med KVINFOs bibliotek, hvis det overflyttes til Det Kongelige Bibliotek, hvor hverken kønsforskning eller ligestilling er en kerneopgave. For ikke at tale om folkeskoleeleverne og skoletjenesten, der også vil blive ladt i stikken. Det Kongelige Bibliotek har slet ikke adgang for unge under 18.

En overflytning vil i ét hug opløse det kraftcenter for køn og ligestilling, som er opbygget over mere end 50 år. Fjerner man biblioteket, er der ikke længere noget KVINFO, og uden viden, ingen ligestilling.

Tidligere direktør for KVINFO (og denne artikels forfatter) Elisabeth Møller Jensen sammen med ekstern lektor og freelancejournalist på KVINFOs webmagasin Katrine Manfred Swets til demonstration mod lukningen af KVINFOs bibliotek.

Kulturminister Mette Bocks udspil kommer i en tid, hvor ligestilling officielt hyldes som en kerneværdi, og i en tid, hvor en ung generation igen engagerer sig i kampen for et ligestillet og mangfoldigt samfund. Mette Bock burde være stolt af den appelsin, der med KVINFO er landet i hendes turban. Hendes udspil vil afvikle KVINFO. Der er brug for det modsatte.

Den udvikling har jeg fuld tillid til, at den nye ledelse med Henriette Laursen og Camilla Hersom vil være kvinder for.