Highlights fra KOM18

I torsdags fik kommunikationsbranchen et boost på KOM18 - kommunikationsbranchens store årlige konference, som i år blev holdt på Docken. Programmet var stopfyldt med innovative og visionære k-folk både på og nedenfor scenen. Hvis du ikke fik billet, kan du snuse lidt til nogle af pointerne her. Hvis du var der: Her er lidt af det, du oplevede.
KOM18's store finale: Abdel Aziz Mahmud får DJ's og Kforums KOM-pris 2018. Kforums chefredaktør Timme Bisgaard Munk flankerer. Foto: Jeanne Kornum.
KOM18's store finale: Abdel Aziz Mahmud får DJ's og Kforums KOM-pris 2018. Kforums chefredaktør Timme Bisgaard Munk flankerer. Foto: Jeanne Kornum.
Meget mere end pulverkaffe
På store scene åbnede Katinka fra morgenstunden og fik hurtigt sat stemningen med sine fine sange.
 
Foto: Jeanne Kornum. 
 
Bæredygtig virtual reality
Louise Elver overbeviste os om, at bæredygtighed og teknologi ikke tilhører hver sin verden, for mærkningsvirksomheden Fairtrade, hvor Elver er kommunikationschef, bruger virtual reality til at skabe nye brugeroplevelser for kunderne. Og konferencedeltagerne fik selv mulighed for gennem VR-brillerne at blive inviteret indenfor hos en kenyansk kaffebonde. Visionen er, at kaffebønderne via VR i fremtiden kan få indblik i kaffebønnens rejse fra de pakker den i sække i plantagen, til den ender på et dansk kaffebord. 
 
Digital revolution nu
Lige efter frokost kunne vi møde hovednavnet Zack Exley - Bernie Sanders' digitale kampagnechef under valgkampen i 2016 og indædt forkæmper for mobilisering af masserne i det populistiske politiske klima i USA. Demokraterne tabte det kommunikative slag under valget, blandt andet fordi Clintons mærkesager var usynlige for den amerikanske vælger. 
 
 
 
 
God kommunikation på det rette tidspunkt er derfor vigtigere end nogensinde:
 
 
På de to spor, relationer og data, var der også guld at finde:
 
SPOR 1: Relationer
Kasper Ibsen Beck, kommunikationsdirektør i Arla og for Arla Food Fest, Stephen Kastberg Haar, pressechef for Copenhagen Cooking and Food Festival og Sigurd Hartkorn Plaetner, pressechef for Haven diskuterede, hvad festivaler som kommunikationsrum kan. Herunder:
  • Hvordan man bygger bro mellem Michelin-kokke og madglade familier i Danmark. Et af svarene har Copenhagen Cooking and Food Festival: Få topkokke til at dyste i VM i hotdog. Her går gourmet og folkelighed på bedste vis hånd i hånd.
     
  • Hvordan man får børn og unge til at få en større bevidsthed om mad. Arla har målrettet en stor del af deres kommunikation til de 10-14-årige, fordi vi ellers er ved at tabe en generation på gulvet, der intet ved om mad og sunde fødevarer. Arla Food Fest, hvor der er fyldt med musik- og madevents, er et af tiltagene. Festivalen giver Arla mulighed for at iscenesætte deres brand på en helt anden måde end traditionelle kommunikationstiltag. 
     
  • Hvordan man får festivaldeltagere til at føle, at de er præcis det rigtige sted sammen med vennerne. Festivalen Haven prøver at kommunikere sig mindre, end den er. På Haven er der ikke publikummer, men gæster. De vil hellere skabe en intim stemning med små underspillede pop up-events end være et stort festivalmaskineri.
 
SPOR 2: Data
Fra bureauet Advice a/s fik vi besøg af Signe Zacher Carlsen og Sune Holm:
 
Foto: Jeanne Kornum.
 
Pointen var klar. Data skal ikke blot bruges til kedelige retargeting-løsninger:
 
 
Antropolog Rikke Ulk fra Antropologerne: Vær bevidst om, hvilken relation du har til brugerne, og deres bevæggrunde for at ville give data til dig. Det kommer an på, om du befinder dig i det nære, fælles eller fjerne rum.
 
 
Fra DONG til Ørsted
Kommunikationschef Martin Barlebo fortalte om, at DONGs forvandling ikke så meget var en rebrandingproces som udtryk for en ny forretningsmodel og strategi. Hverken navn eller udtryk afspejlede ny international profil med fokus på grøn energi. Man startede med at ville udvikle nyt logo og endte med en hel brandproces inkl. nyt navn (med 3000 navnekandidater!), vision og mission. Det viste sig at blive en proces med mange iterationer og tilbageløb, selvom den fremstår stringent udefra.
 
Analog kommunikation gør comeback
Rasmus Bech Hansen talte om, hvordan digital kommunikation drukner i adblocking og fjendtlige algoritmer. Vi skal være bedre til at udnytte, at folk vil mødes, og at face to face er den stærkeste kommunikationsform. Husk: Intet er for niche.
 
Og årets store KOM-pris gik til Abdel Aziz Mahmoud
Prisen bliver givet til en person, der ved en særlig indsats har sat fokus på eller styrket kommunikationsfagets udvikling. Prisen bliver givet til en ildsjæl, der med faglig styrke er gået nye veje for at kvalificere resultater og metoder i kommunikationsbranchen.
 
Foto: Jeanne Kornum.
 
Chefredaktør Timme Bisgaard Munk holdt takketalen:
 
"Hvem anerkendes? Hvem underkendes? Hvem er synlige? Hvem er usynlige i vores samfund? Det er et spørgsmål om kommunikation. Det er et spørgsmål om modet til at gøre de usynlige synlige. Om modet til at kæmpe for de underkendtes anerkendelse. Det er kampen og kommunikationen for årets modtager af KOM-prisen.
 
I 1952 skrev den sorte amerikanske forfatter Ralph Ellison romanen ”Den usynlige mand”. Bogen handler om de socialt usynlige sorte amerikanere i et hvidt flertalssamfund, et samfund, som ikke er i stand til at se og anerkende de sorte. Som han skriver på side syv i sin roman om oplevelsen af at være usynlig:
 
“Jeg er usynlig, må De vide, ganske simpelt fordi folk nægter at se mig. Man kommer tit til at tvivle på, om man virkelig eksisterer. Man er opfyldt af pinefuld trang til at overbevise sig selv om, at man eksisterer i den virkelige verden.“
 
I dagens Danmark er det andre, som lever skjult. I dag er det andre grupper, som ikke kan se sig selv i spejlet. At være socialt usynlig er en voldsom krænkelse for ethvert menneske. Og det er, hvad Ellisons roman handler om. Men samtidig er der en vej ud og frem: Kan man ikke udholde krænkelsen, gælder det om at blive synlig. Det gælder om med alle sine evner at kæmpe for at få folk til at se, bare se.
 
Årets modtager af KOM prisen har valgt netop denne kamp. Ikke som selvhævdelse eller i vrede, men i en konstruktiv dialog med det moderne Danmark. Han står for den vigtige dialog, som anerkendelsesteoretikeren Tzvetan Todorov kalder det gode samspils udspil.
 
Målet er er ikke at springe ud for springet i sig selv, men for at sprænge underkendelse i tusind stykker. Her stiller årets modtager de spørgsmål, som ingen tør kende svaret på. Her svares på de spørgsmål, alle vil kende svaret på. Her sætter årets modtager sig selv, sit liv, sit valg og sin familie i spil for at fortælle de usynliges usynlige historie. Ærligt og målrettet gribes ud af og om rollen som dobbelt eksileret etnisk minoritet og homoseksuel. Ikke som offer, men som agent for anerkendelse. For at ære dem som æres skal.
 
Vi skal hylde en, der med strategisk snilde og satsning har brugt sig selv og sine kommunikative kompetencer til at få sat fokus på nogle voldsomme, tabuiserede dagsordner. Årets Kom-pris går til de usynlige og underkendtes eneste synlige ambassadør: Den synlige mand Abdel Aziz Mahmoud. Tillykke."
 
Abdel kvitterede med et smukt og energiske takkeopråb:
"Tag stilling og ryd op - det er vores ansvar og ikke politikernes. Vi skal ikke være bange for at miste troværdighed - tværtimod."
 
Her kan du se KOM18 i sammenklip:
 
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også