KL's kommunikationsudfordringer
KL's k-chef: Løfter om velfærd udfordrer kommuner

Ida Thuesen Nielsen mener, at der er brug for mere sammenhængende kommunikation fra regeringen og kommunerne. Foto: LinkedIN

Skrevet af

Luke Brown
Journalist

268 artikler

0 indlæg

Virkeligheden skal hænge sammen med kommunikationen, når det kommer til budgetterne i kommunerne, hvilke Folketinget sætter rammerne for. Det mener Ida Thuesen Nielsen, kommunikationschef for KL, der fortæller om KL's kommunikative udfordringer i den kommende tid.
"De kommende år vil vi investere i velfærd."
 
Sådan lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S) i hendes åbningstale til Folketinget 17. januar, hvilken vi tidligere har dækket på Kforum, hvor der var stort fokus på afskaffelsen af store bededag, og hvordan fremtidens forsvar og mere velfærd skal finansieres.
 
Regeringen skal dog kommunikere virkeligheden, så man ikke lover borgerne velfærd, der ikke kan realiseres i virkelighedens budgetter i kommunerne. Sådan lyder det fra KL’s næstformand, Jacob Bundsgaard, som påpeger, at der er nødt til at blive en bedre balance mellem Folketingets velfærdsløfter og situationen i kommunerne.
 
”På den ene side har vi den kommunikerede virkelighed fra regeringen og Christiansborg, som lover bedre service. Og på den anden side har vi den levede virkelighed i kommunerne, hvor udfordringerne og prioriteringer står i kø,” siger Jacob Bundsgaard i en pressemeddelelse og fortsætter:
 
”Vi er nødt til at få gang i en prioriteringsdiskussion. Den er svær. For vi skal fortælle nogle borgere, at der vil være noget, de ikke kan få. Det er en nødvendig diskussion. Og den kræver et Folketing, der stiller sig i front.”
 
Derudover har 44 pct. af 305 socialdemokratiske byrådsmedlemmer til Politiken svaret 'nej' til, at det er en god idé at afskaffe store bededag.
 
Kforum har ringet KL's kommunikationschef, Ida Thuesen Nielsen, op til en snak om, hvilke kommunikative udfordringer KL og kommunerne står overfor, når regeringen kommunikerer, som den gør, om øget velfærd på trods af budgetproblemer i kommunerne. 
 

Skaber konkrete billeder fra Excelarket

Ifølge Ida Thuesen Nielsen ligger den store opgave for KL og kommunerne i at få forklaret virkeligheden – både til borgerne og til folketingspolitikerne. 
 
"Det kan ikke nytte noget, at vi taler om løfter om velfærd, vi kan få svært ved at levere i virkeligheden. Der er gab, der skal bygges bro over, når der er udmeldinger fra Folketinget om den samme eller bedre velfærd, mens kommunerne sidder og skal hugge en hæl og skære en tå," siger Ida Thuesen Nielsen og fortsætter:
 
"Når man tager penge væk, så har det betydning for, hvad der bliver leveret."
 
KL støtter kommunerne i deres kommunikation på flere måder. Interesseforeningen samler data til kommunerne og bidrager med viden, eksempler og erfaring fra andre kommuner. Og så hjælper man med at tale kommunernes sag i forhold til Christiansborg, hvor man lægger pres gennem medierne.
 
"Vi vil gerne flytte billedet fra excelarket til at skabe konkrete forståelige billeder af, hvad tiltag betyder for borgerne, hvor de befinder sig. Jeg synes generelt, at medierne er interesserede i at beskrive den rigtige virkelighed. Det sætter krav til os om at konkretisere, hvad ting betyder for borgerne," siger Ida Thuesen Nielsen.
 

Folk ser ikke alle presseklip

En ting er, hvad KL og kommunerne vil gøre, noget andet er, hvordan de vil gøre det. Digitaliseringen af det offentlige har over det seneste årti fuldstændigt ændret kommunernes vilkår for at kommunikere gennem egne kanaler. Kommunerne kan langt nemmere komme direkte i kontakt med borgerne hurtigt gennem egne kanaler.
 
"Det er en kæmpe mulighed, som kommunerne udnytter til at komme tættere på borgere og have en kontinuerlig dialog. Man kan nu nemt få tilbagemeldinger fra borgerne, og man kan nemmere få sit budskab ud til den rigtige målgruppe gennem forskellige kanaler," siger Ida Thuesen Nielsen.
 
Udfordringen for kommunerne og KL er, at forskellige love og bestemmelser ofte bliver abstrakte økonomiske, politiske eller strategiske tiltag. Det er svært at følge med i som almindelig borger.
 
"De fleste lægger først reelt mærke til noget, når det rammer os selv. Så kan vi ikke stå og pege tilbage på et presseklip, som borgerne ikke nødvendigvis har set, og sige, at vi har informeret om det. Så det er en svær opgave at komme ud på de rigtige platforme med de rigtige budskaber, så folk ser det. Det er en kompleks opgave, som vi arbejder hårdt med at løse bedst muligt," siger Ida Thuesen Nielsen.
 

Mere samlet kommunikation fra Folketinget og kommunerne

I den kommende tid bliver opgaven for kommunerne at forklare borgerne, hvorfor budgetterne kommer til at se ud, som de gør. Og det skal KL understøtte med for eksempel data, samtidig med at interesseorganisationen skal have en dialog med folketingspolitikerne om at kommunikere virkeligheden sammen med kommunerne.
 
"Vi vil meget gerne undgå de sager, hvor en borger føler sig uretfærdigt behandlet og klager til en folketingspolitiker eller minister, som derefter brager ud i medierne om, at det ikke er godt nok. Kommunerne har i mange tilfælde fulgt reglerne, som Folketinget har opstillet. Så de bliver essentielt skældt ud for at følge loven," siger Ida Thuesen Nielsen og fortsætter:
 
"Vi vil gerne have mere sammenhængende kommunikation fra Folketinget og kommunerne og appellere til at løfte opgaven med fælles hjælp."

Relaterede artikler

Ny kommunal k-chef skal løfte 3 hovedopgaver - PR- og pressechef i Ewii-koncernen, Anya Palm, skifter 1. januar til en rolle som kommunikationschef i Haderslev Kommune...
Kommuner får profiler på kontroversiel platform - Nye profiler på det mest populære sociale medie for unge skal understøtte kommunerns strategiske mål, fortæller to kommu...
Forvaltning i København følger TikTok-trop - Trods Datatilsynets advarsler mod myndigheders brug af TikTok opretter tung forvaltning i Københavns Kommune sig på plat...
Der venter en tsunami af ESG-lovgivning - En mindre tsunami af lovgivning på ESG-området står klar lige rundt om hjørnet, og det skal kommunikatører være klar på....
Alexander ændrede uretfærdig politik på 24 timer - Med et tweet som afsæt fik public affairs-rådgiver hos Primetime, Alexander Grandt, Sygeforsikringen "danmark" til at tr...
Uendeligt spild af tid at være på LinkedIn - Tobias Emme Høgsberg er 9. gæst i Kforums K&A. Læs om, hvorfor AI kommer til at være den største revolution nogensinde i...
Jane Heitmann ville ikke være levebrødspolitiker - Tiden var inde, hvis hun skulle tilbage på arbejdsmarkedet og ikke være levebrødspolitiker, siger Jane Heitmann, tidlige...
Skatteminister sender takkebreve til virksomheder - Takkebrev fra Skatteministe Jeppe Bruus sender et signal – om man vil det eller ej – siger forskere og mener, at ministe...

Kommentarer

Få nyhedsbrev

41 JOB

Kommunikatør

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.