Jeg nægter at reducere vores fag til en smagskonkurrence
Rikke Harbo Trikker, kommunikationsdirektør i Andel, er anden gæst i Kforums K&A. Læs om, hvorfor hun er meget optaget af 1970'erne, hvorfor store purposefortællinger skal ned fra sejrsskamlen, og hvorfor data burde fylde mere end holdninger.
af Luke Brown
Velkommen til anden udgave af Kforums nye ugentlige serie K&A.
Hver uge tager vi fat i en interessant kommunikatør og beder dem lægge svesken på disken og svare åbent på fem spørgsmål. Håbet er at lægge op til spændende diskussioner, personlige fortællinger og holdninger, og måske bliver vi alle en smule klogere – eller i hvert fald underholdt for en stund.
Denne uges person i K&A er Rikke Harbo Trikker, kommunikationsdirektør i Andel. Hun har det seneste års tid stået i sin livs udfordring, da hun og Andel skulle omstille sig til energikrisen og de mange problemer, den har ført med sig – blandt andet en heftig stigning på kunde- og mediehenvendelser.
Læs om, hvorfor Rikke Harbo Trikker er meget optaget af 1970'erne, hvorfor store purposefortællinger skal ned fra sejrsskamlen, og hvorfor data burde fylde mere end holdninger.
Hvad inspirerer dig?
Alt. Hele tiden. Det kan både være store ting og små ting. Jeg finder inspiration i farver, ord og samtaler – i mennesker, der mener noget og føler noget. Alle, der kender mig, ved, at min taske er et kæmpe rod af lapper med tanker og ideer. Jeg har også virkelig mange digitale inspirationsmapper og en kamerarulle fyldt med billeder af ting, der har inspireret mig, mens jeg er på farten.
Det stikker nemt af for mig, og jeg skal tage mig selv ret meget i nakken ellers bliver mine kolleger, helt forståeligt, snotforvirret over alle de nye ideer. Jeg øver mig hver dag i ikke at handle på alle inspirationer.
Som kommunikationsdirektør i en stor energikoncern er jeg lige nu meget optaget af 1970’erne. Under oliekrisen i 70’erne måtte danskerne ændre bevidsthed om deres energiforbrug, og det blev vigtigt at finde alternative måder at producere energi på. Vi står i den samme situation i dag, og der er masser af pointer og indsigter fra dengang, som vi kan finde inspiration i.
Hvad er det seneste, du har læst eller set, som har ændret din mening eller dit udsyn?
Jeg er lige kommet hjem fra COP27 i Sharm el-Sheikh i Egypten. Det har rykket ret markant ved min personlige tolerance over for de barrierer, vi har i Danmark, når det kommer til udbygning af mere vedvarende energi. Vi er så vanvittigt privilegerende, når vi f.eks. diskuterer om en vindmøllepark skal stå 8 eller 15 kilometer fra havkysten – så den ikke støjer og ødelægger udsigten.
Perspektiver, tak! En tredjedel af Pakistan har været oversvømmet i år. En tredjedel. Der er lande, hvor elektricitet er noget, man har fire timer om ugen – ja, hvis man overhovedet har elektricitet. Kloden brænder, for pokker. Klimaforandringer og ekstremt vejr er hvert eneste år skyld i, at millioner af mennesker må flygte fra hus og hjem. Vi har et fælles problem på tværs af grænser.
Og så sidder jeg her retur i Danmark og skal bruge tid på at argumentere for om noget ligger en spytklat til højre eller venstre. Det virker fuldstændigt omsonst. Kommer det med en pris at bekæmpe klimaforandringerne? Ja, sikkert. Lev med det – fristes jeg til at sige. Vi skal handle nu.
Hvad vil du gerne se mere af i kommunikationsfaget?
Indsigter baseret på data. Er det for fortærsket at sige?
Alle har en holding til kommunikation. Den farve er grim! Jeg kan ikke lide den formulering. Og jeg synes, at det her billede er flottere. Jeg nægter at træde ind i diskussioner, der er baseret på synsninger, og jeg nægter at reducere vores fag til en smagskonkurrence. Men det kræver, at alt er baseret på indsigter baseret på data, effektmålinger, fokusgrupper etc.
Hvad vil du gerne se mindre af i kommunikationsfaget?
Kan vi ikke blive enige med hinanden om, at de der store, overordnede purposefortællinger, som har kostet kassen at få udviklet, nu i raketfart træder ned fra sejersskamlen?
Forstå mig ret. Det er selvfølgelig fedt at have et stærkt formål, men der er krig derude, og vi står i en omfattende klimakrise. Og energikrise. Og inflationskrise.
Der er behov for virksomheder og organisationer, der går foran og påtager sig opgaven med at skabe forandringer til det bedre – løse kriserne. Altså reel impact gennem reelle handlinger.
Jeg håber sådan helt inderligt, at vi i de kommende måneder ser flere og flere virksomheder, der træder frem og omsætter deres purpose til konkrete handlinger. Viser, at det var mere end flotte ord på papir.
Hvem gør det godt og hvorfor?
Det første, der popper op hos mig, er Diabetesforeningen. Deres position som politisk aktør er virkelig blevet styrket det seneste år. De er superdygtige til at omsætte deres strategi og kernebudskaber til politiske aktioner og relevante og nærværende kampagner. De involverer og kommunikerer gennem et overbevisende netværk af relationer – og det virker til, at stort set alle deres budskaber bliver foldet ud gennem konkrete handlinger. Den flade pressemeddelelse synes at være død hos dem – og hurra for det.
Senest har de lanceret diabetes-ambassadørerne, hvor formålet er at skabe en diabetesbevægelse, så ingen står alene med deres diabetes. Kampagnen sætter på ret flot vis ansigt på sygdommen.
Det er megagodt gået.
