Jeg bliver inspireret til at tænke nyt, når jeg møder mennesker og virksomheder, der tør udfordre vanetænkningen og sig selv. Jakob Ellemann er det vildeste eksempel lige nu. Det kan gå frygteligt galt for ham og Venstre, men hvis man ikke sætter noget på spil, flytter man ikke noget. Jeg synes, der er alt for meget mainstream i tænkningen i Danmark. Det ønsker jeg at lave om, og derfor søger jeg mod de mennesker og begivenheder, der tør forsøge at forandre.

Jeg kan også blive inspireret af en dristig, nyskabende rubrik, hvor man med få ord får fortalt hele historien på en ny overraskende måde. For eksempel da Ekstra Bladet ved prins Henriks død på forsiden skrev "Du var Konge", eller da vi opfandt ordet "Messershit". For selvom byretten på Frederiksberg nu har frikendt Morten Messerschmidt, så var den sag stadig noget "shit".

Jeg er mest optaget af det politiske og hangarounds.

Helle Thornings selvbranding som den, der tør gøre, hvad hun har lyst til, og vise det uden forbehold, er supergodt.

En anden stærk kampagnekommunikation er Socialdemokraternes målrettede måde at fortælle os, at der ikke er et alternativ til Mette Frederiksen som Danmarks statsminister.

Et tredje eksempel er musikeren Tobias Rahim. Han er den største stjerne lige nu på den danske musikscene, men turde midt i glimmer, ros og medgang fortælle om sin angst og depression. Det tror jeg, har inspireret utroligt mange unge til at turde stå ved deres egen angst og uro.