Ingen hører dit budskab, hvis du har en bussemand på kinden

Velkommen til første udgave af Kforums nye ugentlige serie K&A.

Hver uge tager vi fat i en interessant kommunikatør og beder dem lægge svesken på disken og svare åbent på fem spørgsmål. Håbet er at lægge op til spændende diskussioner, personlige fortællinger og holdninger, og måske bliver vi alle en smule klogere – eller i hvert fald underholdt for en stund.

Det første levende billede i K&A er Karen Clement, kommunikationschef i Netcompany. Hun skiftede for nyligt de bonede gulve i Christiansborgs ministerier ud med mere corporate omgivelser på Grønningen under den bramfrie og medievante chef André Rogaczewski.

Læs om Karen Clements fascination af oneliners, vigtigheden af det rigtige billede, og hvorfor man skal have appen Sun Tracker på sin telefon.

Hvad inspirerer dig?

Jeg er evigt fascineret af de perfekte oneliners. Dolly Partons “It costs a lot of money to look this cheap” er en af mine yndlings. Så meget tiltalende personlighed samlet i én sætning. Ingen kan lade være med at holde af hende. Seneste er Zelenskyjs “Jeg har ikke brug for et lift, jeg har brug for ammunition”. Eller statsminister Mette Frederiksens "Vi beder de svageste om at være de stærkeste" under corona.

Da jeg arbejdede i Statsministeriet under Lars Løkke, var vi til nogle forhandlinger i EU. Ved efterfølgende doorstep med pressen sagde han, at ”det er svært at række hånden ud mod nogen, der står med hænderne i lommen”. Virkelig godt billede på situationen den aften. Bagefter skrev flere til mig, om jeg havde udstyret ham med den linje. Men den kunne jeg desværre ikke tage æren for.

Konklusionen, og det inspirerende, må være, at det også, en sjælden gang imellem, kan have værdi IKKE at tænke alt for meget, før du taler. I hvert fald hvis du har lidt medfødt talent.

Hvad er det seneste, du har læst eller set, som har ændret din mening eller dit udsyn?

En artikel i Weekendavisen om rengøring hos ældre mennesker. Det er flere dage siden, jeg læste den, og jeg tænker stadig på den. Den handlede om nedskæring på rengøring i hjemmet hos vores gamle. Og hvor meget det betyder for et menneskes værdighed at kunne bo rent og pænt. Det samme gør sig jo gældende for vores tøj og hår. Det er ikke lige meget. Det ydre forfald understreger det indre forfald. Yngre mennesker kan bedre sidde midt på den ø, som deres sofa udgør i havet af rod i den 1-værelses lejlighed og stadig se ud, som om de har styr på det.

Man kan godt trække en kommunikationslærdom ud af den historie. Når man læser om det i Weekendavisen, så er der jo en afgrænset målgruppe, som nok hovedsageligt befinder sig til højre for midten. Sådan cirka. Og jeg har ikke set nogen toneangivende politikere eller fagforbund dele artiklen med opråb om, at der må gøres noget. Det havde nok set anderledes ud, hvis artiklen havde været trykt i B.T. eller var et Facebook-opslag. Men i Weekendavisen kommer det til at lugte af noget elitært med perlekæder.

Afsenderen betyder virkelig noget!

Hvad vil du gerne se mere af i kommunikationsfaget?

Iscenesættelse!

Jeg er før blevet drillet med, at jeg går for meget op i "ligegyldig staffage" i mit arbejde – særligt da jeg arbejdede i ministerierne. ”Det vigtigste er detaljerne i det meget vigtige og komplicerede budskab om xyz-forslag, der skal ændre verden”. Men det er en fejlslutning. Ingen hører dit budskab, hvis du har en bussemand på kinden, når du afleverer det. Men billederne består, og de er stærkere end alt det andet – uanset om de er retvisende for situationen eller ej. Så sørg for at have kontrol med alle detaljer.

Billederne af partilederne i haven på Marienborg, mens statsministeren holdt pressemøde om corona. Billedet af Lars Løkke Rasmussen, der forlader Statsministeriet til fods med sin rygsæk på. Billederne af Trump og Merkel, der IKKE trykkede hånd. Nyrup med cykelhjelmen og Mette Frederiksen, der krammer en af Godhavnsdrengene. Ét rigtigt, eller forkert, billede siger mere end tusind ord. Der er ikke plads til kringlede forklaringer og mange nuancer, når man kommunikerer i dag. Så gør dit bedste for at få samlet dit budskab – og så mange nuancer som muligt – i ét billede. Og så ring, eller skriv lige til mig med tips og tricks, hvis du rent faktisk lykkes med det.

Hvad vil du gerne se mindre af i kommunikationsfaget?

Dumme fodfejl, der kunne være undgået. Jeg får næsten en fysisk reaktion af irritation, når jeg ser billederne af de blå partilederes pressemøde på Kastellet fra valgkampen. Jeg fatter ikke, hvordan det kunne ske. Jeg har en app på min telefon, Sun Tracker, som jeg meget ofte har brugt i forbindelse med udendørs pressemøder. Så kan man se præcis, hvor solen står på alle tider af dagen på lige præcis det sted, du befinder dig. Den anbefaling er hermed givet videre.

Når det så er sagt, så har jeg også selv lavet nogle virkelig dumme fejl – og hvis man ikke ved, hvilke fejl det er, så vil jeg selvfølgelig ikke selv nævne dem her. Her er der ikke andet at gøre end at ryste det af sig og aldrig gøre det igen. Det skal man generelt være god til i vores fag. Råb ind i en dør, få det ud, bliv klogere, og kom videre! Og i den forbindelse vil jeg så med det samme undskylde for at bringe situationen fra Kastellet op igen her og dermed gnide mere salt i såret. Det er jo nemt at være mandagstræner.

Hvem gør det godt og hvorfor?

Jeg kan godt mærke, at jeg nok stadig har for meget fokus på politisk kommunikation. Jeg er stadig i gang med at akklimatisere til det private erhvervsliv. Min første indskydelse er Socialdemokratiet og Mette Frederiksen. Strategi og planlægning, der virkelig vil noget. Og udført uden nævneværdig slinger i valsen. Hvis du vil sætte en dagsorden, så kan du ikke bare bralre ud med dit budskab eller udspil en tilfældig tirsdag. Du er nødt til at prime og forberede, så modtageren af dit budskab er klar til at tage det ind. Socialdemokratiets kampagne har virkelig vist værdien af planlægning. Og at holde sig til planen. Du vil altid møde kritik, uanset hvad du gør. Hold dig til planen, også hvis det begynder at storme lidt. Og ignorér bare alle de kloge på Twitter.

Hvis jeg vender blikket væk fra det politiske, selvom alt jo i en eller anden grad er politik, så er det Andel. Energikrisen må have givet nogle virkelig hårde måneder i kommunikationsafdelingen. Alligevel har Andel kommunikeret og kommunikeret og kommunikeret. Det er godt gået. Og så er jeg helt vild med kampagnen "Giv plads", hvor ægte vindmøllemodstandere medvirker i en klassisk "not in my backyard".